Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DSnr_05_0_00330

Story DSnr_05_0_00330

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Diverse hauntings and conjuring of revenants / Forskjelligt spøgeri og gjenfærds nedmaning
Publication ID	DSnr_05_0_00330

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Sindal
Keywords associated with this story	helvede 1 stille 1 iblandt 1 tig 1 gammel 2 rigtig 1 rig 1 strække 1 forskrække 1 gribe 1 broder 3 udrette 1 rykke 1 jesu 1 kristi 1 umulig 1 vild 1 søge 1 møde 1 nærme 1 ske 1 fly 3 klar 1 lig 1 morbroder 2 holde 1 svar 1 samtidig 1 krybe 1 brede 1 tilstand 1 ture 1 kjør 3 ligeledes 1 kreds 1 ende 1 takke 1 levn 1 betingelse 1 akkord 1 gjenne 2 helvedes 1 gjent 1 sørge 1 præst 1 kokketrin 1 satan 1 brøl 1 ufødt 5 lommeklæde 1 omkap 1 junker 2 menne 1 aar 1 haand 1 vennebjærge 1 tøffel 1 saadant 1 ovenpaum 1 naa 2 borggaard 1
Text of Danish publication	?330. Samtidig med Niels Ufødt i Mosbjærg boede der en Herre- mand paa Baggesvogn, de kaldte Junkeren. Han førte saa forskrække- lig vildt et Levnet, turede og sjovede, kort sagt, han var i med alle Laster og Skidt. Endelig kom hans Regnskabsdag; men aldrig saa snart han er død, saa stiller han i Gaarden igjen, og saa snart som Solen var nedgaaen, saa holdt han udenfor Kirkegaardsstøtten og sadlet hans Hest. Saa red han et Stykke af Vejen, og han kjørte et Stykke, og han gik et Stykke; og naar han saa kom til Gaarden, var der saadant et Spektakel, te det var næsten umuligt, nogen Menne- sker kunde være der, til Solen stod op igjen. Der bliver nu søgt vidt og bredt om kloge Folk til at gjenne ham væk. Der iblandt møder Niels Ufødt. Flere havde allerede været der, men dem havde Junke- ren svaret: Ingen, som var født af en Kvinde, skulde gjenne ham væk. Saa er der tre Brødre, de er alle Præster, og den ene af dem er Niels Ufødt fra Mosbjærg, de kommer saa. Niels Ufødt gjør saa den Akkord med Spøgelset, te de skal kjøre Omkap fra Sindal Kirke og til Gaarden, den ene under Jorden, og den anden ovenpaa. De kjører saa, men Hestene kunde strække, til de kommer til en Bro, der gaar over en Aa imellem Gaarden og Kirken, og der gjorde Præsten Holdt. Saa siger han til Kusken: »Her skal du holde, for her faar jeg Lov til at krybe over, inden vi kan kjøre over. Du maa ikke kjøre, inden jeg kommer og siger: Kjør nu i Jesu Kristi Navn.« Aldrig saa snart han var af Vognen, saa kom han igjen og sagde: »Kjør nu til, nu er der ingen Ting i Vejen.« Men da han ikke vil kjøre, er Præsten af Vognen igjen, og et Øjeblik efter kommer han atter og siger: »Kjør nu til, nu har jeg været der, og nu er der ingen Ting til, der skal gjøre os Fortræd.« Men Karlen bliver holdende. Lidt efter kom- mer han tredje Gang og siger det samme. Endelig kommer den rig- tige Præst og siger det rette Ord. Kusken ser paa ham, og saa siger han: »Ja, det er rigtigt.« Saa kjørte han til. Han kom saa meget før, at han kom først ind i Gaarden, og saa var den anden i Porten, og da gav han et Brøl af sig, te de troede, hele Gaarden havde falden. Saa tager de tre Brødre imod ham i Porten. Det falder nu den ældste af Præsterne saadan for Munden, te han siger: »Det er da ogsaa sørge- ligt, vi skal møde vores Morbroder i saadan en Tilstand.« Aldrig saa snart han har sagt det, saa hug Spøgelset til Bogen, te den fløj fra ham. »Nej,« siger Niels Ufødt, »det er ikke vores Morbroder, det er bare, klare Satan ud fra Helvedes Rige.« Saa gjente han ham et Stykke fra Gaarden, hvor langt véd a nu ikke, men dem, der er kjendt der oppe, de véd nok, hvor han er sat ned. Siden han kunde saa ikke faa ham længere, saa slog han en Kreds om ham, og saa begyndte han at mane ham. Men han vilde ikke lade sig sætte ned, inden Tid han fik talt med hans Kone. Den ældste af Brødrene kunde ingen Ting udrette mere, og han skulde saa tage hjem til Gaarden og hente hende. Men hun vilde ikke med ham. »Ja, derom er ingen Snak,« og saa griber han om hende og smidter hende paa Vognen, te hun tabte hendes ene Tøffel, og saa maa hun med derhen. Siden hun saa kom til Stedet, siger han til hende: »For din Skyld er jeg i Helvede, og dig alene har jeg at takke for det.« Han vilde nu fly hende Haanden, og hun kom ogsaa og vilde fly ham den. Men Præ- sten sagde nej og greb i den, og saa tog han hans Lommeklæde og og flyede et Hjørne til hende, og han tog selv i det andet og gav Spøgelset det, og saa tog han hans Kniv og skar det midt over. Det Stykke, Spøgelset fik, det var i lys Lue med det samme. Saa blev Junkeren sat ned paa den Betingelse, at han maatte nærme sig Gaar- den et Kokketrin om Aaret, og naar han nu naaer Nedregaarden, saa har han Lov at sætte Ild paa den, og naar han naaer Overgaar- den, er det ligeledes med den. Det er nogle Aar siden Nedergaarden brændte, a kan huske det, og hele Gaarden stod i lys Lue paa én Gang. Det var ikke paa ét Sted, det brændte, og ingen véd, hvordan det kom op. Nu siges der, af hvem der kj ender det, at det kan sees, hvor langt han er kommen, for der rykker en Sten hvert eneste Aar oppe i Borggaarden. Jens Larsen Jensen Hejselt, Kvissel. Sindal S., Vennebjærg H.
Map