Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DSnr_04_0_00554

Story DSnr_04_0_00554

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Ministers / Præster
Publication ID	DSnr_04_0_00554

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story
Keywords associated with this story	eng 2 stamme 1 kjole 1 modtage 2 forfærde 1 dejlig 2 eje 1 udbryde 1 kost 1 sølv 1 tabe 1 ilde 1 øre 1 omtale 1 lig 1 ære 1 dyb 1 bemærke 1 gjælde 1 nægte 1 begrave 1 begive 1 glemme 1 pung 1 kande 1 fælde 1 skam 1 desuden 1 beslutte 1 føle 1 bemælde 1 frue 1 lærer 2 skjænke 1 foruden 1 frygte 1 henvende 1 anledning 1 gjerrighed 1 orden 1 sognepræst 1 sogn 1 begjæring 1 kneb 1 bisp 6 fornøden 1 salig 1 adelig 1 præstegaard 2 henlægge 1 embede 1 testamente 1 førend 1 højærværdighed 2
Text of Danish publication	?554. I Høje-Taastrup var der i den katolske Tid en Præst, der blev ilde omtalt for sin Gjerrighed. Paa en af Herregaardene i Nær- heden boede en adelig Frue, der havde en stor Hund, som var hende meget kjær. Da den døde, besluttede hun, at den skulde begraves paa Kirkegaarden med Klokkeringning og Jordspaakastelse. Hun henvendte sig i den Anledning til sin Sognepræst i Torslunde, men han nægtede bestemt at gaa ind paa det og henviste hende til Sogne- præsten i Høje-Taastrup. Da Fruen mødte hos ham og fremførte sin Begjæring, blev han vel forfærdet, men da hun satte en stor Penge- pung paa Bordet og desuden lovede ham meget mere, kunde han ikke godt modstaa. Kun bemærkede han, at han frygtede for, det skulde komme Bispen for Øre. Men Fruen lovede, at hun i saa Til- fælde nok skulde ordne det med Bispen. Hunden blev nu begravet under Klokkeringning og med Jordspaakastelse. Men nu ved man ikke, om det var Bønderne eller Torslunde Præst, der ikke kunde holde Mund med, hvad der var sket, nok er det, at Bispen fik det at høre og beordrede saa Præsten til at møde for sig Tredjedagen efter. Nu kneb det jo for Præsten, og han maatte over til Fruen. Hun af- talte saa det fornødne med ham og kom igjen hen til ham den føl- gende Dag, og endelig begav Præsten sig til Boskilde. Bispen foer imod ham med stor Strenghed. »Hvad er det, jeg hører om ham,« siger han, »har han begravet en Hund paa Kirkegaarden.« »Hjaa, det har jeg Deres Højærværdighed, men . . .« stammede Præsten. »Nej, her gjælder intet Men, det er jo gudsbespotteligt og en Skam for hele Kirken, og det skal koste ham hans Embede.« Men Præsten gav endnu ikke tabt, han sagde igjen: »Jeg har dog altid hørt, at en Sag skulde undersøges, førend der dømmes.« »Naa, lad os saa høre, hvad han har at sige.« »Ja, det var ikke en Hund som andre Hunde, den havde hartad Menneskeforstand. Før sin Død gjorde den ordent- ligt Testamente. Foruden godt Begravelsesgebyr skjænkede den de dejlige Enge ved Roskilde til Høje-Taastrup Præsteembede, og den glemte heller ikke Deres Højærværdighed.« I det samme stak Præ- sten sin Haand ind under sin Kjole og fremdrog en dejlig stor Sølv- kande, som han satte paa Bordet for Bispen. Da aandede Bispen dybt, slog Hænderne sammen og udbrød: »Den salig Hund, det var Danske Sagn. IV. 14 jo en anden Sag, saa har den jo haft Embedets og Standens Vel for Øje,« og saa var alt godt. Da Engene imidlertid laa næsten 2 Mil fra Præstegaarden, blev de senere solgt til en Gaard i Roskilde, men da det var skattefri Jord, der nu kom i ufri Mands Eje, saa blev der for- uden Kjøbesummen paalagt en aarlig Skat til Præstegaarden paa 9 Rdl. 2 Efter Reformationen fandt dog en Præst, at det geraadede ikke Høje-Taastrup Præster til Ære at modtage den Indbetaling, og saa blev de Penge henlagt til Degneembedet. Da Degneindtægterne senere deltes mellem Sognets Lærere, saa blev bemældte Beløb hen- lagt til Læreren i Baldersbrønde, og jeg har i fire Aar som Lærer der modtaget Udbetalingen fra Fruens Hundsenge, som de kaldes. Høje Taastrup S., Smørum H. N. A. Lavridsen, Hejls.