Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DSnr_05_0_00206

Story DSnr_05_0_00206

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Diverse hauntings and conjuring of revenants / Forskjelligt spøgeri og gjenfærds nedmaning
Publication ID	DSnr_05_0_00206

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Rind Kollund
Keywords associated with this story	menneske 1 brække 1 klæde 1 reb 1 bande 2 rende 1 pløje 1 time 1 indtræffe 1 gro 1 lykkelig 1 masse 1 standse 1 mærke 1 vove 1 betyde 1 sukke 1 begrave 1 udtalt 1 dram 1 spøge 1 forekomme 1 mor 1 tale 1 udhus 1 færde 1 jorde 1 mil 1 ungkarl 1 spørge 1 tyre 1 tyr 1 tøjre 4 puste 1 udfald 1 pust 1 slup 1 stønne 1 turde 1 ædru 1 tøj 1 efteraar 1 raabt 1
Text of Danish publication	?206. Min Moder tjente som Pige ovre i Kollund ved hendes Mor- broder, der var Smed. Saa var der en Ungkarl i den samme Gaard, han hængte sig i et Hus, der var bleven flyttet ud og laa et lille Stykke fra Udhusene, men for Resten skulde brækkes ned den samme Som- mer, og det blev ogsaa brækket ned. Da nu Karlen skulde begraves, saa vilde de jo have Tøjet og Rebet og alting med ham i Kisten, dem, der klædte ham hen. Men Smeden bandede paa, at det havde ingen Ting at betyde, enten han fik det med eller ej, han var lige glad, og vilde Mennesket gaa igjen, saa kunde han, men vilde han ikke, saa kunde han lade være. Han blev altsaa jordet uden at faa det med sig. Der, hvor det Hussted var, der groede en Masse Græs, og saa vilde de jo nok have Kreaturer tøjret der, men saa indtraf det, te de kunde ikke holde dem tøjrede, efter at Solen var gaaet ned. De prøvede med en So, og de prøvede med en Tyr, men det var lige lyst, det kom rendende hjem, naar Solen var nede. Manden tog endda og lavede selv Tøjr til Tyren og tøjrede den med, og den var saa for- pustet, da den kom, te den pustede og stønnede længe efter, at den var kommen hjem til Gaarden. Saa var det en Aften i Efteraarstiden, at Manden var i By, og da var det der kommen paa Tale, at det spøgte nok henne paa den gamle Husplads. Da han saa kommer hjem, saa siger han til Konen, te han vilde hen og se til Pladsen i Aften. Han havde jo faaet sig en lille Dram og var lidt oppe i Vandet, men var da ikke mere fuld, end at han vidste, hvad han gjorde. Konen vilde nu have ham til at lade være, men han bandte paa, han vilde derhen. Han gik ogsaa og var væk saa meget som en Times Tid, og da han kom tilbage igjen, vilde de have at vide, hvad Udfald det havde faaet. Men det vilde han ikke ret sige. Han var nu helt ædru og sagde blot, at der kunde han have været fra. Siden har Konen igjen spurgt om, hvad der var, og saa har han udtalt sig med, at han havde raabt hen paa Pladsen, hvad der var paa Færde, og faaet til Svar, at han kunde jo komme derhen, saa kunde de tales ved om det. Men det havde han lige godt ikke turdet vove, og saa var han da sluppen lykkelig hjem. Men ellers kunde han aldrig lide at tale om, hvad han havde set. Saa havde min Moder en Aften været hjemme hos sine Forældre, som boede en Mils Vej derfra, og det var blevet sent. Hun kom hen over Husstedet uden at vide af det, da hun vilde skyde en Genvej hen over Marken. Men pludselig forekom det hende, som hun blev standset og slet ikke kunde komme længere, hun gik helt i Staa. Saa blev hun forskrækket og sukkede: »Aa Jøsses Krist!« men da kunde hun komme fra Stedet. Men hun saa ingen Ting. Næste Efteraar blev Stedet pløjet og saaet til med Korn, og siden den Tid har de ingen Ting mærket. Rind S., Hammerum H. Lærer Rasmussen, Gullestrup.
Map