Story DSnr_05_0_00475

Story information
ETK index	Diverse hauntings and conjuring of revenants / Forskjelligt spøgeri og gjenfærds nedmaning
Publication ID	DSnr_05_0_00475
Collection information
Associated informants and places
Story contents
Places mentioned in this story	Asdal
Keywords associated with this story	jage 1 skjælde 1 aftenstid 1 følge 2 hilse 1 time 1 fiske 2 fald 1 stump 1 skind 1 fare 1 sejle 1 afsted 1 tung 1 prøve 1 piske 1 uge 1 følgeskab 1 retning 1 skilt 1 flytte 1 kikke 1 føle 2 daske 1 gnave 1 vente 1 hviske 1 pine 1 stjært 1 norg 1 føl 1 kvæle 1 klammeri 1 vennebjærge 1 haard 1 slaar 1 gaae 2 baade 1 kjøbmand 1
Text of Danish publication	?475. I Asdal boede en Mand, der hed Peder Baltsersen, han boede i noget, der hedder Kjul. Han var Kjøbmand og havde stor For- retning og Skuder, der gik til Norge med Korn. Men han var altid i Klammeri med Spøgeri, og kunde se baade det ene og det andet. En Gang havde han været i Hjørring og kom forbi Asdal Kirke ved Aftenstid. Konen var med ham, og han havde Kusk til at kjøre for sig. Da de kommer lige ud for Kirken, da staar Hestene pludselig stille og vilde ikke af Stedet. Karlen piskede paa dem, men det hjalp ikke. Peder sad bag paa, og Konen sad ved Siden af Kusken. »Kan du se noget?« siger hun til ham, han sidder nemlig og kikker frem ad. »Aa, hold Mund,« hvisker Kusken. Peder sad der bag omme og saa paa det. »Hvad, vil de ikke afsted,« siger han noget haardt, »hvad er der ved det?« — »Nej, a kan ikke faa dem til at gaa, hvor meget a slaar paa dem.« Saa sad Peder stille lidt og sagde ikke nogen Ting, men saa tager han paa og siger: »Aa, vil I ikke gaa i Djævels Skind og Ben!« og saa farer de af Sted, saa Karlen fik ikke Hold paa dem inden langt neden for Asdal Bakke, og tæt ved deres Hjem. Da han nu fik Hold paa dem, spørger Konen igjen, om han kunde se noget foran Hestene. »Ja, a tykte nok, a kunde se noget som en hvid Skik- kelse, der stod foran Stjærten,« sagde Kusken. Siden de saa kom hjem, spurgte hun hendes Mand om, hvad han troede det var. »Aa, det var Knø og Pine en af de gamle Karle, der var her og vilde hilse paa os.« En anden Gang gik han fra Hjørring og hjem. Siden han faar gaaet noget Stump, saa kommer der en sort Hund til ham, og han lidd nu ikke dether Følgeskab. »Vil du skruppe dig!« siger han til ham. Men Hunden blev ganske rolig gaaende. »Det er da skammeligt, a har ikke en Kjæp, hellers skulde a lige godt have prøvet at flyt le dig.« Den blev ved at følges med ham, til de kommer til en Bro. Hunden gik der ind under Broen, og da den kom op igjen, var den bleven til et Føl der under Broen. Det Føl blev saa ved at følges med ham, omtrent til han kom hjem, han kunde ikke jage det fra sig. Men saa daskede Føllet ind i et Fald Rug, der var, og saa var han skilt ved det og kom godt og vel hjem. Atter en anden Gang skulde han en Morgen tidlig ned at fiske. De andre, han skulde have med, de var ikke komne, og saa lagde han sig ned i Baaden, de skulde sejle i, og vilde der ligge og vente, til de kom. Da han havde ligget noget Korn, tykte han, de andre kom henne paa Stranden. Han blev liggende lidt endnu, men de kom ikke, og endda havde han saa tydelig hørt, de kom gaaende. Men Uge med et, da han vilde til at rejse sig og se efter dem, kom der noget tungt og lagde sig paa ham, saa han kunde aldrig røre sig af Stedet. Da han havde ligget i den Stilling en halv Times Tid og var færdig at kvæles, saa kom til al Held dem, han skulde fiske med, og saa blev han fri. Han var slemt gnaven og skjældte ud, fordi de blev saa længe, og saa fortalte han, hvordan han havde haft det. Men han lovede for, han skulde ikke komme saa tidlig til Stranden mere. Alt det har Peder Baltsersens Søn, Lars Kristian Baltsersen, for- talt mig. Valdemar Christensen, Uggerby. Asdal S., Vennebjærg H.
Map	Base Layer OpenStreetMap Overlays Historical Markers