Story DS_02_D_00012

Story information
ETK index	Water spirits / Vandets ånder
Publication ID	DS_02_D_00012
Collection information
Associated informants and places	Informant: Niels Lisbjærg Collection place: Hove ved Lemvig
Story contents
Places mentioned in this story
Keywords associated with this story	nabo 1 storm 1 dukke 2 smide 1 brække 1 mave 1 fyr 1 garn 1 bånd 1 drag 1 opdage 1 sky 1 hobe 1 bytte 1 potte 1 hvile 1 ske 1 ovenpå 2 kylle 1 hav 2 hose 4 stemme 1 mærke 1 glad 1 rigdom 1 vække 1 stående 1 sæk 1 hæftig 1 anke 1 gjerrig 1 krog 2 såre 1 beholde 1 sind 1 kikke 1 sove 1 forsøge 1 synd 1 stød 1 suse 1 ende 1 heldig 1 nænne 1 tude 1 sygdom 1 urolig 1 norg 1 urimelig 2 gjor 1 sur 1 na 1 vejrlig 1 vane 1
Text of Danish publication	?12. Der var et menneske, der var både så urimelig rig og så urimelig gjerrig. Endelig bliver han syg og tror, han skal do. Så får han samlet hans rigdom i ene små guldmønter og resolverer, at han vil have dem i sig, for han kan ikke nænne at gjøre nogen godt med dem hverken i liv eller død. Så får han en bøttefuld sur mælk, smider pengene deri og rorer om, og så hjasker han i sig af det. Først går det knebent, men da han først får æ vane på det, går det rask. Hvad der sker, han får dem i sig til hobe, og er heldig nok til at beholde dem. Men så får han et slemt mavetilfælde der ovenpå, og det udarter til en hæftig sygdom, som ender med døden, deher kanaljer kunde han jo ikke sådan bære i æ sæk. Folk lurer og lurer på, hvor rigdommen er bleven af, og da han imidlertid er bleven begravet, kommer én i tanker om en tid efter at ville forsøge på at kaste ham op igjen, da han be- stemt tror, at den døde har pengene i livet. Men da han kommer til liget og kikker derned, sidder der en bussemand ovenpå ham med en potte i den ene bånd og en ske i den anden og har fået prukket hul på den her døde. Da han ser nojere efter, opdager han, at den lille øser penge op af maven på liget. Da Hiver han forskrækket, sky vier jorden ned igjen og rejser af. Han bliver nu helt urolig i sindet over det her og kan ikke sove om natten. De brugte jo æ hav der omkring, men han brugte ellers ikke havet. Da det bliver nu ved at stå for ham hver tag, den kirkegård og det døde menneske, og hans naboer mærker, det er galt fat med ham, får de ham med der ud en dag. Det første, de nu gjor, når de kommer ud, det er at sætte æ kroge. Så ligger de et stød for anker, eller rider af, mens de hviler dem, de siger, at de rider de ståend. Mens de nu ligger der, inden de skal til at tage krogene ind igjen, og det er stille forårs- vejr, sover de så nær som ham. Da ser han en mand, der sidder oppe på en bolge på hans bare ende og har kun én hose, og den bytter han fra det ene ben til det andet. Så vækker han de andre, at de skal have den komedie at se, for sådant et syn havde de vist ikke set for. Så siger han : i Det er snart synd. at han skal sidde der, a tror, a vil give ham en af mine hoser.» Altså kyller han den ud, og så såre den er ude, dukker havmanden under, og de så ham ikke mere. De andre gjorde nar ad ham for det, men han lod sig ingen ting forstå med. De var på havet en gang siden, og da gjorde de også nar ad ham for den hose, men da dukker havmanden op lige ved siden af skibet og råber så hojt, som han kan: «Hør du, mand, som hosen gav, tag dit garn og drag i land, det suser i naer, og det tuder og ta'er, og det brækker skov i Norge.« Så kom de til at tænke på noget andet. De tog knaphændig i land, og det stod hårdt for dem at komme op, men op kom de, og så var de glade ved æ havmand. Da nu Daniel — sådan hed den unge fyr — kommer hjem, giver det en storm og et vejrlig, te æ hav havde ikke været så galt i mange ar. Niels Lisbjærg, Hove.
Map	Base Layer OpenStreetMap Overlays Historical Markers