Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DSnr_05_0_00413

Story DSnr_05_0_00413

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Diverse hauntings and conjuring of revenants / Forskjelligt spøgeri og gjenfærds nedmaning
Publication ID	DSnr_05_0_00413

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Jebjærg
Keywords associated with this story	hjul 1 fadervor 1 smide 1 dige 2 kjære 1 sæt 1 strække 1 nordre 1 pibe 1 vælte 3 blad 2 bestemt 1 spøgelse 1 hat 1 røgte 1 fæl 1 klar 1 rulle 1 vældig 2 bagland 1 røgter 1 præse 1 rask 2 træ 1 klage 1 ulejlighed 1 kage 1 pikke 1 slippe 1 trænge 1 vejfare 1 studere 1 akkord 1 baghjul 1 svede 1 gjenganger 2 spogelse 1 pust 1 tyv 1 arv 1 overtro 1 præstegaard 4 spøen 2 jammerlig 1 lærdom 1 stjaale 1 efterhaand 1
Text of Danish publication	?413. Der var en Gang en grumme klog Præst i Jebjærg, han kunde mere end hans Fadervor. Han havde faaet det lavet saadan, at Præste- gaarden ikke kunde brænde, saa længe en gammel Hat, der var ude i Gangen, blev ved at være der. Saa døde han, og der kom en anden Præst, en ung Mand, som ikke kunde lide denher gamle Hat, der laa der. Saa var der en gammel Røgter, som var gaaet i Arv paa Gaarden, ham spurgte han om, hvordan det var med den gamle Hat, der laa i Gangen. Saa fortalte Røgteren ham det. Dertil svarte Præsten, at det var ikke andet end noget Overtro, den vilde han ikke have til at hænge der, og saa lod han Hatten tage derfra og smide hen. Samme Dag stak det Ild i Præstegaarden, og den brændte. Det var i 1798, altsaa for godt hundrede Aar siden. Den samme kloge. Præst var gode Venner med Præsten i Hjerk, og de besogte tit hinanden. En Gang var det blevet noget sent, inden Præsten i Jebjærg var kommen fra Hjerk, og det var slemt, for der gik et Spogelse nede ved Tingvadsbro (Tinggaardsbro), og det var lidt til Ulejlighed for de Vejfarende. Da nu Præsten og hans Karl kom kjorende dertil, saa gik Vognen i Staa, for Spøgelset holdt den, og Karlen kunde ikke faa Hestene til at gaa af Stedet. Saa siger Præsten: »Du skal staa af og tage det ene Baghjul af og lægge op bag i Vognen.« Da han havde gjort det, sagde Præsten igjen: »Sæt dig nu op at kjøre,« og saa rullede de af. Spøgelset maatte nu holde Vognen oppe, og han peb fælt over det, men der hjalp ingen Kjære- moder. Spogelset blev nu ved at klage sig jammerlig og vilde gjærne have Lov til at slippe, og det vilde da gjærne gaa paa Akkord med Præsten om det. Endelig siger Præsten: »Ja, saa skal du møde mig en vis Aften ved Jebjærg Præstegaards Have.« Det maatte Spøgelset gaa ind paa, og saa slap han, og Hjulet blev sat i igjen. Præsten og Karlen kom nu hjem. Efterhaanden som Tiden gik, blev Præsten lige godt bange for, at han ikke skulde kunne klare sig mod Spø- gelset. Men saa boede der en vældig klog Præst sønder paa i Salling, ham blev der sendt Bud til, og han lovede, at han skulde nok komme. Den bestemte Aften kjørte Karlen med den fremmede Præst. Da de saa var komne et Stykke hen, siger Præsten til Karlen: »Nu staar Spøgelset op ved Broen, nu maa du kjøre lidt raskere.« Lidt efter siger han: »Du maa kjøre lidt raskere endnu, for nu er Spøgelset ved Jebjærg By.« Saa maatte han kjøre alt det, Hestene kunde strække, de svedte, og de pust, for de skulde jo til Præstegaarden lige saa tidlig som Spøgelset. Da de kom til den nordre Kirkegaardsport, saa traf de Spøgelset, saa langt var han kommen. Præsten sprang af Vognen og sagde til Karlen, han skulde holde stille, og saa begyndte han strags at læse og vilde mane Gjengangeren, og han blev ved og drev ham baglænds hen imod Præstegaarden. Henne i Haven der gik Jebjærg Præst. Men saa siger Spøgelset til ham: »Du er en Tyv, du har stjaalet en Kage, den Gang du studerede til Præst.« »Ja, det er ogsaa sandt,« sagde han, »men jeg trængte til den.« »Det er lige meget,« siger Gjengangeren, og saa rev han et Blad af Præstens Kate- kismus eller den Bog, han manede efter. Da havde den fremmede Præst alligevel faaet ham saa langt, te han var kommen helt hen til Diget. Nu kunde han ikke faa ham længere, for dether med det Blad tog jo et slemt Hul i hans Lærdom. Men saa kom Jebjærg Præst til, og nu var begge to om ham der. Saa manede de ham ned i Diget, og der blev vælt en vældig stor Sten over ham. Den Sten har jeg set som Barn, og alle Mennesker troede, der var et Spøgelse sat ned under den. Den nuværende Præst Glud vilde ikke have den til at ligge der og lod den vælte derfra, og saa blev den slaaet i Stykker. Min Fader var med til at vælte den derfra, og han sagde, at der var pikket med Smaasten under den. Siden den Tid gik der et sort Spø- gelse i Haven. Jeg tjente der som Dreng, og vor Karl mødte Spøgelset en Aften, da han kom sent hjem og vilde gaa gjennem Haven. Gangen gik ind imellem to Træer, men han kunde ikke komme derind for Spøgelset, der mødte for ham, og han maatte da uden om. Jebjærg S., Salling Nørre H. J. P. Wammen, Karup.
Map