Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DSnr_04_0_00926

Story DSnr_04_0_00926

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Robbers, murderers and thieves / Røvere, drabsmænd og tyve
Publication ID	DSnr_04_0_00926

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Vejle Tirsbæk
Keywords associated with this story	skov 1 allerbedst 1 stejle 2 følge 1 hvorfra 1 narre 1 kirke 1 svær 1 hilse 1 forbavse 1 polak 1 springe 1 færdig 1 binde 1 løverdag 1 opdage 1 søge 2 kjæppe 1 tilhold 2 mur 1 dyb 2 kant 1 tigge 1 betyde 1 fange 1 dannet 1 begive 2 træ 2 beholde 1 fælde 2 desuden 1 spare 1 haste 1 hæve 1 klø 1 uagtet 1 plaske 1 stub 3 forklare 1 pine 1 behag 1 kamp 1 pande 1 strik 1 føje 1 skal 1 hur 1 jylland 1 save 1 øjeblikkelig 1 ydre 1 ligefrem 1 ærlig 1 toge 1 forhor 1 indsætte 1 trop 1 rækværk 1 overfalde 1 svenskekrig 1 haand 1 røver 2 vindebro 1 oversvømme 1 forvaring 1 guldsmed 1 haard 1 sølvtøj 2 røveri 1 saadant 1 raab 1 gaae 1 naae 1 maade 2 øgse 2 øgs 2 raum 1 engom 1
Text of Danish publication	?926. I Svenskekrigen 165859, da Jylland var oversvømmet af Svenskerne, kom Polakkerne og jog dem ud, og disse sidste fandt nu saadant Behag i at være her, at de forstak sig i Kuler i Skovene og levede ligefrem af Røveri. Der var en hel Trop af dem, der havde søgt Tilhold i Vejle Nordreskov i den Dal, der efter dem er bleven kaldt Polakkerdalen. Paa samme Tid boede i Vejle en fattig Guldsmed, der havde noget Arbejde for Manden paa Tirsbæk. En Løverdag Aften, da han havde faaet Arbejdet færdigt, kom han det i en Tværsæk og begav sig paa Vejen. Da han kom ud ad Nørreport, fulgte han en Sti, der kunde spare ham en Fjerdingvej; men som han lige kom i Kanten af Skoven og vilde springe over paa Landevejen, kom en høj svær Mand gaaende med en Øgse paa Nakken. Guldsmeden havde en tro Hund med sig og en stærk Knortekjæp i Piaanden. De hilste God-Aften, og den fremmede sagde: »Hvor skal I hen?« »Jeg skal til Tirsbæk.« »Det var godt, saa kan vi følges ad, for jeg skal ogsaa til Tirsbæk.« »Hvor er I ellers fra?« siger Guldsmeden. »Jeg er Skovhugger og vil søge Arbejde der. Men er I ikke bange for at gaa ene i Skoven. Har I ikke hørt Tale om Røvere og hvor usikkert her er?« »Nej, jeg er ikke bange,« siger Guldsmeden, »desuden er jeg ikke ene, men tre, for jeg tør binde an med én, min Hund tør tage én, og min Kjæp kan gjøre det af med én.« »Ja,« siger den anden, »paa den Maade er vi fem, for jeg mener, at jeg er god for én, og min Øgse kan nok bagse én.« De fulgtes nu med hinanden, til de naaede Bredballe Bæk, der løber gjennem en meget dyb Dal med stejle Skrænter fra de norden for lig- gende Bakker. Her var en Bro af fældede Træer og et Rækværk af raa Træstammer. Paa Broen standsede de og saa ned i Vandet, men som de staar allerbedst, hører Guldsmeden et Plask i Vandet, ser sig hur- tig om og opdager, at det er hans Hund, der ligger der nede med klø- vet Hoved. Han vender sig forbavset om til den anden og sporger om, hvad det skal betyde. »Der ligger den ene af dine Hjælpere, og hvis du ikke øjeblikkelig udleverer Sølvtøjet, skal du komme til at ligge ved Siden af din Hund«. »Sølvtøjet skal du faa,« siger Guldsmeden, »men gjør mig saa den Tjeneste at følge med hen til den Stub ved Siden af Vejen« i den Tid fældede eller savede man nemlig Træerne et godt Stykke oven for Jorden »og hug saa der min venstre Haand af. Herremanden paa Tirsbæk vil da kunne se, at jeg er bleven overfalden, og at jeg ikke har narret ham, paa den Maade beholder jeg mit ærlige Navn.« Den anden føjer ham ogsaa deri. De gik til Stubben, og Guld- smeden lagde den flade Haand ned paa den. Skovhuggeren hævede nu Øgsen, men i det Øjeblik den faldt, tog Guldsmeden Haanden til sig, saa Øgsen foer dybt ned i Stubben. Nu gav han strags den anden et Nakkedrag med Kjæppen, saa han dannede. Med Strikken, han havde bundet om Tværsækken, snørede han nu Skovhuggerens Hæn- der fast paa Ryggen og bandt hans Ben sammen, gav ham en Knebel i Munden og løb saa i største Hast ned til Bredballe By, hvorfra lian fik et Par af Mændene med sig ud i Skoven. De førte nu den anden ind til Byen og satte ham i god Forvaring. Derefter gik han til Tirsbæk, og paa hans Raab blev Vindebroen nedladt, uagtet det var om Natten. Saa forlalle han Herremanden, hvordan det var gaaet til, og med nogle Karle begav denne sig da til Bredballe og førte Skovhuggeren ned til Tirsbæk, hvor han toges i Forhor. Længe vilde han ikke be- kj ende. men efter at være bleven pint meget, forklarede han, at han og 26 andre havde deres Tilhold i en Hule i en Dal i Vejle Nordreskov. Herremanden drog nu derud, og efter en haard Kamp fangede han alle Røverne. De blev stejlede, og deres Hoveder afhuggede. Deres Pande- skaller blev indsatte i Vejle Kirkes ydre Mur, hvor de endnu sidder. Vejle; Engom S., Hatting H.
Map