Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DSnr_04_0_00930

Story DSnr_04_0_00930

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Robbers, murderers and thieves / Røvere, drabsmænd og tyve
Publication ID	DSnr_04_0_00930

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Viuf
Keywords associated with this story	tænde 1 smide 1 historie 1 runde 1 strække 1 pibe 1 formelig 1 klokke 1 røre 1 tage 1 lomme 1 husmand 1 tilsidst 1 busk 1 svøbe 1 behøve 1 tobak 1 dat 1 rejse 1 mørkning 1 ringe 1 mage 1 rede 3 snor 1 hest 1 slynge 1 æble 1 spore 1 heldig 1 spænde 1 kraftig 2 ridepisk 3 lange 1 plyndre 1 røge 1 skubbe 2 fløjte 1 røverkule 1 haand 2 røver 4 dingle 1 tøjle 1 fyrtøj 1 rød 1 brusk 1 gaardmand 1 kjøn 2 traidde 1
Text of Danish publication	?930. Der var en Herremand paa Donneruplund, der skulde ride til Kolding med Skatten. Da han kom til Blaakjær Skov, var det saadan lige i Mørkningen. Det første, han kom ind i den, da laa der saa meget et kjønt rødt Æble paa Vejen. Men han lod det ligge. Da han havde redet lidt igjen, da laa der saa meget en kjøn ny Damesko paa Vejen, og da han havde redet noget længere, laa der Magen til den. Men han brød sig jo ikke om, hvad der laa, for i den Tid boede der Røvere i Skoven, og han vilde ikke sidde af Hesten, men i Steden for satte han sig godt fast i Saddelen og svøbte Snoren af hans Ridepisk fast om Haanden, havde saa Ridepisken til Rede i Haanden at slaa med, og der var en god Blyklump i Enden af den, for han mente jo nok, der snart kom noget. Da han havde redet lidt igjen, kom der en stærk kraftig Mand op, og han sagde God Aften. »Har du ikke Fyrtøj ved dig?« siger han, »te du kan slaa Ild med, for a vilde gjærne have min Kridpibe tændt.« Nej, han havde ikke, for han brugte ikke at røge Tobak. Saa gik den anden saa nær ind til ham, te han skubbede paa Hesten. »Du kunde gjærne gaa til Side,« sagde Herremanden, »du behøver ikke at skubbe paa min Hest.« Men det første han havde sagt det, saa greb den anden Hesten ved Tøjlen. Saa langer Herremanden ham én ned over Armen med hans Ridepisk, te den formelig dinglede, og han mente da, han havde slaaet Armen i Stykker paa ham. Røveren greb saa i Hestens Hale med den anden Haand og vilde have slynget Hesten om, men det var en stor kraftig Hest, saa han kunde ikke smide den med én Haand. Herremanden sporede nu hans Hest og fløj ud af Skoven, alt hvad Hesten kunde strække, og det var for ham, som der kom et Menneske op fra hver Busk. Røveren tog nu en Pibe op af Lommen og fløjtede i, men de fik ikke fat i ham, Hesten var dem for rask. Ved Manden havde været i Kolding at betale Skatten og skulde hjem igjen, red han jo ikke den Vej tilbage, og han kom altsaa heldig fra det. De Røvere blev tagen tilsidst. De havde en Røverkule inde i Skoven og havde en Traad spændt over Vejen, saa naar Folk rørte ved den, saa ringede en Klokke og varede dem ad. Det var egentlig Husmænd og Gaardmænd runden omkring fra Egnen, der havde slaaet sig sammen for at plyndre de rejsende. Den Herremand havde en Dat- ter, der blev gift med min Bedstefader. Han hed Mads Klavsen, og ham har a Historien fra. Anton Klavsen, Givskud, 1906. Viuf S., Brusk H.
Map