Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DSnr_05_0_00744

Story DSnr_05_0_00744

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Female revenants / Kvindelige gjenfærd
Publication ID	DSnr_05_0_00744

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Gadbjærg
Keywords associated with this story	nabo 3 skrald 1 hjemad 1 prøve 2 vende 1 bestå 1 vældig 1 øse 1 skynde 1 jomfru 3 ærgerlig 1 æfor 1 hellere 1 dynge 1 stage 1 hulvej 4 barnefødt 1 omkap 1 haard 1
Text of Danish publication	?744. Min Bedstefader var barnefødt i Tøsby lige syd for Gadbjærg. Da han omtrent var 10 Aar gammel, var han en Aften omme hos Naboens. Naboen var lige kommen hjem fra Vejle, og saa sagde han til min Bedstefader og en Dreng, han havde at tjene, om de ikke vilde ride Hestene ud i Marken. Det vilde de hellere end gjærne. Da de saa kommer ud i det allerøstligste Hjørne af Marken, saa siger Naboens Dreng: »Skal vi ikke prøve, hvem der kan ride stærkest gjennem Hulvejen?« Der gaar nemlig en Hulvej mellem Tøsby Mark og Gadbjærg Mark, og her gik det Sagn, at der var en Skat begravet der i Hulvejen, og en hvid Jomfru bevogtede Skatten. Jo, det vilde min Bedstefader godt, og saa prøver de at ride omkap, men min Bedstefader kom først. Det holdt den anden Dreng ikke af, og han siger: »Vi maa prøve igjen.« De vendte saa om og gjorde en Tur mere. Men den anden Dreng blev atter bag efter. Han siger helt ærgerlig: »Da skal det prøves igjen, for a vil være æfor.« De vender saa Hestene om, men lige idet de har vendt dem og skal til at prøve tredje Gang, da kommer Jomfruen. Saa springer Drengen af Hesten og skynder sig at slaa Stagen i Jorden, og han hjemad. Min Bedstefader gjorde lige saadan, men Jomfruen gjorde ikke dem noget. Noget unaturligt var der nu, for Hestene gav dem til at rende saa stærkt, de kunde, rundt omkring i Tøjrslaget, men hvad det var for, vidste den gamle jo ikke. Siden blev der ude i Hulvejen brændt Sten, og Karlen, der brændte, laa og vaagede ved Stenene. Da han saa en Gang var gaaet ud for at hente Brænde ind og lige vil til at tage det, der bestod af en Dynge Ris, da ser han en hvid Skikkelse inde imellem Risene, og han hører et vældigt Skrald, som om en Kiste blev slaaet noget haardt i. Han var nu vis paa, at det var Jomfruen, der var ved at se efter, om hendes Penge ikke var blevet borte. Gadbjærg S., Torrild H. Lærer Jensen, Øse.
Map