Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DSnr_05_0_00198

Story DSnr_05_0_00198

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Diverse hauntings and conjuring of revenants / Forskjelligt spøgeri og gjenfærds nedmaning
Publication ID	DSnr_05_0_00198

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Rubjærg
Keywords associated with this story	styrte 2 væg 1 alvor 1 rumstere 1 smide 1 aften 1 fortælling 1 sidde 1 gruelig 1 hvorfra 1 gid 1 hore 1 tallerken 1 fad 1 fod 1 røgte 1 vers 1 ansigt 1 trine 1 ære 1 vagt 1 dannet 1 lykke 1 kjøkken 1 st 1 forstue 1 dele 1 spøge 2 værelse 1 midnat 1 undre 1 føle 1 dynge 1 seng 1 forskrækkelse 1 godnat 1 levn 1 fortvivlelse 1 stuehus 1 tjener 1 fjæl 2 stedse 1 hyl 1 havn 1 allerværst 1 ombygge 1 indskrift 1 studerekammer 1 from 1 skrift 1 stabel 1 indgangsdør 1 bræt 3 tropper 1 præstegaard 6 vennebjærge 1 frii 1 blod 1 spisestue 1 vogs 1 hvorpaum 1 møje 1
Text of Danish publication	?198. Stuehuset i den gamle Præstegaard i Rubjærg er senere bleven dannet om til Forpagterbolig. Paa Væggen lige inden for Indgangsdøren i Forstuen sad der et Bræt, hvorpaa der var en Ind- skrift. Der stod: Gud har set min Rejses Møje, med sit fromme Forsyns Øje var tilføjet dette Brød, hvor jeg skal hans Tjener være, gid jeg maa hans Navn med Ære stedse lykkes til min Død. Den Indskrift er endnu i Præstegaarden. Bag ved det Bræt var en Dør ind til en Loftstrappe, og i det Trappekammer skal en af Præ- sterne i Rubjærg have hængt sig. Han skal have slaaet sin Røgter ihjel og saa have begravet ham ude i Haven. Bag efter har han saa hængt sig selv i Fortvivlelse derover. Naar det Bræt bliver taget ned, saa kan man ikke være i Præstegaarden for Spøgeri. Neden- under Verset staar Povl Friis Levnet 1705. 1880 blev Fjælen taget ned, for da blev Præstegaarden ombygget, og saa blev den smidt op paa Loftet i nogle Spaaner. Præsten var den Gang taget til Kjoben- havn. Faa Aftener efter saa Pigerne, at der brændte Lys ved Fjælen, og nu begyndte det at spøge for Alvor, det rumsterede gruelig over alt i Huset. En vogsen Plejesøn, der delte Værelse sammen med Præ- stens Børn, kom en Aften sent hjem, da alle i Præstegaarden var gaaet til Ro. Et Øjeblik efter, at han havde lagt sig, gik Døren op ind til et Værelse ved Siden af, og en hvid, barfodet Skikkelse tram- pede ind i Stuen. Plejesønnen var en 15, 16 Aar, og han kunde hore de bare Fødder trampe i Gulvet. Saa styrtede han ind i Pigekamme- ret, hvor min Kusine laa og sov, og saa daanede han ned der inde. De kom jo op og skulde ind at se efter, hvad det var, men der var ingen Ting. Der blev nu holdt Vagt om Natten i Præstegaarden af en Lærer og en anden Mand, for Fruen og Børnene turde ikke ligge ene der, og de hørte tit noget i de tilstødende Værelser, men selv opdagede de intet. Jeg har selv hørt noget der. Jeg kom tit i Præ- stens Hus og læste sammen med Børnene. En Aften havde jeg siddet og talt med ham til Midnat, og alle Folk i Huset var gaaet i Seng. Jeg sagde saa Godnat og gik ud gjennem Spisestuen og derefter ud i Kjøkkenet, hvorfra der førte en lang Gang ud i et Sidehus. Der i det Sidehus var en Rullestue, og i den spøgte det nu allerværst efter Fortælling, for en Præst skal være bleven slaaet ihjel der af Wallen- steins Tropper, da de laa her inde i Landet, og den Rullestue var den Gang hans Studerekammer. Fra den lange Gang med Halvtag over førte der en Dør ud til en Hønsegaard, og derfra var der Ud- gang til Landevejen. Jeg vilde nu gaa den Vej, men kunde ikke finde Doren og vilde saa føle mig for. Men fra Gangen var der ogsaa en Dor ind til Rullestuen, og saa bliver den i det samme lukket op. Det undrede mig meget, da jeg mente, at Pigerne var gaaet til Sengs for lang Tid siden, og saa kom der en Skikkelse ud af Døren. Jeg satte mig ned paa Hug for at lade den komme forbi mig. Da hører jeg en Stabel Fade eller Tallerkener falde ned paa Gulvet, og det lød, som de gik i mange Stykker. Jeg var ikke bange, og saa siger jeg: »Hvad var det, der faldt, Trine?« for jeg mente jo, det var Pigen. Men i det samme hørte jeg et gjennemtrængende Hyl, der gjenlød i hele Gaarden. Saa fandt jeg Døren og styrtede ud, men faldt saa i en Dynge Sten og slog Ansigtet helt til Blods. Jeg havde dog faaet saa- dan en Forskrækkelse, at jeg skyndte mig derfra, det bedste jeg kunde. Rubjerg S., Vennebjærg H. Lærer Severin Christensen, Skjoldborg.
Map