Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DSnr_05_0_00557

Story DSnr_05_0_00557

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Diverse hauntings and conjuring of revenants / Forskjelligt spøgeri og gjenfærds nedmaning
Publication ID	DSnr_05_0_00557

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Østertoft Stadil
Keywords associated with this story	malke 1 forsvinde 1 tilfælde 1 støde 1 tømmer 1 tykkes 1 tyde 1 sølvkande 1 syne 1 dristig 1 kobberkjedel 1 slægt 1 uddød 1 husbond 1 familie 2 pusle 1 velstand 2 velsignelse 1 lukker 1 nærer 1 skimte 1 grave 2 stød 1 spade 1 hemmelighed 1 madmoder 1 virkelig 1 skjond 1 stens 1 forurettet 1 haard 1 graum 1 sanddal 1 graat 1
Text of Danish publication	?557. En Morgen tidlig, inden det blev Dag, da sad der en Pige i Østerloft og malkede, og da Kreaturstalden er nær ved Laden, som det jo gjærne er Tilfældet, saa tykkes hun, ligesom hun hører noget, der pusler der inde. Hun var ikke saa dristig ved at se derind, men gaar lige godt derhen og lukker op, og da hun nu ser derind, saa kan hun lige skimte, der staar en lille bitte, graa Mand der inde og graver, hun kunde se, han var i graat Tøj og havde en rød Lue paa Hovedet. Hun vilde da ret være vis paa, at det ikke var Sandsebedrag, og gaar saa nærere hen til ham. Saa ser hun, det var virkeligt; men han blev ved at grave og brød sig ikke om hende. Saa gaar Pigen ind til hendes Husbond og Madmoder og fortæller dether, og hun var jo meget forskrækket. Men de slog det hen i Vejret. Hun vilde saa, de skulde gaa derud og se efter det. De gaar saa derud; men da var det hele forsvundet, og ingen Mand var at se. Saa en Dag noget efter siger Manden til Konen: »Tror du alligevel ikke, der er en Skat begravet der nede, lad os gaa derud og se efter, a er vis paa, det er saadan. Men lad os lade Pigen gaa hen i Marken, at hun ikke skal mærke det.« De begyndte at grave, for de vidste nok Stedet, som Pigen havde vist dem. Da de havde gravet et lille Stød, saa støder Spaden imod noget haardt. »Nu er a vis paa, vi har det.« De graver igjen, og der kommer en Kobberkjedel til Syne, fuld af Sølvmonter, og de tager den op og tager med ind og tømmer den og forvarer Skatten som en Hemmelighed, saa Pigen slet ingen Ting fik, skjondt hun var fattig. Der blev Velstand i Gaarden; men de fik dog ikke ret megen Velsignelse af det. Familien er nu uddød, og der er kommet helt unge Folk i Gaarden af en anden Slægt. Det er ikke længere siden, dether gik for sig, end a har set Pigen hendes Datter. I Stadil Kirke er der en Sølvkande, som er givet af Thomas Chri- stensen fra Østertoft, og det tyder da paa, at der har været Velstand i Gaarden, men siden blev Familien fattig, og det kommer jo af, at Pigen blev forurettet. De har aldrig mere set den lille Mand i Laden. Stadil S., Hind H. Mariane Sanddal, He.
Map