Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DSnr_04_0_01037

Story DSnr_04_0_01037

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Strandings / Strandinger
Publication ID	DSnr_04_0_01037

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Horne
Keywords associated with this story	jordemoder 1 fruentimmer 1 tønde 1 forskrækkelig 1 ussel 1 svær 1 pen 1 pas 1 fiske 1 redde 1 spærre 1 sejle 1 hvorhen 1 kirkeklokke 1 enlig 1 knæ 1 handle 1 stakkel 1 tigge 3 slægt 1 fuldstændig 1 skilt 1 ge 1 krumme 1 gris 1 tænke 2 skrin 3 gene 1 gudstjeneste 1 blind 1 urolig 1 silke 1 norg 3 blinde 1 drukne 2 grusselig 1 handelsmand 1 tigger 1 fattighus 1 tilegne 1 arrest 1 sere 1 vrag 1 planke 1 pinedød 1 vennebjærge 1 butik 1 saadant 1 efteraar 1 herregaarde 1 vaabenhus 1
Text of Danish publication	?1037. Hirtshals kaldtes forhen Lilleheden og kaldes da for Resten saadan endnu. I ældre Tid var der ikke andet end en enlig Gaard og saa et lille Hus, og i Gaarden boede en, der hed Kræjn. Han var saa slem til at gaa nede ved Stranden bestandig for at se efter, om der var noget, han kunde stjæle. Saa havde det en Gang været et grumme uroligt Vejr, og saa skulde han jo derned naturligvis. Da han kommer til Stranden, saa sidder der et stakkels Fruentimmer paa en Planke eller et Stykke Vrag, eller hvad det var, og med et Skrin under Armen. Hun var fra Norge, og hendes Mand havde solgt alt det, de ejede der i Norge, og saa vilde de et andet Sted hen. Men de skulde jo ud at sejle, og da de saa kommer paa Søen, saa forliser de, og hun redder sig da i Land, men hun vidste ikke, hvordan det var gaaet hendes Mand. Hun var da vis paa, han var druknet, men deres Penge, som var i det- her Skrin, dem faar hun da reddet. Det var nu om Efteraaret, det pas- serede. Men saa denher Kræjn han tager hende med sig hjem og spærrer hende inde, saa hun var fuldstændig i Arrest, og ingen andre vidste af hende at sige. Men Skrinet tog han jo fra hende og tilegnede sig Pen- gene. Saa sad hun nu der og maatte leve ved mullent Brød og tør Fisk, og det var det eneste, hun fik at spise hele Vinteren. Saa var det lige til Paaske, da hører hun Kirkeklokken ringe til Gudstjeneste i Horne Kirke, og hun giver sig da til at tigge saa forskrækkelig til ham, om hun maatte ikke have Lov til at komme til Kirke. Hun bliver ved med det saa længe, til hun fik Ja. Den Gang Præsten saa kommer og vil igjennem Vaabenhuset og ind i Kirken, da falder hun paa Knæ for ham og omklamrer ham, saa han kan ingen Stedens komme for hende. Hun var nu bleven saa afmagret og saa ussel, at naar hun spærrede Hænderne ud, saa var de at se igjennem ligesom Gaasefødder. Der tig- gede hun og bønfaldt Præsten saa grusselig, om han kunde ikke hjælpe hende derfra, og det hjalp han hende saa med, saa hun kom derfra. Men hendes Middel, og det var jo meget, det fik hun ikke med sig, det beholdt Kræjn. Saa siger hun til ham, den Gang hun skiltes ved ham: Det skulde nok blive kjendt paa Grisene, hvorhen de gamle havde rudt. Naa, saa rejste hun hjem til Norge, og da hun kom der, da var hendes Mand kommen hjem, og hun havde endda tænkt, han var død, men han havde jo ogsaa tænkt, hun var druknet. Saa hører vi ikke mere til dem, men saa var det Kræjn. Han blev jo en svær Mand, for han havde Middel nok nu at slaa paa, og hans Søn fik det hele efter ham. Det blev endda ved at gaa, til den tredje kom i Slægten. Han var Handelsmand og slog svært paa og kjørte med fire for, og Fruen var i Silke, naar de var ude. Han holdt Butik, og der kom mange og handlede, men der var ogsaa mange, der stjal fra ham. De kunde somme Tider komme og sige til ham: »Saa, nu gik den med det,« men han svarte blot: »Det kan Pinedød være det samme, de tager det da ikke alt.« Han var lige glad og lod dem gaa. Saa blev det saadan, at alt gik tilbage for ham, og han havde ingen Ting til sidst og døde i Fattighuset. Han blev ogsaa blind, inden han døde, og flere af hans Børn blev blinde, og han havde en lille vanfør Datter. Imens han endnu kunde se en bitte Krumme, gik han omkring til de store Herregaarde og gik og tiggede. Men det var ikke saadan med ham som med andre fattige Tiggere, for han vilde have en halv Tønde Rug eller saadant, og saa blev han kjørt hjem. Han havde ogsaa en Søn, der blev Skrædder og blev aldeles stokblind, inden han døde. Det er ikke uden 14 Aar siden. Men hans Fader Han- delsmanden han boede i hans Faders Ejendom i Lilleheden. Jordemoder Mette Marie Nørgaard, Hjørring. Horne S., Vennebjærg H.
Map