Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_02_C_00087

Story DS_02_C_00087

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Traveling monsters / Farende uhyrer
Publication ID	DS_02_C_00087

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story
Keywords associated with this story	underjordisk 1 jage 1 forfærde 1 paste 1 ussel 1 konge 1 time 1 binde 1 gam 1 åben 3 hund 1 lig 1 male 1 begrave 1 glemme 1 jomfru 1 split 1 lyn 1 jæger 3 snarest 1 små 1 slem 1 tyre 1 tyr 1 værge 1 brev 1 manke 1 læt 1
Text of Danish publication	?87. AVojens jæger skal have været konge en gaug. A véd ikke, enten det var en bjærgkvinde eller diekvinde, han en gang var kommen for, og hun havde givet ham et brev, som han flere gange provede på at begrave, men der var ingen råd til, at han kunde komme af med det. Da onskede han, at han fra den tid af måtte jage efter de underjordiske, så længe verden står, og så blev det sådan. De skal have set ham i en molle en gang. Der kom to jomfruer lobende med hverandre ved hånden, alt hvad de kunde, gjennem mollen ved måueskin, og de så dem tilbage og sagde: «Vi redder os vist ikke for ham.» Så varede det ikke svar længe, inden jægeren kom igjennem mollen med hans hunde, og det var ret som et lyn, og så to timer efter kom han tilbage med dem begge to, de var bundne sammen i deres hår og hængte over manken på hesten. Der har været sagt, te dersommenstid de holdt en naar- dor (norred., frammersd.) åben, der skulde han have ret til at tage ind. Så skete det et sted, te de glemte at lukke doren om natten, og der kom hundene så ind. Jægeren talte så til manden: hvorfor han havde ladet den dor stå åben ? nu havde han ret til at tage derind og kunde ikke holde hans hunde ude. Så skulde han give ham noget til dem. Ja, manden vidste ikke, hvad han skulde finde på. Men én ting skulde han give, og så springer han ud og læt en gam- melagtig tyr, han havde, ud i gården, den var mamdolm og kunde nok værge sig selv. Så blev der sådant et forfærde- ligt spektakel, og det varede ved, til det var næsten dag. Da manden kom op om morgenen og vilde se til tyren, da lå den og var split ad, lige så ussel småt, som den var malet. Siden den tid paste de på at have deres norredore lukkede. De siger, at det skal være værst at lade dem stå åbne til hojtidsaftener, for da skal han snarest fare. Niels Kr. Jensen, Fredbjærg.