Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DSnr_06_0_00174

Story DSnr_06_0_00174

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	About the Devil and being in league with him / Om Fanden og forbund med ham
Publication ID	DSnr_06_0_00174

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Sir
Keywords associated with this story	række 1 jage 1 dige 1 bande 1 bondemand 1 hænde 1 vanskelig 1 le 3 klang 1 stryge 1 blad 1 bonde 1 skjænde 1 rar 1 sved 1 ansigt 2 behøve 1 takket 1 uheldigvis 1 husbond 2 skred 1 dyppe 1 bjerre 1 forekomme 1 simpel 1 skarp 1 skur 1 ualmindelig 1 forbavselse 1 led 1 pokker 1 slem 1 høst 2 aftenstund 1 behandle 1 bruger 1 ved 1 dobbelt 1 stene 1 kunst 1 egge 3 kjøre 1 ligefrem 1 udholde 1 besværlig 1 nøje 1 ophænge 1 ruste 1 spinkel 1 høste 2 vandtrug 1 skaar 3 maade 1 saale 1
Text of Danish publication	?174. Der var en Gang en Bondemand, der var ualmindelig dygtig til sit Arbejde, og derfor var det en vanskelig Plads for nogen Karl, da Manden mente, at Karlen maatte kunne gjøre lige saa meget, som han selv. Nu havde han uheldigvis et Aar faaet en Karl, der var noget spinkel, hvorfor Arbejdet faldt denne dobbelt besværlig. Værst var det i Høsten, da Karlen jo skulde følge Skaar; Manden jagede paa ham og bandte over ham i en syndig Tid. »Mon det dog ikke paa en eller anden Maade kunde faa en Ende,« tænkte Karlen, og saa gik han hen til en klog Kone en Aftenstund og fortalte hende, at saadan var det, han kunde ikke udholde Høstarbejdet hos den skrappe Mand, og nu vilde han jo gjærne, om hun ikke kunde hjælpe ham til Rette med den Ting. Det var nu hendes mindste Kunst det, sagde hun, og saa gik hun ud i et Skur og hentede en gammel rusten Le og gav ham med de Ord: »Når du bruger denne Le, skal du nok kunne følge din Husbond; den ser kun simpel ud, dog vil du snart erfare, at den er skarp nok, du behøver ikke at stene eller stryge den nogen Sinde, selv om den skulde løbe i Jorden for dig en Gang. En Ting maa du imidlertid nøje passe paa, at du aldrig kommer til at se den lige i Eggen, saaledes at Eggen vender mod dit Ansigt.« Jo, Karlen lovede at behandle den med al mulig Forsigtighed, takkede og gik. Næste Dag skjændte Bonden ikke paa sin Karl; for han kunde ikke alene godt følge ham, men han gik ogsaa hele Tiden og talte om, at det dog var rart at faa saa og saa meget Korn høstet inden Aften ja, til sidst, sagde han ligefrem, at det forekom ham, de begge gik og dovnede. Det mente Husbonden imidlertid ikke; for Sveden drev af ham, som han havde dyppet Ho- vedet i Vandtruget. Nu gik Høsten let for Karlen, og længe varede det da heller ikke, kan jeg tro, inden alt Kornet var høstet, og det sidste Læs skidde kjøres i Hus. Men som der nu ikke var ret meget Korn paa det Læs, bandt Karlen sin Le til Vognen og satte sig selv op at age. Det skulde netop hænde, at Vejen gik igjennem et gammelt Dige, hvor der i sin Tid havde været et Led, som havde været ophængt paa to store aflange Sten, men nu var Leddet taget bort, Stenene stod der dog endnu, og Leen var skredet ud saadan, at den rakte langt uden for Vognen. Idet Karlen nu kjørte der igjennem, hørte han ligesom en skjærende Klang ved Siden af Vognen, og da han vendte sig for at se, hvad det kunde være, saa han til sin store Forbavselse, at Leen havde skaaret Stenen midt over. »Det var dog Pokker til Le,« sagde Karlen ved sig selv og standsede Hesten. »A maa dog se, om den kunde gjøre det Kunststykke uden at faa Skaar i Eggen.« Han tog Leen, men da han vendte den mod sit Ansigt og saa den efter, saa han, at Bladet var Ribbenet af en Hest. Fortalt af Rasmus Larsen Bjerre i Sir. Sir S., Hjerm H. Opt. af M. Møller, Sir.
Map