Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DSnr_04_0_00640

Story DSnr_04_0_00640

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Diverse people / Forskjellige personer
Publication ID	DSnr_04_0_00640

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Hjørring
Keywords associated with this story	væg 1 hud 1 slagte 1 ret 1 skilling 1 frelse 1 afsted 1 nem 1 miste 1 ordentlig 1 koge 1 betyde 1 skjære 1 stikke 2 suppe 1 hænge 2 svinge 2 figur 1 barn 2 smule 1 spise 1 skarp 3 tale 1 sværd 9 betydning 1 forret 1 vinge 1 skarpretter 1 lyst 1 kontor 1 legere 1 haand 1 tegn 1 naae 1
Text of Danish publication	?640. Skarpretterne har saadan et bitte Værelse, som ingen kom- mer ind i, saadan som et Slags Kontor, og der hænger deres Sværd, og ingen fremmed maa komme ind i det Kammer, hvor Sværdet hænger. Saa var der en Skarpretter, der havde en Del Børn, og nu ved vi jo nok, at naar der er Børn, kommer der tit fremmede Børn og gaar og leger med dem, og det gjorde der ogsaa hos denher Skarp- retter, som vi taler om. Saa kunde de finde paa at løbe igjennem hans Kammer, og hver Gang de gjorde det, saa gav hans Sværd et Klik paa Væggen. Det kom han til at lægge Mærke til, og det lidde han jo ikke at høre. Saa siger han til hans egne Børn: »I maa ikke have Lov til at tage mere end et fremmed Barn med jer, naar I gaar igjen- nem mit Værelse.« Det gjorde de saa heller ikke. Der kom først et, men det havde ikke noget at betyde, det gav ikke noget Klik ved Sværdet for det, og der kom et andet Barn, men det var det samme. Omsider kom et tredje, og siden det kom, saa gav Sværdet Klik, og det havde nu den Betydning, at den, det gav Klik for, den skulde miste sit Hoved for samme Sværd. Det var nu en bitte Pige, og hende kalder han saa hen til sig og siger til hende, om hun vil ikke sige til hendes Moder, naar hun kommer hjem, at hun skal komme hen til ham, han vilde snakke med hende. Barnet forretter det godt nok, og saa kommer jo Moderen, og Skarpretteren giver sig i Snak med hende og spørger, om hun havde taget nogen Ting, som hun ikke maatte, den Tid hun gik med den lille. Hun var ellers en meget ordentlig Kone. Saa tænkte hun sig saadan omkring, men hun kunde aldrig komme efter nogen Ting. Hun havde tjent et Sted i den Tid, hun var i den Stilling, og der var de ved at koge Suppe en Dag paa Vinger og Hoved og saadan noget af en Gaas, de havde slagtet. Saa var hun bleven saa lysten i dether ferske, te hun havde gaaet hen og taget en Gaasefod og spist, og det var nu det allerværste, hun kunde gjøre, at gaa hen og spise noget, hun ikke maatte, i den Tid hun gik saadan. Det kommer hun altsaa i Tanker om, og saa fortæller hun jo Skarp- retteren det. Saa kalder han den lille Pige ind til sig, og saa tager han hendes højre Haand og ser inden i den. Der viser han saa Moderen med en Naal, hvordan der var tegnet en Gaasefod inden i Haanden, og han ridser Figuren af med Naalen, saa hun kunde tydelig se den. Saa tager han en skarp Kniv og skjærer dether ud af Barnets Haand, og saa tager han to Knappenaale og stikker der i det, han har skaa- ret ud. Dernæst tager han en Skilling og lægger noget derfra, og det, han havde stukket Naalene i, det vrikkede saa afsted og blev ved hen ad imod Skillingen, til det naaede den. Saa er det ikke nok med det, saa tager han Sværdet og svinger det tre Gange over Barnets Hoved. Men tredje Gang, han svingede det, saa tog han en lille Smule af Huden oven i Hovedet, som han altsaa skrællede af med Sværdet, og saa havde han dermed frelst Pigen fra at dø under Sværdet. Mette Marie Nørgaard, Hjørring.
Map