Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DSnr_05_0_00332

Story DSnr_05_0_00332

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Diverse hauntings and conjuring of revenants / Forskjelligt spøgeri og gjenfærds nedmaning
Publication ID	DSnr_05_0_00332

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Sindal
Keywords associated with this story	stille 1 stamme 1 aften 1 klæde 3 solnedgang 1 stump 1 rykke 1 toskilling 1 bestemt 1 nærme 1 ren 1 masse 1 lig 1 mulig 1 forestille 1 farvel 1 kage 1 ryk 1 stumpe 1 stund 1 slide 1 pjalt 1 skarp 1 bog 2 nærer 1 gynde 1 betingelse 2 henvende 1 ihvor 1 prov 1 mene 1 provst 10 gjenganger 1 kanske 1 kokketrin 1 lommeklæde 1 junker 8 vennebjærge 1 mane 1 østen 1 kirkegaard 1 bjørn 1 borggaard 1
Text of Danish publication	?332. Paa Baggesvogn boede en Junker for mange Aar siden, og han var ikke en af de bedste og gjorde mange lede Kunster. Da han saa døde, kunde han ikke faa Ro til at være i hans Grav paa Bindslev Kirkegaard, og hver Aften knap efter Solnedgang kom han tilbage til Gaarden og havde da en Masse Hunde og Sager af alle Slags med sig. Paa Gaarden foer han ind af én Dør og ud af en anden, lige saa stærk som han kunde, og de kunde ingen Ro faa for ham. Hans Frue var levende endnu, og hun henvendte sig saa til Provst Bjørn i Tværsted om dether, om han kunde ikke hjælpe hende med at blive af med ham. Jo, han skulde nok se paa det, nu skulde han komme en af de første Aftener og bestemte ogsaa, hvad Aften det blev. Saa kom han jo derud, ligesom Solen var gaaet ned, men Junkeren var endnu ikke kommen til Gaarden. Provsten kom med tre store Bøger, og saa siger han: »Nu kan vi tage ud og møde ham, naar han kommer.« De kjørte ud ad Vejen til Bindslev Kirke, og han mødte ham lidt østen for Gaarden. Provsten staar nu af Vognen og gaar ham i Møde, og han havde Fanden med sig, det havde Junkeren, da Provsten kom til dem, de var begge i Følge. Saa begynder Provsten med at sige til ham, hvad det skulde forestille, at han ikke kunde ligge ro- ligt i hans Grav. Saa siger Fanden: »Ja, du vil kanske mane ham ned, men det kan du nu ikke, for de skal være rene, dem der kan mane.« Ja, det var han ogsaa. »Nej, du stjal en Toskillings Kage, da du var Dreng, det kan du vel ikke huske længere.« Ja, det var ogsaa sandt, sagde Provsten, nu kunde han ogsaa nok huske det. Han skulde nu lige godt manes, men saa kunde det ikke ske uden paa Betingelser, og det var da, at han maatte have Lov til at komme tre Kokketrin nærere til Gaarden hvert Aar, og saa vilde han have Lov til at sige hans Kone Farvel. Det fik han Lov til, men det skulde gaa saadan til, at Junkeren og hans Kone skulde tage hver i sin Ende af et Lommeklæde, og Provsten stod med en stor, skarp Kniv. Lige idet de saa stod og tog i Klædet, og Junkeren gav et Ryk i Klædet og vilde have rykket Fruen til sig for at faa fat i hende, saa skar Prov- sten Klædet i Stykker i en Fart. Den Stump, Junkeren beholdte, den tyggede han i Stumper og sled i og rev i Pjalter paa alle de Fa- soner, det var ham muligt. Saadan tænkte de da, han vilde have gjort ved Fruen, hvis han havde faaet fat i hende. Endelig var der én Betingelse til, og det var da, at Provsten havde tre Bøger med at læse i for at mane ham ned, og dersom de kunde slaa dem fra ham alle tre, saa havde han ikke Magt til at mane ham ned. De stillede dem saa paa hver sin Side af ham, Junkeren paa den ene Side og Fanden paa den anden Side. Saa tog Provsten den første Bog, men han havde knap faaet Stunder til at faa den lukket op, før Junkeren slog den fra ham. Derefter tog Provsten den anden Bog og vilde til at be- gynde at læse i den. Den slog Fanden fra ham. Saa tog Provsten den tredje Bog og sagde, saadan at de kunde høre det: »Den be- holder jeg.« Og rigtig, den kunde de ikke slaa fra ham, ihvor meget de prøvede paa det. Nu tog han og manede ham ned, og paa Stedet, hvor det gik for sig, ligger der endnu en stor Sten, som siges at stamme fra den Tid. Siden havde de Ro for den Gjenganger. Der siges, at naar han faar nærmet sig Gaarden saa meget, at han kommer ind i den, saa vil Gaarden brænde. Han kommer først under Laden, og den er brændt. Nu menes der, at naar han kommer ind under Borggaarden, saa vil den ogsaa brænde, men den er da ikke brunden endnu. Valdemar Kristensen, Uggerby. Sindal S., Vennebjærg H.
Map