Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DSnr_05_0_00822

Story DSnr_05_0_00822

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	Revenants on ill-gotten land / Gjenfærd på uretfærdig jord
Publication ID	DSnr_05_0_00822

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Egtved Torsted
Keywords associated with this story	forsikre 1 kjole 3 land 1 aftenstid 1 arbejde 1 smede 1 smed 1 broder 1 smedje 1 midnatstid 1 røgte 1 tjenestefolk 1 bestå 1 kampesten 1 pusle 2 flytte 1 drev 1 rette 1 midnat 1 daglig 1 staldkarl 1 klæder 1 vindue 1 tude 2 mester 1 gammeldags 1 sørge 1 markskjel 1 staldkammer 1 grøn 1 puddelhund 1 røst 1 skjel 1 særling 1 gaardmand 1 maanelyst 1
Text of Danish publication	?822. Der var en gammel Gaardmand i Torsied, der hed Jeppe Lassen, han havde en stor Gaard og havde 19 Børn, for han var gift anden eller tredje Gang. Banksmeden havde 20 Børn, og han (Lassen) vilde ogsaa nok have drevet det saa vidt, at han kunde have faaet det tyvende, men det fik han nu ikke. Saa døde han og gik igjen, og de saa ham flere Gange. Han gik og puslede ude ved et Markskjel med en gammeldags, høj Hat paa og en lang, grøn Kjole, saadan som han til daglig havde gaaet. Saa mente Folk, han gik og skulde have de Skjel rettet, som han havde flyt, for den Gang bestod Skjellene jo kun af store Kampesten, der laa hen ad Skjellinien med en 100 Alen imellem hver. Paa Gaarden tjente et Par gamle Brødre, Peder og Kristen Frandsen, og de forsikrede, at de havde set ham. Det var en Nat, det var maanelyst, da kom Jeppe Lassen hen til Røgterens Vindue og talte til ham. Han stod op og saa ud og kunde kjende Jeppe, han stod der med hans høje Hat og lange Kjole. Endelig gaar han hen til Vinduet, og da ser han Jeppe gaa over Gaarden og hen til Staldkammeret og tale ogsaa der. Peder var jo Staldkarl, og Kri- sten Røgter paa Gaarden, og de kunde kjende ham begge, og de tykte ogsaa, det var hans Røst, saa de saa ham altsaa begge den Nat. Jeppe var jo en gammel Særling, mens han levede, og han havde altid for Skik, før han døde, aldrig at trække af hans Klæder og gaa i Seng, inden alle Folkene var i Seng, derfor lagde han sig først i Sengen med Hat og Kjole paa, og saa laa han der, til de andre var komne til Ro, da rejste han sig og gik rundt om Gaarden, og naar det var til Side, var det først, han ret trak af Klæderne. Saa troede de jo ogsaa, han gik saadan efter hans Død, og Jeppes Kone og Børn troede fuldt og fast, at han gik og puslede der om Natten. Derfor turde de aldrig gaa ud ad Gangdørene ved Aftenstid, for ikke at komme i Møde med ham, men gik ud ad en Endedør. Tjenestefolkene turde heller aldrig være ude længere end til Klokken 12 om Natten, for ved den Tid kom han, og da skulde de nok sørge for at være i Seng. De havde en stor, sort Puddelhund, der stod bunden i Gaarden, og den gav sig til at tude hver Nat Kl. 12. A var der flere Gange og laa der om Natten, for a var i Lære den Gang, men min Mester, som arbejdede der, han gik selv hjem og laa hjemme om Natten. Vi var der vel en 14 Dage ad Gangen, og a laa oppe i en Endestue og hørte flere Gange Hunden tude ved Midnatstid. A var jo tit ude ved Fol- kene om Aftenen, saa a faldt ikke i Søvn inden Midnat. Men Folkene skulde nok passe at komme i Seng inden den Tid. Konen var ogsaa ræd for det, det mærkede a tydelig. Jeppe kunde smede noget og havde en lille Smedje, der laa noget fra Gaarden henne ved Lande- vejen, og der hørte de ogsaa, det smedede henne om Natten. Egtved S., Jerlev H. Skrædder Peder Hansen, Mejsling.
Map