Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_02_C_00056

Story DS_02_C_00056

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Traveling monsters / Farende uhyrer
Publication ID	DS_02_C_00056

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Gjesing
Keywords associated with this story	banke 1 hilse 1 bymand 1 bære 1 betale 1 glimre 1 hobe 1 nem 1 kløve 1 skylde 1 by 1 slægt 1 guldpenge 1 anvisning 1 beholde 1 klov 1 kreatur 1 stald 1 vrede 1 jæger 1 slip 1 forandre 1 tyr 1 tjener 3 unde 2 tofte 1 kjød 2
Text of Danish publication	?56. I mange byer havde de en by tyr, der gik på om- gang. Så var der en gårdmand i Gjesing, der havde bytyren et år, og en nat, som han ligger i sin seng, kommer der én og banker på vinduet, og så rejser han sig og sporger, hvem det er. Den fremmede svarer, at han er tjener for en for- nem herre, der holder her uden for med et stort jagtselskab, og skulde hilse fra ham, om han ikke for gode ord og be- taling kunde få noget kjød til jagthundene. Manden und- skyldte sig og sagde, at han havde ikke noget kjød at und- være. Tjeneren mente dog, at han havde nok et og andet kreatur, og han skulde nok få det godt betalt. Manden tænkte så over det, men vilde dog ikke give slip på noget af sine egne kreaturer, han havde i sin stald. Derimod kom han til at tænke på, at han havde jo bytyren, som stod ude i toften, og den gav han så tjeneren anvisning på. Denne gav ham en hel hoben penge for den, og de glimrede sådan i hånden på ham, at han troede, det var guldpenge. Men da han om morgenen kom hen og vilde se på dem, viste det sig, at det kun var nogle kulstykker. Og da han så kom ud og vilde se efter bytyren, var der ikke andet tilbage end klovene. Da bymændene fik at vide, hvordan det var gået med deres gode bytyr, blev de vrede på manden, for de mente jo, han havde gjort fejl i at give det hen, der ikke var hans eget, og de sagde, at han nu skulde beholde klovene, og til straf fra den tid have det navn Jens Klove. Slægten har så båret det navn efter ham, det blev siden forandret til Kløve, og der er mange endnu af det navn. Folkene kunde ikke udregne andet, end det var kong Wolmer og hans hunde, der havde været der. Her kaldes han for resten Wåwns jæger af de gamle. N. Ehrenreich, Tarup.
Map