Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DS_02_D_00017

Story DS_02_D_00017

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Water spirits / Vandets ånder
Publication ID	DS_02_D_00017

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Vejrø
Keywords associated with this story	styrte 1 dejlig 1 færdes 1 hjem 1 følge 1 toppe 1 søskende 1 fiske 1 fisker 2 tabe 1 musik 1 smuk 1 glide 1 heraf 1 løfte 2 salme 1 føre 1 forundre 1 synge 2 overflade 1 stemme 1 førstningen 1 vugge 1 glad 1 lokke 1 knuse 1 vige 1 glemme 1 sagtens 1 tænke 3 hæve 1 stige 1 sigte 1 begå 1 gynde 1 tidlig 1 ring 1 mede 1 vedblive 3 vise 1 sang 1 stirre 1 vente 1 håne 1 båd 4 havfrue 7 bølge 1 havstok 1 prægtig 1
Text of Danish publication	?17. En gang boede der en fisker ude på Vejro. Her var han ganske ene uden at komme til andre mennesker, og det var vist nok, fordi han i hjemmet havde begået en slem for- brydelse. Han levede af at fiske og skyde ude på havet, og tidlig og sent færdedes han omkring Vejrø i sin lille båd. En aften, da han således var på havet i smukt måneskins- vejr, så han en dejlig kvinde stige op af bølgerne med en harpe i hånden, og hun begyndte at synge for ham. Han holdt op med at ro for at se på havfruen, hvis lige han endnu aldrig havde set, og for at høre på hendes musik; og jo længere han hørte og så, des dejligere blev hun. Han be- gyndte at ro for at komme nærmere til hende, men så svom- mede hun længere hen og vedblev at spille for ham, som for at lokke ham efter sig. Således vedblev han at ro, indtil han helt havde tabt land af sigte. Da standsede havfruen, så han kom tæt til hende, og nu var hun endda dejligere end for. «Hvor jeg har ventet efter dig,> sagde huu, «i lange tider har jeg fulgt dig ude på havet, uden at du har set mig. Folg med mig ned til mit slot, og der skal vi leve sammen.> Fiskeren kunde slet ikke sige imod, men lod sig glide ud af båden, og fulgte med ned til hendes prægtige slot på havbunden. Her boede han i mange år sammen med havfruen og havde næsten helt glemt sit tidligere liv, kun når han var ene, miudedes han lidt, og en gang kom han til at tænke på sit hjem og på sin moder og søskende, og at de dog vist vilde blive glade, når de så ham igjen. Han bad derfor havfruen om at måtte få lov til at besøge dem. I førstningen vilde hun ikke vide noget heraf at sige, men da han vedblev at bede, fik han dog endelig lov, imod at han bestemt måtte lov e at komme igjen samme dag. Hun førte ham altså op til overfladen, og hvor forundret blev han ikke, da han der så sin egen båd ligge sejlfærdig for at føre ham tilbage til hans hjem. Havfruen tog end videre det løfte af ham, at han ikke måtte gå i kirke eller synge en salme. Men da han kom forbi kirken og hørte salmesangen og klokkernes ringen, glemte han sit løfte til havfruen og gik ind og istemte sangen. Da han gik ud af kirken, så han, at alle stirrede på ham og veg til side for ham, hvor han gik, og da hørte hån en stemme, som råbte: Tænk på de store, og tænk på de små. og tænk på den lille, som i vuggen lå!> Da styrtede han af sted ned til havet, men der lå hans båd og var knust mod stenene. Havet var i stærkt oprør, og på toppen af en bølge så han havfruen hæve sig i vejret og true ad ham med den ene hånd. Næste morgen fandtes hans lig i havstokken. Mikkel Sorensen. Det er sagtens kun en forkvaklet prosaisk gjengivelse af visen om Agnete og havmanden.
Map