Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DSnr_04_0_00805

Story DSnr_04_0_00805

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Robbers, murderers and thieves / Røvere, drabsmænd og tyve
Publication ID	DSnr_04_0_00805

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story
Keywords associated with this story	allerbedst 1 stejle 1 oldemoder 1 time 2 hænde 1 stærk 1 endvidere 1 slagte 1 lytte 1 se 1 øvrighed 1 afsted 1 travl 1 nærme 1 sorg 1 plov 1 harve 1 oldefader 1 formiddag 1 grunde 1 spise 1 krop 1 bede 1 naturlig 1 skarn 1 jorde 1 nabolag 1 aftægtsmand 1 orden 1 skads 1 nattetide 1 sørge 1 aftægt 1 forgive 1 røst 1 halshugge 1 politi 1 tranberg 1 maade 1 kirkegaard 2 raum 1 efterhaand 1
Text of Danish publication	?805. Min Moders Forældre boede omme i Skonager i Næsbjærg Sogn ved Varde, og der blev hun født. Men allerede da hun var en lille Pige, solgte de gamle deres Gaard til et Par unge Folk, som skulde give dem Aftægt, og snart derefter kom min Moder ud at tjene. Saa traf det sig en Dag, at hun fik Lov til at gaa hjem og se til sine Forældre, og som hun nu nærmede sig til Gaarden, fik hun Øje paa sin Fader, der gik uden for og græd og vred sine Hænder, som om han var helt ned- tynget af Sorg. Hun skyndte sig naturligvis hen til ham og spurgte helt angst om, hvorfor han dog græd saadan, Han svarede: »Aa, min lille Pige, det er, fordi din Moder er død,« og i det samme han sagde det, græd han endnu stærkere. Efterhaanden kom han dog til sig selv igjen, og saa fortalte han, at min Oldemor om Morgenen var staaet rask op af sin Seng og havde ikke fejlet det mindste om Formiddagen, men saa havde de unge Folk paa Gaarden, der samme Dag havde slagtet et Svin, bedt hende ind at spise en Blodpandekage, og strags efter at hun havde spist den, var hun bleven saa syg, og nu var hun død. Men min Oldefader vidste ikke, at den Blodpandekage havde de Skarns Mennesker kommet Rottekrud i, og det var der heller ingen, der tænkte paa lige i de Dage. Naa, den døde blev begravet, og der var nu ingen videre Snak om den Ting. Men saa hændte det sig, at lidt derefter kom Jon fra Vilslev og Klavs fra Hillerup det var to Handelskarle ved Nattetide ridende forbi Næsbjærg Kirkegaard, og som de red allerbedst, hørte de helt tydelig der inde fra en Røst, der sagde: »Døden har været der, men Timen var der ikke.« De stand- sede og lyttede, og igjen borte de Rosten sige de samme Ord: »Døden har været der, men Timen var der ikke.« De grundede noget paa det, saa red de hen til Præsten og fortalte ham, hvad de havde hørt og raa- dede ham endvidere til at faa det undersogt, om den, der sidst var bleven jordet paa Næsbjerg Kirkegaard, var kommen ud af Verden paa naturlig Maade. Præsten gik til Øvrigheden i Varde, og Liget blev gravet op, og snart fandt de ud, at min Oldemoder var bleven forgivet. Nu blev Ejeren af Gaarden og hans Kone afhentet af Politiet. Manden var saa stor paa det, da de drog afsted med ham, at han raabte til de Folk fra Nabolaget, der var komne til Stede, at de maatte sørge for, at hans Plov og Harve blev holdt i Orden, for han vilde snart komme hjem igjen, og saa vilde han faa travlt med Arbejdet. Men han kom ikke mere hjem. Kort efter maatte han og Konen gaa til Bekj endelse, de blev begge to domt til Døden og halshuggede, og deres Krop blev lagt paa Stejle og Hjul, for saadan brugte de det jo i de Dage. Fortalt af Aftægtsmand Anders Holmmand. Næsbjærg S., Skads H. Pastor Tranberg, Farup.