Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DSnr_06_0_00175

Story DSnr_06_0_00175

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	About the Devil and being in league with him / Om Fanden og forbund med ham
Publication ID	DSnr_06_0_00175

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Gjellerup
Keywords associated with this story	nabo 1 bestille 1 allerbedst 1 rig 2 læsse 1 træffe 1 middag 1 tælle 1 buks 1 stærk 1 behov 1 knappe 1 kar 1 hobe 1 øre 2 fører 1 handel 1 hvile 1 begynde 1 kjedel 2 handle 1 ordentlig 1 skred 1 skaft 1 linde 1 lejlighed 1 undtage 1 snakke 1 megen 2 simpel 1 seks 1 gynde 1 stød 1 fællesskab 1 æble 4 byder 1 takke 1 heldig 3 hø 2 ringer 1 dygtig 1 tykke 1 høle 1 tilsammen 1 fornøje 1 lægte 1 fale 1 koster 1 gjæstfri 1 tjenlig 1 slaa 1 kjøbmand 1 laant 1
Text of Danish publication	?175. Der boede en Gang to Mænd i én By saadan ved Siden af hinanden, for de var Naboer, og den ene var rig, og den anden var fattig. De havde en Eng til Hobe, men Fællesskabet var saadan, at hver af dem maatte faa saa meget Hø, som den kunde faa slaaet én Dag, men heller ikke mere; men saa maatte enhver af dem ogsaa tage saa mange Slætfolk, som han kunde faa fat paa. Men det Fællesskab var ikke godt for den fattige Mand, for det gik altid saadan, at den rige mødte med en seks, otte Karle, medens den fattige aldrig kunde faa mere end en til at hjælpe, og somme Tider var han alene. Saa fik han jo kun grumme lidt af Høet, imens den anden tog det meste, og han skulde ogsaa nok se at faa det bedste. Men saa træffer det sig et Aar, det var lige Aftenen før, Engen skulde slaas, at der kommer en stor lang Slamper til den fattige Mand og spørger, om han kan blive der om Natten. Ja, det kunde han endelig nok, naar han vilde tage til Takke med Lejligheden, som den kunde blive; men den var jo simpel. Som de saa sidder og snakker, saa for- tæller han, den fattige Mand, te han skulde have hans Eng slaaet i Morgen, og han kunde ingen faa til at hjælpe sig. Ja, da vilde han godt hjælpe ham, fordi han var saa gjæstfri imod ham. Det var nu saa meget godt, og den næste Morgen skulde de jo af sted, men han havde ingen Høle til ham, og han skulde have en laant. Nu, det var han heldig nok med, men da han saa kommer med den, siger Karlen: »Det Skaft kan a ikke bruge, har du ikke en Balling?« Jo, det traf sig da saa heldig, at han fandt en passelig lang Lægte, og saa fik den fremmede Karl Hølebladet sat paa den, og derefter gik de ud i Engen. Da var den rige Mand allerede kommen med sine Folk, og de var otte stærke Karle, og de havde allerede begyndt at slaa den allerbedste Plet, der var. Saa siger Karlen: »A tykker ikke, a er rigtig oplagt til at slaa endnu; lad os sætte os lidt.« Det var den fattige Mand jo ikke svar godt fornøjet med, for de kunde nok have behov at hænge i, og han var nær ved at tro, at den fremmede helst vilde være fri, saa han ikke skulde være saa heldig at faa nogen Ligen af ham, og han be- gyndte jo da at slaa det bedste, han kunde. " I det samme kom der en Mand kj ørende med et Læs Æbler forbi Engen, hvor de slog. Saa siger Karlen: »Hvad koster Æblerne?« Ja, han holder jo da og byder fal som en anden Kjøbmand. »Nej, du er for dyr, dig kan jeg ikke handle med, ikke undtagen jeg kan kjøbe hele Slumpen af dig.« »Jo, det kan du godt,« siger Æblehandleren, og de kommer knap an til ens om Handelen. Saa læsser Manden Æblerne af og kjører sin Vej. Men Karlen sætter sig til at æde af Æblerne, og de skred godt nok, saa efter et godt Stød var der ingen tilbage. Nu var han jo da langt ringere oplagt til at slaa, og han sad endnu og hvilte sig, da de andre aad deres Formiddagsmelmad. Men den fattige Mand gav sig hverken Tid til at æde eller drikke. Saa kommer der en Kj edel- fører kj ørende. Karlen vil kjøbe en Kjedel, men han er for dyr. Men som der nu staar en Kjedel paa Vejen, siger han: »Det kunde være godt at faa sig lind,« og saa knapper han Bukserne ned og gjør Karret fuldt. Nu var han tjenlig til sit Arbejde, og saa tog han ordentlig fat. Han kunde slaa meget mere end de andre tilsammen, og ved Middags- tid var Engen slaaet. Saa fik den fattige Mand det meste af Høet, for de andre havde ikke bestilt stort for at se paa den dygtige Slætter. (Gjellerup S., Hammerum H.). Jørgen Jakobsen.
Map