Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DSnr_05_0_00471

Story DSnr_05_0_00471

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Diverse hauntings and conjuring of revenants / Forskjelligt spøgeri og gjenfærds nedmaning
Publication ID	DSnr_05_0_00471

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Odense
Keywords associated with this story	sti 2 stoppe 1 halvvejs 1 krave 1 passere 3 akkurat 1 post 1 sige 1 toppe 1 svinde 1 pibe 4 røg 1 minut 1 tier 1 stærk 1 kat 1 forud 1 lytte 2 tumle 2 afstand 1 gled 1 ryg 1 plante 1 mur 2 skridt 1 tobak 1 bænk 1 samtidig 1 krybe 2 næppe 1 underlig 1 mælde 1 passer 1 krob 1 anlægge 1 forlob 1 fortsætte 1 klokkeslæt 1 yderst 1 suse 1 vandløb 1 ramme 2 stok 1 kappe 1 rolig 1 afsked 2 stopper 1 røge 1 vinternat 1 distrikt 1 suk 2 orkan 1 anbringe 1 betjent 4 politi 1 hvorpaum 1 naa 1 politibetjent 1
Text of Danish publication	?471. En Vinternat 1878 Klokken, mellem 1 og 2 passerede jeg som Politibetjent i Odense Anlægget langs med Kirkegaarden, og skulde paa min Tur forbi Vandværket, men vilde da først passere forbi et Hus, der kaldtes Kragereden. Vi maatte ikke røge; paa vor Post, men jeg vilde godt have mig en lille Pibe Tobak, og naar jeg slog den store Krave op og havde Piben inde under Kappen, kunde det nok gaa, Røgen kunde jo ingen se. Lige uden for Kirkegaarden stod der nogle Pæle, hvorpaa der om Sommeren var anbragt Bænke, og jeg satte mig da paa én af dem for at gjøre min lille Pibe i Stand. Som jeg nu sidder der, saa hører jeg et Slag ude paa den yderste Ende af Kirkegaarden. Det lød saa underlig dumpt, ligesom det kunde være paa en Kiste nede i Jorden. Jeg vender nu mit Hoved om for at se og lytte, men der var intet mere. Altsaa stopper jeg videre. Da kom der efter saa meget som et Minuts Forlob atter et Slag, men det lød, som det var meget nærmere, omtrent som det kunde være halvvejs oppe ved mig, men det var lige saa dumpt som det andet, og det maatte være nede i Jorden. Jeg vendte mig igjen for at lytte, men mærkede intet. Saa tog jeg igjen fat paa at stoppe min Pibe. Efter et Minut kom det tredje Slag lige bag min Ryg, helt dumpt lød det og maatte være nede i Jorden, og derefter fulgte tre lange dybe Suk, akkurat som af et Menneske, der er i stor Vaande. Saa kom det første Slag bag ved mig og saa det andet længere henne og det tredje, og alle tre i samme Afstand som før. Imens sad jeg helt stille, for det hele kom mig saa underligt for, og det kan ikke nægtes, det hele satte mig i en sær Stemning. Da jeg nu intet mere hørte, rejste jeg mig og gik min Gang ud efter Vandværket. Jeg havde den Tur hver tredje Nat, men hørte aldrig siden noget, endda jeg var Betjent i nogle Aar efter den Tid. Jeg kan endnu saa tydelig høre de Slag og de Suk for mig. Der var en anden Betjent, som havde det samme Distrikt og skulde ligesaadan gaa hver tredje Nat ved samme Klokkeslæt. Da han en Aften passerede forbi Kirkelaagerne, hvor der uden for stod fem store Kastanietræer, lod det med ét for ham, som den stærkeste Orkan susede gjennem Toppen af dem. Ellers var alt roligt. Da Vejen, han skulde gaa ad var meget sølet, men der var en Spaseresti anlagt ved venstre Side af den, vilde han følge den forbi Jødekirkegaarden og Assistentskirkegaarden. Men han var næppe gaaet et Par Skridt, før han fik et Par Slag paa venstre Side af Hovedet, saa han tumlede ud midt paa den sølede Vej og faldt om. Han rejste sig forskrækket og kom igjen ind paa Stien, men fik atter et Slag og tumlede tilbage paa Vejen. Nu turde han ikke gaa ind paa Stien og fortsatte saa langs ned ad Vejen. Dagen efter mældte han sin Afsked fra Politiet, da han ikke turde gaa tiere ad den Vej. Den Betjent havde været forud for mig, men en anden Betjent, som var samtidig med mig, passerede den samme Sti langs Kirkegaarden og var omtrent naaet til Enden af Muren, da han saa noget, der gled hen ad Ligusterhækken, som var plantet oven paa Muren. Han blev saa bange, at det kippede i ham, men tog sig dog sammen og saa efter, hvad det var. Da var det en stor, sort Kat, der krob ned ad Jordvolden. Han tog nu sin Stok og vilde slaa til den, men ramte den ikke, og Katten blev ved at krybe saa sagte som mulig forbi hans Ben. Den krybende Gang var saa underlig, og han kunde ikke forstaa, hvorfor han ikke ramte den. Den for- svandt saa nede i et Vandløb, og da blev han først bange og troede, at det var galt fat. Han tog nu ogsaa sin Afsked. Odense. Kolporter Hans Jørgensen, Assens.
Map