Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DSnr_05_0_00055

Story DSnr_05_0_00055

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Diverse hauntings and conjuring of revenants / Forskjelligt spøgeri og gjenfærds nedmaning
Publication ID	DSnr_05_0_00055

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Øster-Lindet
Keywords associated with this story	fadervor 1 dag 1 svinde 1 tunge 1 bide 1 overnaturlig 1 avlskarl 1 aftes 1 el 1 svare 1 stikke 1 underlig 2 ur 1 tavs 3 satan 1 rente 1 faa 1 laane 1 nygaard 1
Text of Danish publication	?55. Vi boede i et lille Hus nord i Byen og der gaar en lige Vej fra Huset og ned til Nygaard. Saa var vi til Høstgilde paa den Gaard, og vi gaar derfra Klokken halvfire om Morgenen, mig og min Mand og vor lille Søn Peter, og Jens Avlskarl var med. Han boede ogsaa i et Hus i Byen, men tjente ellers paa Gaarden. Lige med ét tog Drengen til Rends imellem os, men a saa aldrig det mindste, for a kan nu ingen Ting overnaturligt se. Og min Mand han blev saa sær og tavs. Saa siger Jens til ham: »Hvad Satan stikker dig, hvi svarer du ikke?« Men han blev lige tavs, og de gik saa videre hjem. Anden Dags Morgen, da de gik til Gaarden, snakkede han med Jens om det. »Det var da underligt, du kunde ikke lade mig have Ro til at læse.« »Ja, a saa ikke noget.« Da kom der en stor, sort Hund imod os, og saa læste a noget stille for mig selv, som a kan uden ad, og saa mit Fadervor. Men det var underligt, du saa det ikke. A har set den Hund tit, og a gaar aldrig ved den Side af Vejen, hvor Hunden gaar.« Naar en ser saadan noget, maa en jo ikke snakke højt, derfor var han saa tavs. Samme Aften, da Faderen kom hjem, siger Peter til ham: »Faaer, saa du den store, sorte Hund, der kom imod os i Aftes?« »Ja, a gjorde, min Dreng, den havde gloende Øjne og en stor, lang, gloende Tunge, der hængte langt ud af Halsen paa den, og saadan lange Ben.« »Men,« siger Drengen, »a undrer mest over, te den svandt lige hen med det samme.« Saa siger hans Fader: »Det var sært, du skreg ikke.« »Nej, a var ræd, den skulde bide mig.« Den Hund var en gammel Ejer af Gaarden, der hed Termansen, og han gjorde saa megen Uret. Naar Folk kom og vilde laane Penge af ham, og de vilde have 100, saa kaldte han dem ind i et andet Kammer og gav dem 100, men tog selv de 20 tilbage, og saa skulde de endda svare Renter af 100. Ellen Kirstine Kristensdatter Bæk,
Map