Story DSnr_04_0_00778

Story information
ETK index	Robbers, murderers and thieves / Røvere, drabsmænd og tyve
Publication ID	DSnr_04_0_00778
Collection information
Associated informants and places
Story contents
Places mentioned in this story	Vejle
Keywords associated with this story	hertil 1 mistanke 1 gifte 1 fortælling 1 klæde 1 hilse 1 karet 1 vanskelig 2 folk 1 pæn 1 tildragelse 1 potte 1 gjentage 1 bekjende 1 skomager 1 forestille 1 fylde 1 skilt 1 svend 1 fin 1 sove 1 skræk 1 opgive 1 rettersted 1 spil 1 takke 1 rev 1 haar 1 spørge 1 vise 1 skille 1 afdød 1 mester 1 overtale 2 provst 3 kvind 1 forsæt 1 bekje 1 sælger 1 kvæle 1 ligefrem 1 henrette 2 arrest 1 værtshus 1 enke 1 dømme 1 gru 1 røst 1 rød 1 smaum 2 daarlig 1
Text of Danish publication	?778. Skomager Clausen, der blev henrettet 1839, kom hertil som Svend, og da hans Mester døde, giftede han sig med Enken. Hun ejede et lille Hus oppe paa Blegbanken, som nu er kjøbt af Kommunen og saa revet ned. Konen var meget ældre end han og ret vanskelig at om- gaaes. De kom daarlig til Rette og blev da enige om at skilles ad. De gik saa til Provst Lerche Jørgensen, der skulde mægle dem imellem, og han overtalte dem til at opgive deres Forsæt. Det gjentog sig nu flere Gange, og hver Gang fik han dem overtalt. Endelig kvalte Clausen hende saa og lagde hende hen i Sengen, gik saa hen i et Værtshus og satte sig til at spille Kort med nogle gode Venner. Der sad han saa og falbød sit Hus til dem. Da de nu vidste, hvor vanskelig hun var, sagde de til ham: »Hvad vil din Kone sige til det, hvis du sælger det til os?« Der er blevet lagt en Vise om den Tildragelse, som min Moder kunde, og i den staar, at han svarede: »Hun vist ej sige skal et Ord.« Da de var færdige med Spillet, fulgte en af dem med ham hjem, og da de kom ind, saa han, at hun laa i Sengen og var død. Der staar i Visen: »Der spørges: Maren, sover du? men bliver fyldt med Skræk og Gru.« Der faldt nu Mistanke paa Clausen, og han kom i Arrest, men sad længe og vilde ikke bekjende. Saa klædte Arrestforvarer Jantsens Kone sig en Nat i Ligdragt og gik frem og tilbage i Gangen uden for hans Arrestkammer og sagde med saadan grov og ru Røst: »Bekjend, bekj end, jeg kan ikke faa Ro i min Grav.« Hun skulde jo forestille at være Clausens afdøde Kone, der gik igjen. Der var smaa Glasruder i Døren, og saa kunde han se den hvide Skikkelse der igjennem. Nu blev han bange og kaldte paa Arrestforvareren. Han kom saa til Stede, og nu bekjendte Clausen, hvad han havde gjort. Derefter blev han dømt til Døden og saa henrettet oppe paa en Plads i Sønderskoven. Han blev ført ud til Retterstedet i en Karet og var i fint sort Tøj. Der var mange Tilskuere, og Provsten, der havde mæglet imellem dem, fulgte jo med ham. Da han kom op paa Skafottet, tog han sin Hat af, hilste til alle Sider, vendte sig saa til Provsten og sagde: »Dem kan jeg takke for, at jeg staar her i Dag.« Dermed mente han jo, at Provsten skulde have ladet dem blive skilt ad. Der var flere Kvind- folk, der ligefrem trængtes om at komme til med smaa Potter at faa noget af hans Blod. Det skulde jo efter Folks Tro være godt at drikke for Ligfald. Clausen havde rødt Haar og var i det hele en pæn Mand at se til. Vejle. Froken Erhartmine Thomsen, Vejle. Efter hendes Moders Fortælling. Hun var den Gang kun en lille Pige.
Map	Base Layer OpenStreetMap Overlays Historical Markers