Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DSnr_04_0_00970

Story DSnr_04_0_00970

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Robbers, murderers and thieves / Røvere, drabsmænd og tyve
Publication ID	DSnr_04_0_00970

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Gangsted
Keywords associated with this story	nabo 6 bestille 1 hjul 1 jage 2 fortælling 1 kjende 2 djævel 1 skrive 1 hitte 1 hjem 1 træffe 1 rende 1 klokke 1 broder 2 sølv 1 fare 1 meldmad 2 øvrighed 1 øre 2 kram 1 forfærdelig 1 høl 1 dyb 2 skud 1 knæ 1 lov 1 prygle 1 forlegenhed 1 husbond 2 imel 1 nægte 1 kugle 1 hænge 1 forlange 1 begrov 1 laa 1 fortælle 1 frost 1 kast 1 sondag 1 landevej 1 snor 1 lys 2 kræmmer 1 spænde 1 tosset 1 pande 1 kostbar 1 trebinde 1 sejr 10 husbonde 1 spekulere 4 bug 1 drukne 1 markskjel 1 modværge 1 folkestue 1 lure 1 halvtosset 1 amtmand 1 indhugge 1 forhor 1 overfalde 1 røver 2 hovbonde 1 forhør 2 ejermand 1 politi 2 overmande 1 bugsere 3 jamme 1 gaarde 1 vogs 1 slaar 1 hvorpaum 1 kjøn 1 foraar 1 faa 1 saar 1 raad 1 aabenbar 1 knæbugs 1
Text of Danish publication	?970. Der har i sin Tid været to Brødre, der hed Frost, paa Hoved- gaard, og de var Røvere, der havde Snore over Vejen med Klokker paa, saa de kunde høre, naar nogen kom kj ørende, og laa da i Bag- hold og overfaldt dem. Det var nu i den Tid, da Bønderne havde Svin i Skoven, og hver havde jo sit Mærke, hvorpaa de kunde kjende dem. Saa var der en fattig Hovbonde til Hovedgaard, der hed Sorte-Sejr, og han boede i en lille By paa 4 Gaarde i Gangsted Sogn, der hedder Ballebo. Der har a tjent i 3 Aar, og paa et Fortræ i Skorstenen var hans Navn indhugget, ellers var selve Skorstenen jo klasket op af Ler, og a har jo set Navnet og hørt Fortællingen om ham der. En rig Mand fra Gangsted, der hed Peder Jensen, vilde gaa til hans Kone, og det kunde han jo ikke lide, men han turde heller ikke jage ham hen. Saa gik han nu og spekulerede og var saa sørgen over det. Da siger Naboen til ham en Dag: »Hvad gaar du og spekulerer paa, du gaar jo, som du var halvtosset,« »Ja, det er Per Jensen, der har faaet Gang til min Kone,« sagde han. »Du kan jo give ham nogle Prygl, naar du træffer ham ved Konen næste Gang,« siger Naboen. »Jammen a kan ikke staa mig.« »Saa kan du sige til Kj ællingen, te du vil gaa op i Skoven og se, om du kan hitte dine Svin, og se, hvordan de er komne dem, og saa kan du forlange at faa en Meldmad med dig. Men naar der er gaaet en lille Tid, kan du se efter Hjemmet igjen.« Naa ja, saa gjør han ogsaa det og siger til Konen: »A vil til at om til Gram til min Søster, og a bliver der omme i Nat, du kommer til at give mig en Meldmad i Lom- men.« Ja, han faar den, og han gaar ogsaa ud i Skoven og kommer i et Par andre Knæbugser, og han gaar og kiger og ser og faar da ogsaa hans Svin at se. Da kommer han til den gamle Landevej, der gik imel- lem Horsens og Aarhus, det var en gammel gammel Vej. Saa kommer der én kj ørende med én Hest for, og han har Kone og Barn med sig. Det var egentlig en Kræmmer, der kjørte omkring med Kram. Lige med ét falder der et Skud, og Hesten falder død om for Vognen. Sorte- Sejr ser efter, hvem der gjorde det, og da bliver han klog paa, te det er de to Froster paa Hoved, altsaa hans Husbonde. Bag efter farer de hen og slaar Mand og Kone ihjel. Saa siger den ene Broder til den anden: »Den lille Pige det er saadan en kjøn Pige, skal vi ikke lade hende leve.« »Nej,« siger den anden, »det vil vi ikke, for saa rober hun os, naar hun bliver vogsen.« De tog saa i Benene af hende og hug hendes Hoved ind imod Hjulet, te Hjærnerne fløj ud af Hovedet paa hende. Saa var der en dyb Heide ned i Skoven og et forfærdeligt dybt Høl der, og Røverne slæbte dem saa derned og begrov dem. Sejr skulde jo passe paa, de ikke fik ham at se. Da de var færdige med det, drog de hjem igjen til Gaarden, det var ikke saa langt derfra. Sejr skulde ogsaa til at hjem, men han var ikke glad ved det Syn, han der havde set, og var jo ræd for at fortælle det for nogen, da det jo var hans Husbond. Da han nu kommer hjem, da er Per Jensen ved hans Kone. Han var kommen af hans Bugser, der laa paa en Stol inde ved Sengen; det var Dyreskindsbugser. Per Jensen bliver ræd, da han horer, der kommer én, og det er Manden selv, og han render hjem til Gangsted uden Bug- ser. Anden Dagen gaar Sejr om til Naboen og siger til ham: »Nu har a faaet Per Jensen jaget hen, men a har hans Bugser, hvad sk.il a gjøre ved dem?« Det var kostbare Bugser med Solvknapper og Sølv- spænder ved hvert Knæ. »Den skal du trække i paa Sondag og saa gaa til Kirke. Naar I saa gaar ud af Kirken, skal du lyse dem op og spørge, om der er nogen, der kjendes ved dem, for du kan sige, det er nogle, du har fundet.« Han tager efter Raadet, og den Gang de saa kommer ud ad Kirken, siger han: »A har fundet et Par Rugser, og dem vil a her lyse op til deres rette Ejermand, men a vil gaa i dem hjem.« Men der var ingen, der kjendtes ved dem. Hver gik nu til sit, og Sejr gik hjem, og han spekulerede stadig paa det, han havde set oppe i Skoven og var nær ved at blive helt tosset over det. Da han saa var kommen hjem, gik han om til Naboen igjen og sagde: »Der er noget, der tynger mig.« »Fanden med dig,« siger Naboen, »fortæl mig, hvad der nu er ved det.« Nej, det turde han ikke og vilde ikke. Han bliver ved med ham saa længe, til han fortalte, hvad det var, men han skulde da love ham, han vilde ikke aabenbare nogen det. »Ja, det vil a ikke have med at bestille,« siger Naboen, »det skal du snakke med Præsten om.« Saa gik han jo til Elbæk, og han kommer ind i Folkestuen og siger til én af Pigerne, han vilde gjærne tale med Præsten. Naa ja, han kommer ind til ham og siger God Dag. »Hvad vil du i Dag, Sejr.« »A har noget, a vil snakke med Faaer om, dersom a blot turde.« ¦ »Jo, det kan du gjærne,« og saa fortæller han det hele. Præsten spekulerede nu ogsaa paa, hvad han skulde gjøre ved det, for deher Froster det var jo og hans Husbond. Endelig siger han: »Ja, nu kan du gaa hjem, og du skal ingen Forlegenhed komme i.« Der var Øvrighed i Skanderborg den Gang, men ikke i Horsens, den By var vel ikke til den Gang. Præsten skriver saa til Amtmanden og lader ham den Gjerning vide. Der kommer saa Politi og skal hente de to Froster. De vilde sætte dem til Modværge, saa det ene Politi blev saaret slemt, men de blev da overmandede og førte ned til Skanderborg og der sat under Laas og Lukke. De kom saa i Forhør, men nægtede det hele. Sejr kom ogsaa i Forhor og maatte fortælle, hvad han havde set. Saa satte de ham ogsaa, og han sad i nogle Dage. En Dag, deher Froster var i Forhør, kom ogsaa Sejr op, og den ene af Brødrene siger, da han ser ham: »Var det dig, din sorte Djævel, der laa og lurede i Skoven den Aften; havde jeg set dig, skulde du,« som han kunde gale, »snart have faaet en Kugle for Panden.« Saa kunde Sejr gaa hjem. Frosterne havde en gammel Kusk, der havde faaet en Gaard i Gangsted og var bleven gift, den Gang han hører saa det, saa gaar han hen og hænger sig, og den Grav, han blev kast ned i, den har a været paa, det var i et trebundet Markskjel. De to blev siddende om Vinteren, men om Foraaret var de undvegne. Den ene ham fandt de aldrig, og den anden fandt de i Skanderborg Sø, han var druknet. Hans Vitthusen, Satrup. Gangsted S., Vor H.
Map