Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DSnr_05_0_00540

Story DSnr_05_0_00540

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Diverse hauntings and conjuring of revenants / Forskjelligt spøgeri og gjenfærds nedmaning
Publication ID	DSnr_05_0_00540

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Gravlev
Keywords associated with this story	gammel 1 passere 1 træffe 2 bæst 1 vælte 2 betale 1 øge 1 dragt 1 bund 1 skylde 4 husbond 1 jævn 1 nogenlunde 1 fri 1 møller 2 enkelt 1 kikke 1 tale 1 forse 1 kjør 1 hulvej 1 sonne 1 imelde 1 enkemand 1 standende 1 hovedlag 2 tyge 1 tilgivelse 1 samvittighed 1
Text of Danish publication	?540. Nu skal a fortælle noget, der passerede henne ved Tingbæks Mølle. Der boede en Mand, som hed Tyge, og han var Enkemand. Nu var der jo enkelte, der fik Korn ad Mølleren paa Kredit, og den Gang han saa dode, var det ikke alt betalt. Den ældste Søn, som skulde have Mollen, han vidste en Del om, hvem der skyldte, men han vidste det ikke alt. Nu træffer det saadan, te han vidste noget om en Mand, som de kaldte Kræn Nymand og var inde fra Rævild Skov- huse, te han ogsaa skyldte Penge, men hvor mange det var, se, det vidste han ikke. Altsaa taler han til ham og siger, han skylder nogle Penge til hans Fader. Men han benægtede det, og det blev standende derved. Omsider døde Kræn Nymand, og da træffer det en Aften, dede Sonnen kommer kjørende fra Rævild og vil hjem til Møllen. Det var nogenlunde godt Vejr, men dygtig mørkt, og det var nok en Hulvej, han kjørte i, men den var lige godt jævnstrøg, saa vælter Vognen med ham paa jævn Bund. Han rejser den igjen og sætter sig op at kjøre. Strags han kommer til Kjøren, saa vælter den atter med ham. Nu tænkte han ved sig selv, te der maatte være én Ting i Vejen, og efter hvad en har hørt fortælle og gamle Folk brugte, saa skal det være godt at se ind under Hovedlaget. Han gaar altsaa foran Bæsterne og aabner Hovedlaget ved det fjerner Øg og kikker ind imeld det og Hovedet bag ud. Da saa han de denher Kræn Nymand stod i den Dragt, han plejede at komme i til Mølle ved Siden af Vognen, og det var endda flere Aar efter hans Død. Saa mente Mølle- ren, han havde gjort, hvad han kunde for at se, hvad der var i Vejen, og han gik da frit hen imod Kræn Nymand og spurgte ham ad, hvad han havde paa Samvittigheden, da han saadan stod der. Ja, saa bad han om Tilgivelse, for det han havde forset sig imod ham og hans Familie, Pengene angaaendes; for han skyldte hans Fader dem godt nok. Saa gav Mølleren ham det Svar, det var ham tilgivet, han maatte fare med Gud. Dether er bleven mig fortalt af to paalidelige Mænd, den ene havde tjent denher Møller for Møllekarl, og den anden var min Husbond, Søren Johansen i Oplev. Gravlev S., Hornum H. Peder Simonsen, Sørup.
Map