Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_02_C_00149

Story DS_02_C_00149

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Traveling monsters / Farende uhyrer
Publication ID	DS_02_C_00149

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story
Keywords associated with this story	himmel 1 hoste 2 ligne 2 væg 1 bjælke 1 kværn 1 omgang 1 høre 1 bande 2 middag 1 tyk 1 jærn 3 livagtig 1 endvidere 1 opdage 1 sky 1 bytte 1 overnaturlig 1 torden 1 masse 1 adskillig 1 ond 1 klar 1 udmærke 1 forfærdelig 1 stimle 1 husbond 1 pige 1 lyde 1 forklæde 1 slippe 1 tom 1 forvilde 1 forstand 1 ånde 1 flyve 1 stork 1 såe 1 skille 1 knæk 1 ellepige 1 gjor 1 blodplet 1 hidrøre 1 pagt 1
Text of Danish publication	149. På Hindsholm tjente i en gård for mange år siden en mand, der hed Lars Jensen. Han havde fået omgang med en ellepige, og da han til sidst ikke kunde slippe hende, måtte præsten til at skille ham af med hende. Samme Lars Jensen formentes at stå i pagt med en ond ånd; han kunde nemlig gjøre adskillige overnaturlige ting. Således kunde han, når de hostede, få pigernes forklæder til livagtig at ligne en stork og få dem til at flyve. Endvidere kunde han få selv de sløveste hostjærn til at skjære udmærket. Han byttede ofte jærn med en anden, hvis jærn ikke kunde skjære; men så snart han fik det, skar det godt. En gang var Lars Jensen med ude på marken at hoste. Lige med et lægger han sit jærn og vil hjem til middag. Husbonden gjor ham opmærk- som på, at klokken kun er halvtolv, men han siger, at han vil hjem, for han skulde, så bandte han, nok lære den karl, og så gik han hjem til byen. Her var alt i røre. Alle folk, både store og små, var stimlede ud på gaden, da der hørtes en rumlende lyd. Da det viste sig, at den ikke hidrørte fra en kværn, opdagedes det, at den kom fra en lille sort sky. Himlen var ellers aldeles klar, og lyden lignede ikke torden. På dette tidspunkt kommer Lars Jensen hjem. Han går over i et tomt kornhus, i det han atter bander, at han nok skal lære den karl, for tiden var ikke omme endnu. Man hørte nu et forfærdeligt spektakel der ovre fra. Lidt efter kom- mer Lars Jensen ud, aldeles forpjusket og forvildet, det varede længe, inden han fik sin forstand igjen. Inde i kornhuset såes i en krog en masse blodpletter på væggen, og en tyk bjælke var knækket over. P. Jacobsen, Kjobenhavn.