Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DSnr_05_0_00182

Story DSnr_05_0_00182

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Diverse hauntings and conjuring of revenants / Forskjelligt spøgeri og gjenfærds nedmaning
Publication ID	DSnr_05_0_00182

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story
Keywords associated with this story	sti 6 hvilken 1 sne 1 gribe 1 pløje 1 mærkelig 1 kjæppe 1 ansigt 1 klar 1 standse 1 rulle 1 gjærd 4 hjemvej 1 regne 2 mær 1 ledes 1 ende 1 gjærde 1 stok 1 klare 1 vind 2 løkke 1 satan 1 hjulmand 1 from 1 sydøst 1 kvarter 1 maan 1 skjøn 1 raade 1 raadet 1
Text of Danish publication	?182. Hjulmand Rasmus Kristensen skulde en Efteraarsaften for nogle Aar siden ned til en Mand, der boede et Stykke derfra. Han vilde da gaa over en Løkke, da han var saa godt kjendt i den, at han var vis paa aldrig at kunne tage fejl. Hans gi. Fader raadede ham fra at gaa derover, og da hans Kone ogsaa blev ved at raade ham fra det, blev han vred og sagde: »Om saa den lede Satan i egen Person sidder henne paa Højen, saa vil jeg dog forbi.« Da han kom ud, var det mørkt, for det regnede lidt. Det klarede dog af, saa han kunde se Vandpytterne paa Vejen. Det slog ham lidt, at han dog ikke skulde have sagt de Ord, men han var dog slet ikke bange. Han gik ned over Stien og kom godt nok over Højen. Han blev ved at gaa frem ad Stien, som han tydelig kunde se paa Grund af Regnen, idet han tænkte: »Ja, nu er jeg der snart, nu ligger Gaarden der nede.« Pludselig bliver han standset ved, at han løber mod et Gjærde, hvor det i samme Øjeblik blev aldeles mørkt. Han kunde ikke be- gribe, hvor han var. Lys blinkede rundt om, men alt syntes fremmed, skjønt han var saa godt kjendt. Han satte sig op til Gjærdet med Hovedet paa Hænderne, i hvilke han holdt sin Stok. Han sad saa- ledes i et Kvarters Tid, indtil han erindrede, at han havde Vinden i det venstre Øje, da han gik ned ad Stien, hvilket var sydøst. Han fugtede da sit Ansigt for at mærke, hvor Vinden var. Men endda kunde han ikke rigtig blive klog paa, hvor han skulde hen. Han gik da paa Lykke og Fromme langs med Gjærdet, medens han mær- kede sig for med Kjæppen, om han fulgte det. Der var pløjet, og det var, som om han gik i en halv Alen Sne. Da han kom til Enden af Gjærdet, var det, som om der blev et Tæppe rullet op for ham, og alt blev klart, men dette skyldtes ikke Maanen, da den ikke var oppe. Han stod nu igjen paa Stien, hvor han igjen kj endte sine Om- givelser. Han kunde nu forstaa, at han var gaaet fra Stien ind paa nogle pløjede Agre i Løkken. Men det mærkelige var, at han ikke opdagede det, og at han troede, han gik paa Stien, lige til han lob paa Gjærdet. Paa Hjemvejen gik han ogsaa over Løkken, men da var der ikke noget i Vejen. p. Jacobsen, Kbh. Kølstrup S., Bjærge H.