Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DSnr_06_0_00023

Story DSnr_06_0_00023

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	About the Devil and being in league with him / Om Fanden og forbund med ham
Publication ID	DSnr_06_0_00023

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Hjørring
Keywords associated with this story	velhavende 1 bestille 1 skrækkelig 1 bryde 1 klæde 1 nøgen 1 rig 1 stad 1 skrive 1 narre 1 tyk 1 minut 1 kost 1 fald 1 betale 1 blad 1 lytte 1 skjænde 1 liste 1 bar 1 løb 1 begynde 1 strøg 1 bage 1 bund 1 handle 1 bondekone 1 uenig 1 begrave 1 fylde 1 flytte 1 spøge 2 hastig 1 anstalt 1 kaste 1 snakke 1 kokkepige 1 derinde 1 skræk 1 dække 1 skin 1 straffe 1 foruden 1 live 1 mure 1 norg 1 spytte 1 do 1 uens 1 ladning 2 tørre 1 omkuld 1 falsk 1 frimurer 1 graver 1 kontor 1 kvarter 1 egeplanke 1 aar 1 skrivelse 1 slaveri 1 butik 1 bræn 1 strømpe 1 saadant 1 laag 1 stjaale 1 smaat 1
Text of Danish publication	?23. Lars Skibsby var født i Skibsby, og hans Kone var ogsaa en almindelig Bondekone fra Knudstrup. De var fattige til at begynde med, og saa satte de dem ned i Hjørring som Handelsfolk og blev ved at have det smaat en Tid. Hendes Forældre bagte Brød og tog ind til dem med. Saa kom han til at handle paa Norge, og det gik nok ikke altid saa rele, i alt Fald blev han da en velhavende Mand. Saa skulde der en Gang en Ladning Vin derover, og saa fik han lavet en hel Del falske Tønder med Bund midt i, saa det halve blev fyldt med Vin og det andet halve med Vand, saa det var jo en slem Ladning Vin. Det gik ham over, og han skulde have været straffet og i Slaveriet, men de vil have til, han betalte det med Penge, og det blev da saadan, han skulde have en Slavedragt og gaa med en Gang om Aaret gjennem Byen, men det gjorde han jo aldrig. Der blev da ogsaa for- talt om ham, men a ved ikke, om det er sandt at han var Fri- murer, han havde hele Tiden Skyld for, at han narrede Folk, hvor han kunde. Saa gik det og spøgte der i Gaarden i hans levende Live. Det kunde komme ved Vinduet og kalde paa ham om Natten og sige : Laas, Laas. Han havde en Kokkepige det var det eneste Tjenestemenneske, han havde foruden Handelsbetjenten hun laa i Skjænkestuen om Natten, og hun hørte saa tit denher Kaldelse og hørte ogsaa saa tit, det spyttede fra Loftet og ned paa Gulvet der i Skjænkestuen det var jo noget, han havde med at bestille, nok er det, hun blev tit forskrækket og gik saa ind til Lars Skibsby og sagde, hun turde ikke ligge der. Men han svarte blot: »Det skal du ikke bryde dig om, det er ikke noget, der vil dig noget.« Hun kom derfra for det, og hun havde endda tjent ham i 13 Aar, og der kom en anden, men hun kunde ikke være der uden et halvt Aar for den Anstalt, der var. Saa havde lian en anden Gaard, der kaldes Lundegaard, den ligger et Kvarters Vej fra Byen, og der var han en Dag gaaet ud og vilde se (il den. Da kom der en fremmed ind i Butikken til Handelsbetjenten og spurgte, om Kjobmanden var hjemme. Det siger han nej til. Ja, da vilde han tale med ham, og det skulde være, inden 10 Minutter gik til Ende, ellers skulde hele Gaarden staa i lys Lue. Saa kom der en Karl afsled paa en Hest hen at hente ham, og det var jo saa hastig, som det kunde lade sig gjore. Ligesom Lars kommer saa hjem, saa folges denher Person med ham ind paa hans Kontor, og de snakker saa sammen derinde, men hans Frue hun havde listet sig hen til Dø- ren for at lytte efter, hvad de talte om, og hun blev saa forskrækket, at hun blev syg og laa hele Vinteren syg af Skræk over, hvad hun havde hørt. Den fremmede, der var inde ved ham, han forsvandt, og der var ingen, der lagde Mærke til, hvor han blev af. Folk troede da, det var selve den lede Karl, som havde været der. Saa gik der mange Aar hen, og Lars han udvidede jo stadig Bedriften. Han havde ogsaa et Brænderi, og der holdt han jo Folk paa, og der var ogsaa en Bræn- deribestyrer. En Dag Lars var kommen derind at se til Folkene, da blev han saa skrækkelig uens med Brænderibestyreren, og de skjændtes saadant. Da han gaar saa hjem fra det, saa dratter han omkuld midt paa Gaden og døer med det samme. Nu var der jo nogen, der troede, at det kom paa, han var Frimurer, for de maa aldrig blive uenige med nogen. Naa, saa skulde han jo begraves, og det skulde være med stor Stads og Pragt, for han var den rigeste Mand, der var i hele Byen. Paa Kirkegaarden blev der lavet en hel Stue, han kunde være i og saa hans Frue, naar hun en Gang ogsaa døde, og han blev saa kost- bart klædt hen og lagt i en Seng med Edderdun. Oven over Stuen var der tykke Egeplanker, som Jorden skulde kastes op over, og det hele blev saa dækket til, da han var bleven sat derned. Det stod nu hen i 20 Aar, men saa var det i den tørre Sommer 64, da kommer Graveren derhen en Dag til den Grav og ser, der er et Hul, og der er løbet en Del Sand ned, saa han kunde se ned i Graven. Da ser han, Laaget er af Kisten, og Lars Skibsby han ligger ved Siden af den, og alt hans Linned er væk, saa han er helt nøgen og har kun hans Strømper paa og saa en Lue paa hans Hoved. Nogle troede, han havde været skin- død, andre troede, der var nogle, der havde stjaalet det fra ham, og atter andre, at det var den Lede selv, som havde været der og vilde hente ham. Nok er det, der blev sendt en Skrivelse om det til Fruen i Kjøbenhavn for hun var flyt derover, og hun kom, men der blev .'i. Frimurcrei 13 ikke skrevet noget om del i Bladene, for det han var den store Mand. Per blev ogsaa fortalt, at det spøgte efter hans Død, og Vægterne i Byen sagde, at han saa ham komme paa et vist Strøg om Natten som en stor sort Hund. Mette Marie Nørgaard, Hjørring. Hjørring.
Map