Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DSnr_05_0_00420

Story DSnr_05_0_00420

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Diverse hauntings and conjuring of revenants / Forskjelligt spøgeri og gjenfærds nedmaning
Publication ID	DSnr_05_0_00420

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Løjt
Keywords associated with this story	bestille 1 hjul 2 rokke 1 dreng 1 nævne 1 færdes 1 strække 1 gælde 1 spidse 1 hort 1 strækning 1 minut 1 sølv 1 lomme 1 putte 1 sky 1 more 1 sum 1 omtale 1 knæer 1 mangle 1 rok 3 kølle 1 træt 1 syne 1 in 1 vestlig 1 lo 1 minde 1 vinde 1 pinde 1 midnat 1 uagtet 1 kjør 1 særlig 1 pæl 3 spil 1 nattetid 1 blade 1 befale 1 anno 1 foged 1 passe 1 led 3 henvende 2 vej 1 baghjul 1 anledning 1 trin 1 proces 1 das 1 trappe 1 kunst 1 forløb 1 forsyne 1 stive 1 østlig 1 præst 4 kromand 2 indskrift 1 ordre 1 kro 2 daværende 1 barsmark 1 anbringe 1 aar 1 rii 1 enganger 1
Text of Danish publication	?420. I 1739 fandt en Fordeling Sted af Vej skifterne paa Løjt- Sønderskov-Vejen. Det gav Anledning til en Proces mellem Skovby og Løjt Kirkeby. Skovby vandt Processen, saa den paagjældende Vej- strækning blev tildømt Løjt-Kirkeby. Det Stykke Vej blev saa ved hver Ende forsynet med et Led, som var anbragt paa Stenpæle. De er først borttagne ved Aaret 1880. Vejen strakte sig fra Sky bjærg til Sønderskov-Vejen. Til Minde om denne Vejfordeling blev der ved Siden af Vejen lagt en Sten, som endnu findes der og bærer følgende Indskrift: Der Kønigl. Havsvoigt Pavlos Fabricius hat diesen Weg getheilet d. 4 Avg. Anno 1739. Jacob Hansen vnd Erschel Nissen Schmidt in das Closter. Det østlige af de omtalte Led kaldtes Skov- leddet, det vestlige Trætteleddet, og det Sted, hvor det har været, kaldes endnu saadan den Dag i Dag. Den Sum, som Omkostningerne ved Processen løb op til, var saa stor, at Leddet for samme godt kunde være blevet lavet af Sølv og hængt i Guld. P. Fabricius havde som Husfoged Overopsyn ved Vejene, og Jakob Hansen var Sogne- foged. Da det omstridte Vej stykke paa den ene Side for en stor Del er begrændset af Skovby Mark, skulde man ikke synes, at Kirkeby med Rette kunde faa hele Vejen tildømt, hvis der ikke havde været Falskeri med i Spillet. Saadan skal den daværende Kromand i den danske Kro have haft med Processen at bestille og have forfalsket Akterne til Skade for sit eget Sogn. Da han saa var død, havde han ingen Ro, og Folk, der ved Nattetider færdedes igjennem Trætte- leddet, kunde se ham. Hjemme i Kroen kunde man ogsaa se ham sidde og blade i de forfalskede Akter. Da man ikke kunde holde ud at have ham der, henvendte man sig til Præsten Hr. Lorenz og bad ham skaffe Spøgelset bort. Han var ikke ret glad ved at tage sig det paa, da han ikke var særlig dygtig i den sorte Kunst, men man lod ham ingen Ro, og han henvendte sig da om Hjælp til en Præst i et Sogn vester ude. Han kom saa til Hr. Lorenz, og det gjaldt nu om at finde et passende Sted at sætte ham ned paa. Det skulde saa være i Mørksø lidt nord for Byen. Da Klokken saa var 10 om Aftenen, ordrede Hr. Lorenz sin Karl til at gjøre Vognen i Stand og lægge bag i Vognen den spidse Pæl og Køllen, som laa henne i Loen. Da de saa skulde til at kjøre, sagde Hr. Lorenz til Jens: »Du maa ikke se dig tilbage, inden jeg nævner dit Navn.« Præsterne satte sig saa i Vognen, og de kjørte hen til den danske Kro. Her gik de ind, efter at Hr. Lorenz havde befalet Karlen at tage det ene Baghjul af og lægge det op bag i Vognen. Jens tog Lundstikken ud og puttede den i Lommen, og Hjulet blev saa lagt op i Vognen. Saa gik de ind, og hen imod Midnat horte han Trin paa Trappen, og strags efter sprang Præsterne op paa Vognen, én fra hver Side. Hr. Lorenz sagde i samme Øjeblik til Karlen: »Kjør nu til Mørksø.« Det var slet ikke til at mærke, at Vognen manglede et Hjul. Spøgelset maatte nemlig bære Vogn- akslen. Da de var komne til Stedet, skulde Karlen vende Vognen, for at han ikke skulde faa noget at se. Saa gav Præsterne sig i Lag med Kromanden, og Vognen sank nu ned. Hr. Lorenz tog først fat, men han kunde ikke mane ham længere ned end til Knæerne, uagtet Mudderet fløj saadan op paa Præsterne, at de blev helt tilsølede. Jens sad saa stiv som en Pind og saa lige ud. Nu tog den anden Præst fat, og efter faa Minutters Forløb gjorde han det i Stand og slog Pælen ned over Gj engangeren. Saa kom Hr. Lorenz og bød Karlen sætte Hjulet paa igjen, og derefter kjørte de hjem. Siden var der Ro baade i Kroen og ved Trætteleddet. Pælen i Mørksø har staaet paa sin Plads for ikke mange Aar siden, og Drengene morede sig tit med at rokke ved den for at høre ham sige der nede: »Rok op, rok op, rok bæær op.« Siden den Tid har der ikke været rigtig Held med den danske Kro. J. H. Riis, Barsmark. Lojt S., Aabenraa A.
Map