Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DSnr_04_0_00820

Story DSnr_04_0_00820

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Robbers, murderers and thieves / Røvere, drabsmænd og tyve
Publication ID	DSnr_04_0_00820

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Lyby
Keywords associated with this story	historie 1 malke 1 rig 1 kost 1 fare 1 nær 1 true 1 vække 1 skifte 1 stikke 1 flyde 1 fortryde 1 favne 1 sag 1 dom 1 sjæl 1 skarp 1 stald 1 hug 1 foged 1 love 1 legeme 1 herred 2 sølle 1 uskyldig 2 kvæle 1 henrette 2 herredsfoged 4 grøn 2 dømme 1 aar 1 ting 1 bejler 1 sprøjte 1 halshugge 1 behandling 1 løgn 1 gaardmand 2 maaske 1 tinghøj 2 saamand 1
Text of Danish publication	?820. Der ligger en Høj ude paa Båstrup Hede, der kaldes Tinghoj, og her har Salling Sysselting i gamle Dage været. Siden blev Herreds- tinget holdt her. Der er mange bleven henrettede der, blandt andre en Kone fra Hvidbjærg, der hed Ane Dyngaard. Hun havde en stor Gaardmand til nærmeste Nabo, og en Aften, han kom ind i hans Stald, da sad der en Kone og malkede af hans Køer. »Hvem er du?« siger han. »Aa a er saamænd den sølle An' Dyngaard.« Men det var nu Løgn, for det var en anden en. Saa rendte han hen for at finde en Kjæp eller maaske et Stykke Beb, men da han kom igjen, da var hun væk. Men i hans Gale saa farer han om til Ane Dyngaard, og hun var gaaet i Seng. Han kommer dog ind i Huset, og saa gjennemprygler han hende med den Kjæp, hun var endda en gammel Kone. Hun blev nu saa vred over den Behandling, kan en nok tænke, og saa staar hun op og gaar hen og stikker Ild paa Gaarden. Men da det var kommen godt til at brænde, saa fortrød hun det lige godt og gik hen og kaldte paa Folkene og fortalte dem det. Saa sagde Manden til hende, det skulde koste hende hendes Hoved. Der blev nu Sag om det, og An' Dyngaard snakkede med Herredsfogden og fortalte ham, hvordan det var, og hvad hendes Nabo havde truet med. Saa sagde han, te saa galt kunde det ikke gaa; da hun havde vækket dem og sagt det, saa kunde hun ikke dømmes som Mordbrænder. Den Gang gik Sagerne jo ikke videre end til Herredstinget. Min Moder har fortalt mig den Historie, og hun mente, at den rige Gaardmand saa underkjøbte Herredsfogden, der hed Selmer, for Enden paa det blev alligevel, at hun blev dømt fra Livet og skulde halshugges. Den Gang An' Dyngaard hørte Dommen, saa bad hun, om det maatte ikke ske paa Hvidbjærg Hede, og det lovede de hende. Men de kjørte hende alligevel til Tinghøj. Da hun saa kom derhen, saa klagede hun sig over det til Præsten, der skulde be- rette hende. »Det er jo ikke Hvidbjærg Hede,« siger hun, »og de har endda lovet mig det.« Saa sagde Præsten: »Det gjør ikke noget, hvor Legemet bliver lagt, naar Sjælen kommer til Gud.« Hun blev da hals- hugget, og Blodet det sprøjtede op paa Herredsfogden. Saa siger Skarp- retteren: »Her flyder uskyldigt Blod.« Aaret efter da kvalte Herreds- fogden sig selv i hans Skjortelinning. Det maa have været imellem 1813 og 1820, for jeg ved at Herredsfoged Selmer var 1813 i Over- Savstrup at gjøre Skifte, og 1820 flyttede min Bedstefader Anders Bejler ind i An' Dyngaards Hus. Der boede han med hans første Kone. Ane Dyngaards Grav har jeg set som Barn. Den var en halv Snes Favne sønden for Tinghøj, og der gik det Sagn, at for det hun var bleven henrettet uskyldig, saa skulde hendes Grav være grøn baade Vinter og Sommer. Det var den for Resten ogsaa. Der var et bitte Hul ned i Jorden, og der var en Tot grønt Græs. J. P. Wammen, Karup. Lyby S., Salling Nørre H.
Map