Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DSnr_04_0_01005

Story DSnr_04_0_01005

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Robbers, murderers and thieves / Røvere, drabsmænd og tyve
Publication ID	DSnr_04_0_01005

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Nørre-Lem
Keywords associated with this story	farlig 1 alvor 1 dag 1 klæde 1 rigtig 1 skole 1 røre 1 slagte 2 bonde 1 folk 1 højlys 1 jord 1 øvrighed 1 svin 1 sognefoged 1 bekjende 1 kjedel 1 klar 1 tyve 2 re 1 uge 1 lære 1 fange 1 kræ 1 skilt 1 beholde 1 fede 2 limfjorden 1 nissum 3 kjæreste 1 ende 1 lugt 1 tide 1 fjer 1 tarm 1 bekje 3 ligefrem 1 pejte 2 arrest 2 fortjene 1 dømme 1 brosten 1 samvittighed 1 arrestere 1 stokholm 1 maaske 1 aabnet 1 stjaale 1 nabogaard 1
Text of Danish publication	?1005. Søren Ravndrup var gift med en, der hed Mette, og saa havde hun to Kjærester nemlig Ville og Jens Pejter, og de hjalp hende med at slaa Søren ihjel. A tjente den Gang i Nabogaarden og ved derfor god Besked om det. Søren laa begravet i Jordens Skjød i 8 Dage. og saa blev han gravet op igjen. Jens Pejter, der havde været med til at slaa ham ihjel, var bleven taget til Fange, og han kom op af Arresten og havde Haandjærn paa, og saa maatte han hjælpe til at tage Tarmene af Liget. A var med til at bære Skamlerne, som de satte Liget paa. Men han vilde ikke bekjende og bekjendte aldrig. Der var et Sted ude i Stalden, hvor han var bleven slaaet ihjel, hvor der var Blod paa en Balk, og det kunde de ikke faa væk. Saa maatte de til at ride den ned, for det de kunde ikke faa Blodpletterne væk. Saa blev Mette gift med Ville. Han tjente paa Ballegaard som Forkarl. Saa stjal han to fede Beder og gav hende til Brudeskjænk. De boede i en Gaard i Kavndal i Nørre-Lem. Nu begyndte de rigtig at stjæle for Alvor og blev nogle rigtige Mestertyve. En Sommer stjal de ikke mindre end 60 Faa re- hoveder. Mette hun stjal en Bede fra hendes egen Fader Kristen Præstemark i Fabjærg. Hun vilde ikke have to, og der stod jo to i et Tojr, saa for at det ene Faar, der blev tilbage, ikke skulde bræge ad det andet og maaske trække det med sig, saa bandt hun hendes Hals- klæde om Munden af det, hun trak med. Hun stjal ogsaa Folks Fjer- kræ. Paa Kabbel stjal hun et Svin ved højlys Dag og gik hjem med det og slagtede det, og hun gik ned omkring ved Limfjorden med det, for at ingen skulde se hende. Om anden Dagen tog hun til Torvs i Lemvig med Svinet, og Manden paa Gaarden, der hed Olesen, han kom ogsaa til Lemvig og kjøbte af hans eget Svin. De kjørte omkring om Natten og stjal. Saadan kjørte de kort før Jul til Pilgaard i Nissum. Der havde de faaet al deres Julemaling hjem, og nu fik Ville og Mette det skilt ad i Løbe og tog det med sig. De havde et Opdagelsespoliti med dem, nemlig en stor Hund, og saa snart den mærkede det mindste, der rørte sig, og sagde Vov, saa var de væk. Om Morgenen kunde Fol- kene i Gaarden slage dem til Landevejen, men heller ikke længere. Dagen efter vilde Mette Ravnlund hen til hendes Mands Broder, han hed Lavst Bent og boede jo i Nissum, men hun boede jo i Lem, som for er fortalt. Da hun kommer ind ad Døren, saa siger Maren Bent til hende: »Mette, a kan fortælle dig nyt.« »Hvad er det?« siger hun. »Der har været Tyve i Pilgaard.« »Aa, hvem mon det da har været,« siger Mette, »det er da farligt med de Tyve. Hvem mon det er?« Da var det jo hende selv og hendes Mand. »De fortjente at blive taget,« sagde hun. Endelig gik det da galt. Paa høj klar Dag stjal de to fede Beder fra Niels Stokholm i Nissum, og Drengen saa det og sagde det til Hus- bonden. Han gik saa derover og forlangte at faa dem. Ville var ikke hjemme, og Mette hun kom ud med Blodet om Hænderne, for Bederne var Uge slagtede, og sagde: Nej, de havde ingen taget, og hun bad ham forføje sig ud og tog ligefrem og satte ham ud paa Brostenene. Anden Dags Morgen kom Manden igjen med Sognefogden og en anden Mand. Da de kom nær til Gaarden, saa brændte Mette Skindene af Bederne under Kjedelen, saa der var en Lugt, saa de kunde næsten ikke komme dertil, og Kroppene havde hun begravet i Haven. Nu blev det meldt til Øvrigheden, og de blev arresterede begge to baade Ville og Mette. De sad i Arrest et helt Aar og vilde ikke bekjende. Saa Dagen før de skulde have været ud, for de turde ikke beholde dem længere, da gaar Arrestforvareren i Lemvig, han hed Povl Viborg, ind til hendes Seng og siger: »Mette, nu har din Mand bekj endt, nu maa du ogsaa helst bekjende, saa kommer I hjem.« Ja, siger hun, de havde ogsaa gjort det, og saa aabnede hun for det hele og havde meget paa Samvittigheden. De blev saa dømt til 3 Aar hver. Da de kom hjem igjen, da var Gaarden solgt, og saa fik de et Hus at bo i oppe i Lem og er nu døde for nogle Aar siden. Deres Børn de lærte Professionen i Tide, for naar de kom hjem fra Skolen og ikke havde stjaalet, saa fik de Hug. Niels Ottosen, Tovstrup Mark. N. Lem S., Skodborg H.
Map