Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DSnr_04_0_00619

Story DSnr_04_0_00619

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Diverse people / Forskjellige personer
Publication ID	DSnr_04_0_00619

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Brundby
Keywords associated with this story	vælte 1 bymand 1 sydlig 1 putte 1 mening 1 maler 4 skyde 1 prygle 2 hang 1 nyde 1 handling 1 øvrig 1 skilt 1 fri 1 indenfor 1 knippel 1 slås 1 besvær 1 imid 1 lertid 1 ord 1 samsø 1 læge 2 ende 1 bevæbne 1 sjælland 1 øverst 1 kamp 1 smitsom 1 sygdom 1 tranebjærge 1 mundfuld 1 orne 4 skjøn 1 bøde 1 hidsig 1 paastå 1 derpaum 1 saale 1 staae 1 slagsmaal 1
Text of Danish publication	?619. I den sydligste Gaard i Brundby boede en Mand, som hed Mikkel Maler. Han var en hidsig, stærk og selvraadig Krabat. Da der en Gang var smitsom Sygdom i Ørby, skulde han hente Distriktslægen og kjøre ham til Ørby. Mikkel Maler kjørte ogsaa selv efter ham, men da han kom til Broen nord for Ørby, sagde han: »Nu skal du af.« Lægen protesterede og paastod, at Mikkel skulde kjøre ham til Ørby, men fik kun det Svar: »Nej, nu skal du af, og hvis du ikke selv kry- ber af Vognen, vælter a den med dig.« Derpaa lod han Handling følge paa Ordene og væltede Vognen med Lægen. Samme Mikkel havde ogsaa en Orne, som han lod gaa frit omkring til stor Besvær for de øvrige Bymænd, hvorfor en Møller her i Byen, der hed Mads Husar, skød Ornen i sin egen Have og sendte saa Bud ned til Mikkel Maler, at nu kunde han komme og hente sin Orne, der laa skudt oppe i Haven. Mikkel svarede nej, det vilde han ikke, men Mads Husar skulde komme ned til ham. Mads, der var en stærk Mand, bevæbnede sig med en Melstøder, som han puttede ind under sin Skindtrøje, og saa gik han ned til Mikkel, som han traf i Gaarden. Han tog leende imod Mads, men der var nu den Ejendommelighed ved ham, at han altid lo, naar han var rigtig gal og derfor kunde Mads Husar nok skjønne, at det vilde blive en drøj Tur. Mikkel bød ham indenfor og førte ham op i den øverste Stue, hvor han greb en der staaende Knippel og sagde: »Nu skal du bøde for min Orne.« Men Mads greb i en Fart til sin Melstøder, og Mikkel fik Prygl. Han syntes imid- lertid godt om Mads og bød ham til at sidde og nyde en Mundfuld Brød. Men da de var færdige dermed, syntes Mikkel, at Mads havde forsmaaet hans Mad, hvorfor han nu igjen skulde have Prygl. Det endte imidlertid som før med, at Mikkel selv fik dem, og saaledes spiste og sloges de to nu en Dag og Nat, men stadig med samme Be- sultat, og de skiltes slutteligen ad som gode Venner. Samme Mikkel Maler kjøbte Kreaturer, som han rejste over og solgte i Sjælland, stadig betegnende sin Vej med vilde Slagsmaal. Det or ganske karakteristisk, at hans Søn havde den samme Hang som Faderen til at afgjore enhver afvigende Mening med en Kamp paa Næverne. o. j. Nielsen. Tranebjærg S., Samsø H.
Map