Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DSnr_05_0_00799

Story DSnr_05_0_00799

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Female revenants / Kvindelige gjenfærd
Publication ID	DSnr_05_0_00799

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Herslev
Keywords associated with this story	skrige 1 stoppe 1 kjole 1 brække 1 sæd 1 hore 1 bryggers 1 tal 1 faste 1 stenbro 1 vanlig 1 kirkeklokke 1 lov 1 farvel 1 fortælle 1 dram 1 slippe 2 ende 1 tavs 1 loj 1 brusk 1 gaard 1 maal 1 endogsaum 1
Text of Danish publication	?799. Ved en Gaard i Herslev, hvor Niels Udesen boede, var der megen Tale om Spøgeri. Den samme Niels Udesen gik omkring nogle faa Dage, før han døde, og sagde Farvel til Folk, og han sagde ogsaa, Danske Sagn. V. 20 at de den og den Dag skulde høre Kirkeklokken ringe, og det var over ham. Om det Spøgeri fortaltes, at Folkene somme Tider havde hørt et Barn skrige oppe i Gaardens Endestuekammer. I det Kammer blev der ikke lukket op, saa længe den Mand var levende. Der stod en Kiste for Døren. Men da han var død, blev der lukket op, og saa fandt de nogle Ben der inde. Andre sagde, det var ude i Bryggerset, det græd. De kunde sidde inde om Aftenen og høre det. De brækkede endogsaa Stenbroen op der ude; men det var vist nok for at se, om der ikke var gravet nogle Penge ned der. Der boede en Mand i et lille Hus tæt ved, der hed Jens Kristensen. Han var gaaet ud en Aften, og da han kommer lige om ved Niels Udesens Gaard, saa kommer der noget til ham, og det stoppede ham og stod lige op ad ham, saa han fik ingen God-Aften af det. Han siger saa »God Aften«; men det svarte ikke. Han siger »God Aften« en Gang til; men det svarte ikke endnu. Tredje Gang siger saa Jens Kristensen: »Er du et Menneske, saa tal, er du Fanden, saa vig!« Saa endelig siger den anden: »Vil du gjærne vide, hvem a er?« og saa slog han hans Kjole til Side, og da var det ligesom det gloende Ild. Nu vilde Spøgelset have ham til at besvare tre Spørgs- maal, som han gav ham, og kunde han besvare dem, saa maatte han slippe, ellers skulde han høre ham til. Men han kunde ikke, og omsider maatte han love, at hvis han maatte slippe, saa skulde han faste en bestemt Dag hvert Aar. Saa blev han fri, og han fastede ogsaa den Dag, det véd a bestemt, for a tjente selv i Byen og kj endte godt Manden. Han fik ikke det mindste i Livet den Dag. Saa var det Præsten, han fik dether at vide, han boede jo tæt ved, te Jens Kristensen saadan fastede, og saa vilde han have Manden om at være ved sig den Dag, og saa skulde han jo spise og drikke som sæd- vanlig. Men det vilde han ikke. Han fastede saadan i mange Aar, og saa til sidst hængte han sig selv netop den Dag om Morgenen. Vi vilde tit snakke med ham om det og bruge lidt Lojer med ham; men saasnart vi begyndte, saa gik han, det vilde han ikke hore om. Han var helt tavs om den Sag, om ogsaa han havde faaet en Dram for meget. Johanne Marie Fevre, Hojen. Herslev S., Brusk H.
Map