Story DSnr_04_0_00922

Story information
ETK index	Robbers, murderers and thieves / Røvere, drabsmænd og tyve
Publication ID	DSnr_04_0_00922

Collection information
Associated informants and places	Informant: Hjerrild Niels Ramussen

Story contents
Places mentioned in this story
Keywords associated with this story	krat 1 veje 1 passere 1 mave 1 tyk 1 stud 1 ønske 1 hugge 1 stejl 1 trine 1 vugge 1 træde 1 fest 1 levere 1 begrave 1 skynde 1 farvel 1 spise 1 tale 1 glædelig 1 blodig 1 spade 1 legestue 1 skrænt 2 forvirret 1 betro 1 slag 1 behandle 1 vente 1 lange 1 juledag 1 tarm 1 skrække 1 derovre 1 kjedelig 1 haand 1 medfart 1 aab 1
Text of Danish publication	?922. En Mand i Bjærge Herred, der hed Hans Eriksen, havde solgt et Par Stude til en Mand ovre i Ullerup, og saa leverede han dem en anden Juledag. Han kom godt nok derover med dem, og han blev godt behandlet med Mad og Drikke. Saa sagde Manden i Ullerup: »Det var kjedeligt, du skulde netop komme i Dag, for du kan ingen Penge faa af mig, a har nogle Penge til Gode, og dem har a ikke faaet.« »Ja, det gjør ikke noget,« sagde Hans Eriksen, »du er jo en solid Mand, og a tør godt betro dig.« Ved han nu har spist og har været ude at se Be- sætningen, saa siger han: »A maa til at gaa, for a skal om ved Hyrup, inden det bliver mørkt, for der er slemme Folk.« Naa, Manden han gaar, og Ullerup-Manden siger: »A vil med dig lidt paa Veje.« De gaar saa og taler sammen, men endelig siger han: »Ja, nu vil a sige dig Farvel og ønske dig en glædelig Fest,« og Hans Eriksen gaar videre. Saa skal han over en lille Dal med en stejl Skrænt, der kaldes Veltrov, og der var lidt Krat paa Skrænten. Da han nu kommer derned, saa bliver han for- skrækket, for der ser han to, den ene kaldte de æ Paaskemand, og den anden kaldte de æ Krogmand, og de staar ved en aaben Grav, der lige var kastet. Han triner lige ned paa dem, og de lod til at vente paa ham. for den ene siger: »Kan du se din Grav, den skal du i.« Lige med det samme, saa lurver Krogmanden hans Spade for at hugge ham lige ned i 1 [ovedel med den. Sagen var jo, at de troede, han havde Pengene for Studene ved sig. Men han undviger og parerer Slaget af med en tyk Tornkjæp, han gik med i Haanden; og saa springer han lige til og langer Krogmanden én ind i Hovedet, te han segner om, og Blodet pihler ud af ham. Saa kommer Paaskemanden, og han faar en lignende Medfart. 1 Ian træder saa paa dem, som de ligger der, og paa Maven af dem med hans Stovletræsko, te Tarmene væltede ud af dem, og saa lader han dem ligge og skynder sig til Hjerrild, hvor der netop den Aften var Legestue. Han kommer ind der og ser jo helt forvirret ud, lægger den blodige Kjæp paa Bordet og siger til Konen: »Havde a ikke haft den Kjæp, saa havde a baade været død og begraven i Aften. Men nu i Morgen skal I nok faa at høre, te de er nogle af de Hyrup Mænd, der er bleven syge.« Konen sagde jo til ham: »Hvordan er det du ser ud;« men han gav hende ikke mere Besked end det, han allerede havde sagt. Næste Dag var Krogmanden og Paaskemanden ogsaa blevne syge, og nogle faa Dage efter var de døde, og der blev ingen Ting mere ud af det. Min Bedstefader han laa i Vuggen, som lille Barn, da det passerede, og det var i 1776. Hans Eriksen han var derovre fra Bælle. Niels Hjerrild, Ørnstrup. Stovby S., Bjærge H.