Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DSnr_04_0_00528

Story DSnr_04_0_00528

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Ministers / Præster
Publication ID	DSnr_04_0_00528

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story
Keywords associated with this story	helvede 2 haj 1 stoppe 1 dreng 1 kjære 1 forskrække 1 forældre 2 fald 1 åben 1 true 1 miste 1 far 1 pægl 1 svar 1 kind 1 fylde 1 itu 1 uven 1 slide 1 hindre 1 besætte 1 modsat 1 rase 1 sværge 1 trampe 1 læge 1 erklære 1 blande 1 prædikestol 1 fraværende 1 al 1 sår 1 søndag 1 spytte 1 streg 1 kjød 1 satan 1 nedmane 1 urin 1 kro 1 begravelsesdag 1 håb 1 begavet 1 hed 1 skrifte 1 sammenhæng 1 søn 2 morder 1 præstekjole 1 hidsig 1 strømme 1 forsømme 1
Text of Danish publication	?528. Omtr. 1680 eller noget senere levede en præst i Ensted v. Åbenrå ved navn Lohmann. Det var en meget begavet, men hidsig mand. Han havde 3 sønner, nogle rette galninger, og en datter, der var lige det modsatte. Sønnerne red ryggen itu på faderen, fyldte deres faders studerelampe med urin og gjorde alt det onde, de kunde finde på. En gang var forældrene fraværende, og da den lille søster vilde hindre dem i udførelsen af en slet streg, tog de en møggreb og slog hende over hovedet med. Hun faldt i besvimelse, og blodet strømmede ud af et stort sår over tindingen. De stænkede vand på hende, tog græs og stoppede i hullet og truede hende med døden, hvis hun åben- barede det mindste for forældrene. Da de kom hjem, sagde faderen strags: »Hvor er min egen kjære pige, hvifor kommer hun mig ej i møde.« Endelig kom hun dødbleg og skjælvende. »Er du syg?« spurgte de forskrækkede. En tårestrøm blandet med blod var svaret, og der- på sank hun sammen. Man hentede lægen, denne erklærede, at der måske var håb, men at faren var stor. Faderen blev rasende, da han fik sammenhængen at vide, indespærrede drengene og svor på, at i fald hun døde, skulde morderne miste deres hoved. Endelig kom hun sig og blev i tiden moder til min bedstemoder. Den ene af galningerne blev præst i Tingelev. Han gjorde dem i sine skriftetaler Helvede så hedt, at mændene af bare angst først gik ind i kroen og drak en pægl brændevin for at få mod. Der var en mand, som sagde, den dag han skulde til skrifte: »Haj æ no de spryng sprungne, vild æ aller gi Fannen et godt ord.« Da en af præstens uvenner døde, sagde han om søndagen på prædikestolen, da manden var død om natten: »Nu er Satan død, i nat har han fået et kind- benslag!« Da han på begravelsesdagen først havde nedmanet den døde i Helvede, for han som en besat op på graven og trampede, idet han råbte: »Djævlen skal til ham rende og slide ben og kjød.« Hans kone havde sådan en afsky for hendes mand, at hver gang hun gik forbi hans præstekjole, forsømte hun aldrig at spytte på den. Ensted S., Aabenraa A. A. L.