Story DS_02_D_00015

Story information
ETK index	Water spirits / Vandets ånder
Publication ID	DS_02_D_00015
Collection information
Associated informants and places	Informant: Ane Kristensdatter Collection place: Myrhøj
Story contents
Places mentioned in this story	Harboøre
Keywords associated with this story	dreng 1 lykkes 1 horn 1 paste 1 får 1 vand 1 kat 1 græsse 1 bund 1 mærke 1 fejle 1 ånd 1 betyde 1 visne 1 femten 1 fåresti 1 somtid 1 skidteri 1 bilde 1 havfrue 4 slikke 1
Text of Danish publication	15. Der var et par folk, som a kjendte ret godt, og dem var der noget skidteri ved. Folk sagde, at manden havde ligget ved en havfrue en gang. De havde et lille sted til fire køer på Harboore land og havde også nogle får. Så var det en morgen, de kom op, da var der fem får i deres fåresti, og de havde fået ti lam alle sammen på én nat. Nu véd a ikke, om det var om morgenen efter, men nok er det, en morgen lå de døde på fåretolde (o: den bund, fårene gik på) alle femten får. Det var jo en forfærdelig ting. Så snak- ker konen da med manden om det her. Når de lå i sengen om aftenen, havde konen mærket mange gange, te der var kommen én og gået i sengen til dem. Hun havde aldrig fået den at se, men hun var så forklemt og mærkede, at den var kommen der, men vidste ikke, hvad det var. Manden vilde ikke gå ved det. Hun havde nok hørt det om den havfrue, men han sagde, at det havde ikke noget at betyde. Der gik nu én dag, og der gik flere dage. De havde store born, og de gik henne og græssede deres køer på deres mark imellem kornet. Der så de en forfærdelig stor kat, de havde aldrig set så stor en kat på Harboøre. Somtid kom den og slikkede på deres hænder og var så tålig. Det kom de hjem og fortalte for deres moder, og hun gik flere gange for at ville se den kat, men kunde aldrig få den at se. De var nu tre born, og det var sådan mange gange, at den ene gik hjem for at hente moderen, mens de andre paste på katten, men den blev stadig henne, og de vidste aldrig, hvor den blev af. De to af hornene var drenge, og de var rigtig store, men så skete det, at de blev så ringe, først den ene og så den anden, helt visne i uederki'oppen, og kunde ikke gå. Manden blev omsider syg og skulde til at dø, men drengene levede da endnu. Så hentede konen jo præsten, at han skulde komme og snakke med manden om den havfrue. Men a kan ikke sige, om han fik noget at vide af ham om det. Endelig døde manden, og da han var begravet, siger præsten til hende: «Jeg kunde ikke få noget ud af din mand. Men så meget kan jeg sige dig, at du skal flytte dit hus.* Så fik hun en bitte plet af en 10* 148 D. Vandets ånder. anden mand at bygge på og flyttede så helt af deres mark. Siden den tid lykkedes al ting for dem, og de to drenge, der var solle, de blev jo ved at være det, men de andre, der var ungere, de kom aldrig til at fejle noget. Der var tre ungere, en dreng og to piger. Der var meget snak otn den havfrue og den kat, og andre folk kunde godt få den at se, men hun aldrig. Konen sagde selv for flere, at hun tit gik af hendes seng, når hun mærkede, den anden kom, og gik i den, men aldrig hun så den. Folk vilde bilde hende ind, at det var en mare, men det vilde hun ikke tro. Ane Kristensdatter, Myrboj.
Map	Base Layer OpenStreetMap Overlays Historical Markers