Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DSnr_04_0_00614

Story DSnr_04_0_00614

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Diverse people / Forskjellige personer
Publication ID	DSnr_04_0_00614

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story
Keywords associated with this story	bryst 1 gå 1 haj 1 spille 1 følge 1 bonde 1 forlade 1 afsted 1 nærme 1 begynde 1 salme 1 vers 1 synge 6 skridt 1 meddele 1 skub 1 forholde 1 forsøge 1 ende 1 forskjellig 1 benytte 1 prædikestol 2 vedblive 1 prædiken 2 tavs 2 trin 1 ordne 1 puds 1 fog 1 skubbe 1 menighed 1 bøn 1 gaansage 1 vodder 2 maade 1 traade 2
Text of Danish publication	?614. Der var en Degn i Vodder, som hed Lauritsen, han var der fra 1770. Det var en ydmyg og frygtsom Mand, og Præsten, der hed Radoor*), benyttede sig af dette og søgte at fortrædige ham ved enhver Lejlighed, han lod ham altid forstaa, at han var den under- ordnede, og derfor var Lauritsen altid meget bange for Præsten. En Dag var der Begravelse i Gaansager, og Degnen var til Stede for at synge Liget ud. Før de skulde afsted til Kirken, sagde Degnen: »Haj æ endda væk gåt øwer et mæ æ Præst i Daw.« Saa traadte et Par Bønder til og sagde: »Nær æ Præst kommer Dem for nær i Daw, saa skal vi nok trin te å fåswáår Dem.« Da Følget kom til Kirken, gik Præst og Degn foran Liget fra Porten til Graven, som Skik og Brug var, og Degnen sang. Da de havde gaaet nogle Skridt skub- bede Præsten til Degnen og sagde: »De gaar mig for nær paa Livet.« Degnen gik lidt til Side, men Præsten nærmede sig atter, skubbede igjen til ham og sagde: »De gaar mig for nær.« Saa traadte de to Bøn- der frem, greb Præsten i Brystet og sagde: »No har vi lænng nok set, hwådan Di fortrædiger wå Dæjn, nær Di it vil la ham væær i Frej, så ska vi nok ta wos a Dem.« Det hjalp, og siden havde Deg- nen Fred for Præsten. Efter den gamle Lauritsen fik hans Søn Nielsen Degneembedet. Præsten forsøgte paa samme Maade med ham, men han var ikke bange for Præsten og spillede ham forskjellige Puds. En Søndag var der Kirkegangskone, men Præsten havde glemt at meddele Degnen det. Nu var det Skik, at naar der var Kirkegangskone, skulde der synges en Salme eller et Vers efter Prædiken, før Præsten forlod Prædikestolen. Da Prædiken nu var endt, ventede Præsten, at Deg- nen skulde synge, og han kunde jo ikke gaa ned, inden Degnen fik begyndt. Men skjøndt han godt vidste, hvordan det forholdt sig, blev han ved at være tavs. Præsten vendte sig da om paa Prædikestolen og raabte: »Syng!« Degnen vedblev at være tavs. Saa raabte Præsten: »Jeg siger, De skal synge.« »Hvad skal jeg synge?« sagde Degnen. »Der er Kirkegangskone,« sagde Præsten. »Det ved jeg ikke noget af,« sagde Degnen. Saa begyndte han at synge, men Menigheden mo- rede sig kostelig. Overpakmester P. A. Fog, Vejle. Vodder S., Haderslev Vester A.