Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DSnr_04_0_01009

Story DSnr_04_0_01009

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Robbers, murderers and thieves / Røvere, drabsmænd og tyve
Publication ID	DSnr_04_0_01009

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	He
Keywords associated with this story	styrte 1 patte 1 stille 1 tie 1 forskrække 1 lade 1 lomme 1 redde 2 toft 3 sovekammer 1 bage 1 vagt 1 uld 1 fange 5 kræ 7 sag 2 flytte 1 sagtens 1 dragkiste 1 anlægge 1 spade 1 straffe 1 slip 1 stive 1 hæslig 1 tyv 2 bedrift 1 ligkiste 1 herredsfoged 1 begravelse 1 røbe 1 haand 1 mestertyv 1 tyvekoster 1 slaveri 1 komplot 1 politi 2 kjøn 1 gaae 2
Text of Danish publication	?1009. Kræ Toft var født i Torsted og var helt fra Barn af anlagt som Mestertyv. Han kom i Komplot med én, der hed Kræ Græm, og saa stjal de rundt omkring. Der var aldrig Raad til at faa fat paa dem, og Herredsfogden kunde ikke have med dem at gjøre. Politiet vidste godt, hvor de vilde stjæle, men naar det kom til Stede, saa kunde Tyvene se det og stjal ikke. Saadan var det den Gang, de skrev paa Porten i Søndervang i Stadil. Der havde de bagt til Jul, og saa vilde Tyvene stjæle Brød. Mand og Kone laa den Nat i et andet Kammer. Kræ Toft vidste nok, hvor deres Sovekammer var, men ikke, at de var flyt, og da han saa kommer gaaende derind med et Lys i Haanden, sad Konen op i Sengen og var ved at give Barnet Patten. Hun blev saa forskræk- ket, men talte ikke til Manden, og saa gik Kræsten igjen. Den Gang, han blev fanget, da var hun den eneste, som lagde et godt Ord ind for ham og ikke vilde have ham straffet, for det han havde været hos dem. Der- for sagde han ogsaa, at hun var den eneste, der ikke vilde ham ondt. Konen hed Agnete. De kjørte altid omkring og stjal og havde lagt deres Planer for alt. Hans Tyvekoster grov han altid ned, og han havde en hæslig stor Grav ude paa Ulden Hede. En Gang holdt der Vagt der ude ved for at fange ham. Han kom ogsaa gaaende med en Spade paa Nakken for at se til Sagerne, men kunde saa se, at der havde været Menneskefingre ved det og vendte om igjen. »Hvad gaar du her efter, Kræ Toft,« sagde de, »Aa, a tænkte, om a ikke kunde have fundet en kjøn Græstørv her ude,« sagde han. Kræ Græm blev fanget i He Kirke. Han var der inde i Begravelsen for at stjæle, og saa kom de og vilde fange ham. Han rejser en Ligkiste op paa Enden og vil staa op paa for at komme ud af et Lufthul, men Enden slipper af, og han styrter ned i Kisten. Kunde han nu have tiet stille og ladt som ingen Ting, saa havde han reddet sig, for ingen var falden paa at se efter ham der, men han blev saa sær ved at komme derned til Liget at staa, og saa røbede han sig. Da han var fanget, fortalte han om alle Kræ Tofts Bedrifter. Den samme Aften skulde han stjæle i Hundesvang i He, og da stillede Politiet der. Saa tog de ham, og da stod han ved Pigen hen- des Dragkiste. Han kunde let have reddet sig, hvis de ikke havde fundet en Ske i hans Lomme, men den kunde han ikke snakke sig fra. Sagerne blev nu gravet op, og han kom i Slaveriet. Han kom hjem igjen som en gammel Mand, og da førte han hans ene Ben stiv, det var sagtens af Lænkerne. Han sagde, at det var godt, Kræ Græm var død, for ham kunde han ellers ikke have ladet gaa, det var jo ham, der havde røbet ham. Md. Agerskov, Lem. He S., Hind H.
Map