Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DSnr_05_0_00135

Story DSnr_05_0_00135

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Diverse hauntings and conjuring of revenants / Forskjelligt spøgeri og gjenfærds nedmaning
Publication ID	DSnr_05_0_00135

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Astrup
Keywords associated with this story	gjenfærd 1 tænde 4 aften 2 krave 2 nævne 1 bande 2 gribe 2 rytter 2 lygte 8 sko 2 nem 2 gjentage 2 stenbro 2 forfærdelig 2 bond 2 husbond 8 skjære 2 sparke 2 hæve 2 stige 2 rase 2 ophøre 2 knage 2 driste 2 galop 2 øverst 4 trin 2 stalddør 4 bal 2 bidsel 2 kvæle 2 opklare 2 skovhus 5 aal 2 haard 2 thorvald 2 stal 2 aaben 2 staae 2 stuedør 4
Text of Danish publication	?135. Jens Lund fortæller her fra Egnen: Ovre i Gaarden (Navnet nævnes ikke) har der ogsaa gaaet noget Skidt, men a ved ikke, om det gaar der endnu. Imens den gamle Skovhus-Jens tjente der, op- levede han noget. Hans Husbond var en Dag taget ridende til Aal- borg, og han vilde ikke komme igjen før om nogle Dage. Saa en Aften eller et Par Aftener efter, at han var rejst, vilde Jens Skovhus gaa over Gaarden for at give Hestene. Idet han nu kom i Nærheden af Stalddøren, kom en Rytter ridende i fuld Galop hen ad Stenbroen og holdt foran Stalddøren. Jens vilde lige til at sige: Er det dig, Hus- bond, men i det samme ser han, at hverken Manden eller Hesten havde noget Hoved, og saa løb han tilbage, alt hvad han kunde. Stuedøren var ellers ikke nem at faa op, men den Aften gik den let nok. Det var heller ikke Husbonden, han kom først nogle Dage efter. En Tid efter var der en Aften et rasende Spektakel ude i Stal- den, og de vidste jo nok, hvad det var. Saa siger Husbonden til Jens Skovhus: »Skal vi ikke tage Lygten og gaa derud og se, om vi kan faa dether Løvned (o: Spektakel) opklaret. Jens var ikke meget for det, men da Husbonden tændte Lygten og bad ham følge med, gjorde han det ogsaa. Da de kom ind i Stalden, sparkede Hestene, saa Ilden stod fra Skoene og stod saa langt ned å Stååd, te Bidselet var nær ved at kvæle dem. De gik saa ind igjen, og senere blev der saa Ro. En anden Gang blev der et forfærdeligt Spektakel oppe paa Loftet. Manden vilde saa derop, men Jens turde ikke følge med. Han dristede sig dog til at gaa efter hen til Stigen, men da Manden nu gik op ad den, blev Jens neden for, for han tænkte: Naar han kommer til det øverste, saa kommer han vel nok paa Hovedet ned igjen. Men idet han nu kom til det øverste Trin og vilde hæve Lygten, for at Skjæret kunde falde hen over Loftet, gik Lygten ud. Han gik saa ned igjen og tændte den. Men det samme gjentog sig, da han atter kom op, og saadan gik det ham tre Gange, da holdt han op. De gik saa ind, og Manden tog en gudelig Bog og læste i. Saa ophørte Tummelen knap efter. En Aften kom nogle Karle og Piger ind i samme Gaard og vilde have Karlen og Pigen der i Gaarden med til Bal, men da de nu kom hen til Stuedøren og en af Karlene vilde aabne den og gaa ind, saa blev han staaende stille. »Hvad staar du efter?« sagde en Pige, som stod bag ved ham. »A kan,« saa bandte han haardt, »ikke komme længere.« Men aldrig saa snart han havde sagt det, før han blev greben i Kraven og kastet hen over Gangen mod Indstuedøren, saa det knagede. De mærkede nu ikke mere, men saa viste det sig bag efter, at der var ingen Folk i Stuen. Thorvald Thomsen, Moltrup. [Astrup S., Hindsted H.]? 12. Ridende Gjenfærd. levede han noget. Hans Husbond var en Dag taget ridende til Aal- borg, og han vilde ikke komme igjen før om nogle Dage. Saa en Aften eller et Par Aftener efter, at han var rejst, vilde Jens Skovhus gaa over Gaarden for at give Hestene. Idet han nu kom i Nærheden af Stalddøren, kom en Rytter ridende i fuld Galop hen ad Stenbroen og holdt foran Stalddøren. Jens vilde lige til at sige: Er det dig, Hus- bond, men i det samme ser han, at hverken Manden eller Hesten havde noget Hoved, og saa løb han tilbage, alt hvad han kunde. Stuedøren var ellers ikke nem at faa op, men den Aften gik den let nok. Det var heller ikke Husbonden, han kom først nogle Dage efter. En Tid efter var der en Aften et rasende Spektakel ude i Stal- den, og de vidste jo nok, hvad det var. Saa siger Husbonden til Jens Skovhus: »Skal vi ikke tage Lygten og gaa derud og se, om vi kan faa dether Løvned (o: Spektakel) opklaret. Jens var ikke meget for det, men da Husbonden tændte Lygten og bad ham følge med, gjorde han det ogsaa. Da de kom ind i Stalden, sparkede Hestene, saa Ilden stod fra Skoene og stod saa langt ned å Stååd, te Bidselet var nær ved at kvæle dem. De gik saa ind igjen, og senere blev der saa Ro. En anden Gang blev der et forfærdeligt Spektakel oppe paa Loftet. Manden vilde saa derop, men Jens turde ikke følge med. Han dristede sig dog til at gaa efter hen til Stigen, men da Manden nu gik op ad den, blev Jens neden for, for han tænkte: Naar han kommer til det øverste, saa kommer han vel nok paa Hovedet ned igjen. Men idet han nu kom til det øverste Trin og vilde hæve Lygten, for at Skjæret kunde falde hen over Loftet, gik Lygten ud. Han gik saa ned igjen og tændte den. Men det samme gjentog sig, da han atter kom op, og saadan gik det ham tre Gange, da holdt han op. De gik saa ind, og Manden tog en gudelig Bog og læste i. Saa ophørte Tummelen knap efter. En Aften kom nogle Karle og Piger ind i samme Gaard og vilde have Karlen og Pigen der i Gaarden med til Bal, men da de nu kom hen til Stuedøren og en af Karlene vilde aabne den og gaa ind, saa blev han staaende stille. »Hvad staar du efter?« sagde en Pige, som stod bag ved ham. »A kan,« saa bandte han haardt, »ikke komme længere.« Men aldrig saa snart han havde sagt det, før han blev greben i Kraven og kastet hen over Gangen mod Indstuedøren, saa det knagede. De mærkede nu ikke mere, men saa viste det sig bag efter, at der var ingen Folk i Stuen. Thorvald Thomsen, Moltrup. [Astrup S., Hindsted H.]?
Map