Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DSnr_05_0_00761

Story DSnr_05_0_00761

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Female revenants / Kvindelige gjenfærd
Publication ID	DSnr_05_0_00761

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Selde
Keywords associated with this story	tænde 1 væg 1 dyne 2 stille 1 ussel 1 skikkelse 2 vold 1 fod 1 lede 2 stemme 1 dyb 1 morbroder 2 sen 1 sukke 1 gjemt 1 jomfru 1 genne 1 forneden 1 særlig 1 jom 1 svæve 1 dræbe 1 sølle 1 døve 1 skjøn 1 dølgsmaal 1
Text of Danish publication	?761. Paa Kjeldgaard i Selde gik der en hvid Jomfru ude i Haven. Saa var det en Aften, der sad nogle unge Piger der ude i Haven, og de kom saa til at snakke om, at det var skjønt at vide, hvad den Jomfru gik der for. Saa var en af dem lidt rask i det, og hun sagde: »Dersom a kommer forbi hende i Aften, saa skal a spørge hende om det.« Saa i det samme kommer hun, og Pigen springer op og stiller sig for ved hende og siger: »Hvad gaar du her efter?« Saa svarer Skikkelsen: »Kom til mig i Nat Klokken tolv, saa skal du faa det at vide.« Det sagde den saadan med lidt hul Stemme. Pigen tænkte jo ikke mere ved det end det samme. Men næste Aften maatte hun derud Klokken tolv, hun kunde ikke lade det være, og saa fortalte Skikkelsen hende, at hun havde født et Barn i Dølgsmaal og saa dræbt det og begravet det under et Træ i Haven, og det var derfor, hun gik der. Men naar Pigen saa vilde finde Barnet og faa det be- gravet i kristen Jord, saa kunde hun faa Fred i sin Grav. Saa blev der ledt efter det næste Dag, men de kunde ikke finde det, det var hensmuldret, og den sølle Pige maatte saa hver eneste Nat Klokken 12 møde der ude i Haven. Det kom jo af, hun havde tastet Skikkel- sen an, saa hun var kommen i sin Vold. Hun søgte Raad baade langt og nær ved Præster og kloge Folk, men ingen kunde hjælpe hende. Til sidst søgte hun Raad ved Provst Møller i Breum, han var saa klog, og han hjalp hende nok ogsaa, men hun blev alligevel saa ussel, at hun døde kort efter af det. Jeg spurgte min gamle døve Morbroder om dether, for han havde tjent paa Kjeldgaard, og han fortalte saa, at han havde set den Jomfru mange Gange. Særlig var det én Gang, da han var der i Besøg, efter at han havde tjent der. De havde ingen Sengeplads til ham, undentagen han vilde ligge i et Kammer, hvor Jomfruen havde hendes Gang, og som ellers ingen holdt af at ligge i. Ja, han var da ikke bange for det, og saa kom han jo til at sove der. Han havde ikke ligget der ret længe, saa ser han den hvide Jom- fru komme svævende hen til Sengen. Saa vilde hun nu tage Dynen af den, for i den Seng havde hun netop gjemt Barnet, og det ledte hun jo efter. »Men a tog fat i Dynen med mine Hænder og mine Tænd,« fortalte min Morbroder, »og satte mine Fødder rigtig godt imod forneden, saa hun kunde ikke tage den af mig. Saa sukkede hun rigtig dybt, og saa svævede hun hen over Sengen og ind i Væg- gen, hvor der forhen havde været en Dør, og saa mærkede a ikke mere til hende den Nat.« J. P. Wammen, Karup. Selde S., Salling Nørre H.
Map