Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DSnr_05_0_00536

Story DSnr_05_0_00536

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Diverse hauntings and conjuring of revenants / Forskjelligt spøgeri og gjenfærds nedmaning
Publication ID	DSnr_05_0_00536

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Jersie
Keywords associated with this story	banke 5 dyne 1 være 1 bande 1 hænde 1 læg 1 læs 1 putte 1 spøgelse 1 hvorved 1 kone 1 rose 1 krybe 1 mor 1 beslutte 1 bekostning 1 dække 1 hellere 1 gene 1 støv 1 gjenganger 1 overtroisk 1 ligsten 1 skjøn 1 røst 1 betuttet 1 haard 1
Text of Danish publication	?536. Degnen i Jersie kjørte en Gang Hø hjem med flere Vogne. Og da de skulde over Kirkegaarden med det, saa hændte det sig, at en kjørte over en Ligsten med Læsset, hvorved et stort Hjørne gik af den. Nu laa denne stygge Sten en lang Tid paa Kirkegaarden, uden at nogen brød sig derom; men endelig tog Manden, fra hvis Hus den var kommen, den hjem til sig, lod lægge en skjøn Egekarm om den og besluttede, at den skulde dække hans eller hans Kones Støv. Men nogen Tid efter kom den døde en Nat til Gaarden og ban- kede haardt paa Porten. Da jog Karlen Drengen ned for at se, hvem der bankede, og da denne spurgte om, hvem det var, svarede den døde: »Sten! Sten! Sten!« Da Drengen hørte, at det ikke var et le- vende Menneske, løb han op til Karlen og krøb under Dynen. Mor- genen derefter fortalte Karlen, at det havde banket paa Porten, og at Drengen var kommen ganske betuttet tilbage. Da lo de allesammen Drengen ud. Men om Natten kom den døde igjen, og da Karlen ikke kunde faa Drengen til at gaa ud, maatte han gaa selv, og da han spurgte, hvem der bankede, fik han til Svar af den døde: »Sten! Sten! Sten!« Nu hørte Karlen nok, at det ikke var et levende Men- neskes Rost, men at den kom fra et Spøgelse eller en Gjenganger; han gjorde altsaa ligesom Drengen, løb alt hvad han kunde op paa Kammeret og puttede sig i Sengen. Dagen efter fortalte Karlen, at den døde havde været der igjen og baade han og Drengen bandede paa, at de hellere vilde lade dem slaa ihjel end gaa til Porten, naar det bankede endnu en Gang. Men Manden holdt Plus med dem og gagde: »Er I saa ufornuftige at tro, at et Menneske, der var død og for længe opraadnet, kan gaa igjen? Vær kun rolig, naar den døde næste Gang kommer igjen, skal jeg nok selv tale med ham, jeg er ikke saa overtroisk.« Natten efter kom den døde igjen. Manden gik selv til Porten og spurgte hvem, der bankede. Da svarede den døde som de andre Gange: »Sten, Sten, Sten.« Da nu Manden hørte paa Røsten, at det var den døde, sagde han: »Gaa du kun hen og læg dig rolig, hvor du skal ligge; i Morgen skal Stenen komme over dig igjen.« Og Dagen efter kjørte Manden Ligstenen, som han havde gjort Bekostning paa, hen til Kirkegaarden og lagde den over den døde. Johannes Olesen. Jersie S., Tune H.
Map