Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DSnr_05_0_00212

Story DSnr_05_0_00212

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Diverse hauntings and conjuring of revenants / Forskjelligt spøgeri og gjenfærds nedmaning
Publication ID	DSnr_05_0_00212

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Hatting
Keywords associated with this story	forsvinde 1 lykkes 1 lavning 1 tage 1 vædde 1 forlade 1 nem 1 smut 1 kylte 1 almindelig 1 by 1 hæftig 1 lykke 1 krybe 1 tjeneste 1 middagsstund 1 naturlig 1 lem 1 synd 1 ende 2 live 1 doktor 1 spark 1 drukken 1 slagen 1 foregive 1 faar 1 laage 2 breddal 1 indkjørsel 1
Text of Danish publication	?212. Hans Dalbys Kone i Erikmark gik og sagde: »Min Synd er saa stor, te a kan ikke faa den forladt,« og hun var helt ude af sig selv. Saa gik hun en Dag ned og vilde drukne sig selv i en Balle Vand, der stod ved deres Pumpe, og da Folkene opdagede det, var hun ogsaa snart helt ude af det. Men de havde en Søn, der lige var kom- men hjem fra Tjenesten, og han fik i en Fart Bud efter Doktoren. Min Moder er bleven saa hæftig syg, skrev han til ham, De maa ende- lig komme strags. Det skete, og saa kom hun da til Live igjen og kom over det. Men hun sagde blot: »Ja, det lykkedes nu ikke for mig den Gang, men det lykkes nok en anden Gang.« Saa foregav hun en Middagsstund, at hun vilde gaa ud i Marken og flytte en Gjild- vædder, men hun havde faaet fat i hendes Mands Barberkniv, og saa gik hun ned under æ Banke og skar Halsen over paa sig. Nu var det forbi, og saa kom hun til at gaa igjen. Min Bedstefader gik paa Dagleje der i Gaarden, og han saa en sort Hund, der kom ned fra den Lavning, hvor hun havde tagen sig af med Livet og gik op til Gaarden. Han kj endte ellers alle Byens Hunde, men den kj endte han ikke, saa det var ikke nogen naturlig Hund. Den smut ind ad en Laage, der var i Porten, saadan en bitte Laage, som en lige kunde kante sig ind af. Han sad der uden for i et vist Ærende, da den kom, og saa vilde han have sparket til den, men det kunde han ikke; det var, ligesom han ikke skulde røre ved den. Den forsvandt altsaa for ham ind gjennem Portlaagen. Men inde i Porten var Karlen i det samme og skulde til at give Faarene en Gjævt Hø. Han var ved at krybe ind ad den Lem, der var i Balken ind til Faarestien, og havde lige faaet det ene Ben ind ad den, men saa blev han kylt langt hen i Gaarden. »Hov, hvad er dether?« siger han, men han saa ikke til mere. Siden talte de sammen om det, og de mente jo begge to, det var Hunden, der havde slagen til ham. Men den var jo forsvunden. Det er ret almindeligt, at Faarestien er lige ved Indkjørselen i Gaarden, altsaa ved Siden af Porten. De kunde da nemt blive lukkede ud ved blot at lukke Lemmen og Portlaagen op. Hatting S., Hatting H. Nielsine Marie Elisabet Sørensen, Breddal.
Map