Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DSnr_05_0_00811

Story DSnr_05_0_00811

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Revenants on ill-gotten land / Gjenfærd på uretfærdig jord
Publication ID	DSnr_05_0_00811

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Jedsted Vilslev
Keywords associated with this story	eng 1 skride 1 mark 1 lygte 1 samle 1 klar 1 sandgrav 1 kølle 1 standse 1 skred 1 mangfoldig 1 knold 1 lyse 3 udenom 1 hop 1 skje 1 maanelyst 1
Text of Danish publication	?811. Paa Jedsled Mark gaar der en stor Ild. Den kommer op fra Engene og skrider hen over Markerne og standser ved hver Skj el- sten. Det er en Landmaaler, der gaar, og den, der kommer i med den, gaar altid vild. A har set den mangfoldige Gange som Barn. Den lyste saadan, at den lyste ind paa Vinduerne og ind i Stuen, saa vi kunde se at samle en Knappenaal op der inde. En Aften var a med min Fader oppe i Hillerup, og da vi skulde hjem, var det Aften. Saa vilde Folkene have, vi skulde have en Lygte med, men Fader sagde, at vi kunde godt hjælpe os uden den. De blev ved med, vi skulde have den, og saa tog vi den ogsaa. Da vi havde gaaet noget, saa siger a: »Nu kommer æ store Ild.« »Hold Mund,« siger Fader. Saa havde vi den bag ved os, og nu blev vi saa vild. A tykte vi hop- pede af én Knold og paa en anden. Endelig kom vi til en Sandgrav, og saa kunde a se, hvor vi var. Da stod Ilden henne ved Køllen. »Der staar den, Fader,« siger a. »Aa, Gud hold Mund,« siger han helt angst. A var jo kun et Barn. Vi kom da endelig hjem. Folk sagde altid, det var æ Landmaaler, der gik. Den Ild gik aldrig gjennem et Stykke Rug, naar den kom til det, saa skred den altid udenom. Der var to Karle, der ikke vilde tro, te den Ild var til, og gik saa ud efter den en Aften, men de blev saa afli, te de blev helt tumpet, og de kunde hverken høre eller se, hverken det ene eller det andet. De lovede for, de skulde aldrig gaa efter det mere. Den Ild har gaaet der, saa længe a kan huske, men det var jo ikke hver Aften, en saa den; men saadan af og til. Den kom aldrig helt nær til Folk, og var dot rigtig klart maanelyst Vejr, saa lyste den ikke saa godt. afli o: skamferet. Karen Kirstine Pedersen, Rump. Vilslev S., Gjørding H.
Map