Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DSnr_06_0_00115

Story DSnr_06_0_00115

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	About the Devil and being in league with him / Om Fanden og forbund med ham
Publication ID	DSnr_06_0_00115

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Barmer
Keywords associated with this story	finger 3 pose 1 nøgle 2 bringe 1 snaps 1 stang 1 læg 1 meldmad 1 sko 1 pæn 1 fod 1 fly 1 aftes 1 træt 1 tærske 2 behøve 1 sæk 3 stikke 1 opmærksom 1 fylde 1 skilt 1 huske 1 spise 1 mor 1 skarn 1 eftertid 1 befale 1 gene 1 heldig 1 spænde 1 avl 1 træsko 1 lukt 1 provst 6 nøglehul 1 aar 1 værsgod 1 tærsker 1 faa 1 staae 1
Text of Danish publication	?115. Provsten i Barmer var kjørende til Aalborg. Da de saa kjørte hjem ad om Natten, saa ligesom de kjørte, saa siger Kusken, te han troede, Hestene gik trætte. Nej, siger Provsten. Jo, de kunde ikke trække Vognen. Saa ser Provsten sig til Siden og bag ud, og saa befaler han Kusken at staa af Vognen og tage det fjærneste Hjul af og lægge bag i Vognen. Saa skulde han sætte sig op at kjøre, saa stærkt han kunde, og naar han saa fik spændt fra der hjemme, saa skulde han skyde Vognen ud i Møngspytten og lade den staa til om Morgenen. Men saa skulde han trække af hans Træsko, naar han trak Vognen i Land, dem maatte han ikke være i. Da Karlen saa vilde have Vognen i Land, saa kom han alligevel med Træskoene paa. Da han saa trak i Stangen og vilde trække Vognen til sig, saa splintredes begge Træ- skoene om Fødderne af ham. Provsten lukkede da Vinduet op, han havde set, hvordan det var gaaet til, og siger: »Naa, Kræsten, du har nok glemt, hvad jeg bad i Aftes.« »A troede ikke, Faaer, det kunde have gjort noget,« sagde Karlen. »Jo, det kunde Skarnet nok gjøre. Værsgod, Kræsten, der har du en Mark til et Par Træsko og husk saa næste Gang at gjøre, hvad jeg siger.« Han havde ogsaa en Tærsker, der skulde tærske hans Avl om Aaret. Saa skulde han bringe Nøglen ind til Provsten hver Aften, naar han gik af Laden, men nu var Tærskeren saa pænt bleven opmærksom paa, te han kunde stikke Fingeren ind i Nøglehullet og saa slaa Døren til efter sig, og saa behøvede han altsaa ikke at lukke af, naar han flyede Nøglen op. Derved var han kommen i Tanker om at tage en Sæk med sig og fylde med Korn og saa tage den hjem, naar han gik, for det han tykte, Daglønnen var for bitte at holde sig ved. Da han havde saa spist Nætter og skulde hjem, skulde han jo hen og have hans Korn- sæk paa Nakken, som han ogsaa kom heldig nok af Sted med. Men da han nu kom ud og stak Fingeren i Hullet og vilde slaa Døren til efter sig, saa blev Fingeren siddende fast i Hullet, og han kunde ikke faa den til sig, og Sækken den kunde han heller ikke blive skilt ved. Saa maatte han blive staaende der i den samme Stilling til om Mor- genen, da Provsten kom op. Saa lukte han Vinduet op og sagde: »Aa Niels, læg Posen fra dig og kom ind og faa en Meldmad og en Snaps,« for den mente han, han havde tjent. »Og saa for Eftertiden skal du ikke gjøre saadan noget mere.« Peder Simonsen, Sørup. Sebber S., Slet H.
Map