Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DSnr_04_0_00773

Story DSnr_04_0_00773

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Robbers, murderers and thieves / Røvere, drabsmænd og tyve
Publication ID	DSnr_04_0_00773

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story
Keywords associated with this story	gifte 1 dejlig 1 pløje 1 opdage 3 bed 1 kal 1 drengetid 1 markmand 2 skovfoged 1 begrave 1 beholde 1 knold 1 synd 1 undervejs 1 stage 1 ende 1 spænde 1 bilde 1 bom 1 svenske 1 tilgroet 1 mord 1 sept 1 henrette 2 saadant 1 begaa 1
Text of Danish publication	?773. Der var en Skovfoged i Lysbro, der hed Gustaves. Han var en Svensker, der var rømmet hjemme fra, og saa giftede han sig her og havde ogsaa Bom. Men i Sverrig havde han ogsaa været gift, og Konen der ovre fra kom og opsogte ham her, og hun havde hendes to Dotre med sig. Saa bildte han hende ind, at han havde saadan en dejlig Ejendom her inde i Sønderskoven ved Rødebæk, og den skulde hun ind og se. Han spændte saa for en Vogn og kjørte med dem, og undervejs gjorde han det af med dem alle tre og troj dem ned i et Dnjmorads, der kaldes det dode Hul og beholder det Navn alle Tider. Nu er det saa tilgroet, at en kan gaa over det, men i min Drengetid stod der bestandig Vand i det. Det blev nu ikke opdaget. Saa slog han en Markmand ihjel der ude ved Siden af Østerskoven, og Stedet kal- des Lergrubben. Brinken gaar da ned i Skoven. Det Mord blev heller ikke opdaget. Endelig slog han endnu en Markmand ihjel der oppe oven for æ Sandhule oppe ved Hvolbækgaard. Se, det blev opdaget, og saa blev han henrettet. Der er endnu en lille Knold kjendt, hvor det skete, skjøndt det er pløjet efter. Hans Hoved blev ogsaa sat paa en Stage. Den Dag, han blev henrettet, og de havde slaaet Krinds om ham, da bekj endte han for Præsten de to andre Ting, han havde begaaet. Saa sagde Præsten til de Folk, der stod omkring: »Bed alle for Gu- staves, for Gustaves er en grov Synder.« Det var det eneste, Folk fik at vide den Dag, sagde min Bedstefader, for saadant noget, der bliver skriftet for ham, maa Præsten ikke fortælle. Men han lod de Døde grave op og begrave paa Kirkegaarden, og deraf fik Folk Besked om det. Min Bedstefader og flere andre gamle snakkede om det saa tit. Rasmus Jakobsen, Virklund, Sept. 1910. Tern S., Vrads H.