Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DSnr_04_0_00751

Story DSnr_04_0_00751

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Robbers, murderers and thieves / Røvere, drabsmænd og tyve
Publication ID	DSnr_04_0_00751

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Hatting herred Dallerup Sønder-Aldum
Keywords associated with this story	velhavende 1 rus 1 gifte 1 aften 1 række 2 stejle 1 kjære 1 forved 1 forskrække 1 fæste 1 ryste 1 tage 1 ræd 1 stump 1 skab 1 henved 1 husmand 1 mandfolk 1 øvrighed 1 løfte 1 øre 1 liste 1 fod 1 pak 1 tilhold 1 lig 2 pille 1 tyve 1 bestå 1 mulig 1 klappe 1 familie 3 strup 1 ly 1 midnat 1 stald 1 fortsætte 1 hus 1 kue 1 klæder 1 straffe 1 indhold 1 omvej 1 frygte 1 grov 1 søm 1 tyv 1 tilgroet 1 frøken 1 herredsfoged 1 angive 1 enke 2 tømme 1 aar 1 tyrsted 1 fattigvæsen 1 komplot 1 ledtog 1 ovenpaum 1
Text of Danish publication	?751. I Aaret 1877 fandtes i Dallerup Skov paa et sid Sted, der var et tilgroet Kjær, Ligene af et Mandfolk og en Kvinde. Det er et lille Stykke til venstre for Vejen ad Horsens. Lige til højre for Vejen er en Planteskole, og der skulde tages noget Mosejord op af Kjæret at gjøde Planteskolen med, og ved den Lejlighed fandtes da Ligene. De laa med Klæderne paa og havde endog Træsko paa Fødderne. Kvin- dens Træsko var udskaarne ovenpaa og havde brede Krammer. Hvert eneste Ben fandtes, og Herredsfoged og Distriktslæge kom jo til Stede, men det var for gammel en Sag for dem, og der kom da intet ud af det. Folk vidste imidlertid godt, hvem det var. Det var en Husmand Thomas Stald og hans Kone, der havde Tilhold i Skoven for henved 100 Aar siden og var blevne borte. De havde været i Ledtog med to andre tyvagtige Familier, der saa udspredte, at de var rejste sydpaa. Men Sagen var, at de havde sagt, de vilde ikke være i det Komplot længere, og da de andre saa frygtede for, de skulde angive dem, saa slog de dem ihjel og kastede dem ned i Mosen. Ingen Øvrighed tog sig af det, og der blev ingen straffet. Børnene af dem kom paa Fattig- væsenet. Den ene af Tyvene hed Jens Rus, og den anden hed Ole Jensen. Folk var saa rædde for at komme gjennem Skoven ved Aftens- tid og forbi Stedet, hvor disse tre Familier boede, at de kjørte en lang Omvej, vesten om Skoven, og om ad Odense ved Ølstedsiden til Ly- strup. Det var gamle Huse, de boede i, og der er nu ikke Spor af dem. Da de to Familier havde faaet den tredje af Vejen, drev de jo paa Haandværket endnu en Tid. Men saa døde den ene Mand, og Enken giftede sig igjen, for at den nye Mand skulde fortsætte Haandteringen, men han vilde ikke have med det at gjøre, og da saa den tredje kort efter døde, gik Enken og Børnene paa Fattigvæsenet, og nu faldt det Pak væk. Om deres Røvertog fortælles en hel Del. De kom en Nat ind i en stor Gaard i Sønder-Aldum, hvor der boede velhavende Folk. Konen laa med et lille Barn, og hun hørte dem pilke ved Vinduet og tage det ud. De kom saa ind og gik hen til Sengen og rakte ind over Folkene og pillede Hængeskabet løs. Det hængte jo som Skik og Brug var i Fod- enden af Alkoven og var fæstet med fire Søm. De løfter det ud og tager det med dem. Dagen efter fandt Folkene Stumperne af Skabet lige uden Byen i en Groft, men Indholdet, der bestod af gamle Sølvbægere og mange Penge, var borte. Paa det Sted, hvor disse Tyve har boet, viser sig ved Midnat en hvid Hest. Jeg var en Gang kj ørende fra Horsens med en Frøken Rosthøj her fra Byen, og det var langt hen paa Aftenen. Da vi saa kommer lige ud for Husets Plads, da holder vi lige med et. Hun ræk- ker Hovedet ud af Vognen og siger: »Hvad er det, hvorfor kjører vi ikke?« Kusken svarede: »Hestene vil ikke gaa, det er mig ikke muligt al faa dem videre.« Hun stod saa ud og tog ved Tømmen, og det var slet ikke mørkt, men Hestene stejlede og gjorde dem til, og saa gik Ku- sken hen foran dem og klappede dem. Han sagde, at det kom ham for, som der slod én eller to store gloende Hunde forved Hestene, men da han kom derom, saa han intet. Han tog saa ved Munden af dem og fik dem omsider listede med, men de rystede endnu, da de kom hjem, saa forskrækkede var de blevet. Lærer Larsens Enke, Stenderup. Tyrsted S., Hatting H.
Map