Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DSnr_04_0_00602

Story DSnr_04_0_00602

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Diverse people / Forskjellige personer
Publication ID	DSnr_04_0_00602

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story
Keywords associated with this story	aften 1 tordne 1 modtage 1 sæt 1 skole 1 redde 1 opholde 1 to 1 glimre 1 bolig 1 nærme 1 ske 1 lig 1 ed 2 vove 1 syne 1 vældig 1 folge 1 frakke 1 kraft 2 bænk 1 familie 1 øvrig 1 glemme 1 hyle 1 hjemkomst 1 tro 1 føde 1 ial 1 farvel 1 friske 1 genne 1 drive 1 thi 2 trænge 1 hid 2 betænkning 1 fremtid 1 vare 1 bevis 1 ende 1 prov 1 vedkommende 1 brev 1 provst 4 indbyrdes 1 vidne 1 sogt 1 seminarist 2 sølle 1 denne 1 øjeblikkelig 1 tiltænke 1 fortvivle 1 forstander 1 tilgive 1 vidnesbyrd 1 skolelærer 1 fortjene 1 fag 1 kæmpe 1 beslutning 1 kirkesanger 1 medfart 1 undervisning 2 tilstede 1 eksamen 1 vage 1 hjælpelærer 1 konfir 1 smaum 2 maade 1 saale 3
Text of Danish publication	?602. Laurits Lindahl Kjæhr var Seminarist fra Snedsted en af de første Aargange og dimitteredes med forste Charakter. Han var høj og velbygget, en Kæmpe af Kræfter, velbegavet i alle Maader og med en Sangstemme, saa ingen tog Troen fra ham. Mod sin Dimissionsattest og øvrige Anbefalinger fremstillede han sig for Amtsprovst Bendix i Vestervig og bad ham om Ansættelse. Ja, han kunde blive Hjælpelærer hos en gammel Degn ovre i Assets paa Mors, men der var nogle vældige Karle, lige komne hjem fra Kri- gen, i hvilken de havde gjort Tjeneste paa Kanonbaadene sammen med Holmens Folk og andre Friskfyre; de vare endnu ikke confir- merede og trængte baade til Lære og Ave. »Nej, Takl« sagde K., »saadan tor jeg ikke vove Livet.« »Ja vil Du ikke det,« sagde Prov- sten, »saa faar Du intet hos mig nu, og Du kan være vis paa, Du heller ikke skal faa noget i Fremtiden.« Det ombestemte K., og han tog mod Pladsen. I de første Dage gik det, men snart bleve de store Lømler mere nærgaaende, og saa en Dag midt i Undervisningstiden tog en af dem en lille Dreng og smed ham under Bordet, saa han hylede ynke- ligt. K. kom snart tilstede, men Slyngelen sprang fra Bænken. K. hug ham i Gulvet, og med nogle faa Knubs gjorde han ham saaledes istand, at han forst efter længere Betænkning kunde rejse sig. Imidlertid rejste de andre sig der var nok fire ialt men K. sagde: »Jeg synes, I staar op, sæt Eder øjeblikkelig, eller kom her, og jeg skal gøre Eder saaledes istand, at den Dag idag skal I aldrig glemme.« De satte sig, men et Par Aftener efter skete der Overfald paa en anden. Det var aabenbart tiltænkt K., men vedkommende var ikke mindre en Kraft- karl, og en af Banditterne fik en Medfart, der havde et langvarigt Sygeleje til Folge, saa det var neppe, han var bleven frisk til Konfir- mationen. Kjæhr blev kaldet til Skolelærer i Boddum, men da Sognedegnen endnu fungerede (med Bolig i Ydby), blev han først Kirkesanger efter dennes Afgang. Saa kom de Aar, da »Den indbyrdes Undervisning« blev dreven ind i den danske Folkeskole, og enhver Seminarist, der ikke havde Eksamen i dette Fag, havde at modtage Undervisning deri og derefter melde sig for Autoriteterne med det behørige Lære- brev. Til den Ende oprettede Provst Bendix en Normal-Skole i Vester- vig med Lindahlsminde Skoles Lærer som Forstander, naturligvis under den mere end myndige Provsts Overhøjhed. Der skulde saa alle sølle Skolemestre komme, som var ansatte i Sydthy og paa Mors, om de ikke allerede havde Vidnesbyrd for, at de kunde kommandere i Faget, og Provsten gav Attest efter endt Læretid. K. sagde til sin Præst, sin Skolekommission og sig selv: Mine Charak- terer er lige saa gode som Lærer Vordes i Vestervig, og jeg vil ikke staa under ham som en Skoledreng jeg rejser til Kjøbenhavn. Dette gjorde han i en Høstferie og gik hele Vejen, thi Omstændig- hederne var smaa. En Dag gik han fra Middelfart til Nyborg. I Kjø- benhavn opholdt han sig hos Krigsraad Willer i tre Dage og skændtes livligt med ham om Metodens Anvendelighed, men fik glimrende Testimonium. Dette afskrev han ved sin Hjemkomst og sendte veri- ficeret Genpart deraf til Provsten; men hvem der blev vred, det var ham, og siden den Tid sogte han stadig at skade K. I en Skoleferie havde K. taget sin Høvlebænk ind i Skolestuen, og der stod han og gjorde Skilderirammer til Ligvers, som han prentede for Folk og tjente en Skilling ved, thi Familien var stor og Indtægterne smaa. Da kom Hs. Højærv. en Dag svingende for Døren, sprang af Vog- nen og ind, idet han raabte: »Hvad foregaar her? hid med Journalen, og jeg skal gøre det saaledes for Dig, at Skolen ikke mere skal saadan blive misbrugt.« »Jeg sysler med lidt Husflidsarbejde nu i Ferien for at fortjene en Skilling til Hjælp til Føden for mig og Familie, og det haaber jeg, at Ds. Højærv. ikke har noget imod«, svarede K. »Hid med Journalen,« tordnede Provsten igjen, idet han satte sig paa Cathedret. Nu mærkede K., det var hans Velfærd om at gjøre, og han tog en rask men fortvivlet Beslutning: han lukkede Døren, saa der var ingen Vidner, smed Frakke og Halstørklæde, greb Journalen og nærmede sig Provsten. Nu forudsaa denne slaaende Beviser og sagde: »Ja, ja! jeg skal tilgive Dig for denne Gang, men sker det mere, kan jeg ikke redde Dig. Farvel!«