Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DSnr_06_0_00243

Story DSnr_06_0_00243

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	About the Devil and being in league with him / Om Fanden og forbund med ham
Publication ID	DSnr_06_0_00243

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story	Astrup
Keywords associated with this story	skov 1 skrækkelig 1 djævel 1 paste 2 passere 1 skikkelse 1 tilligemed 1 mandfolk 2 præke 1 pege 1 trykke 1 bestå 1 nægte 1 prækestol 1 tro 1 spyt 1 enkelt 1 undtage 1 mangfoldig 1 snakke 1 synd 2 kalke 1 alter 1 æble 1 kirkemur 1 søndag 2 jagt 1 hjorring 1 klapjagt 1 grøn 1 grassere 1 skød 1 vennebjærge 1 haard 1 førend 1 friskud 1 aabenbare 1
Text of Danish publication	?243. Der er en Gaard i Astrup, de kalder Skoven. Der havde de en Søn, og det var i de Tider, da Børnekopperne grasserede saa stærkt mange Steder. Sønnen var nu saa dygtig til Jagten, og der var tit Jagt i Skovene der omkring. Naar de saa var ude paa Klapjagt, saa havde han altid Held med sig, og alt det, han pegte paa, det faldt. Men saa faar han Kopperne, og de var jo meget smitsomme, saa der var kun et eneste Menneske, der kom til ham og gik og paste ham, og det var et Mandfolk. Da nu denher Karl han var bleven saa ringe, saa var han lige godt kommen efter, han kunde ikke dø, undtagen han fik talt med Præsten, og den Mand, der paste ham, han gik saa hen til Præsten om det. Men Præsten han nægtede at tage til ham. Manden gik nu og græd saa skrækkelig over den syge, for han havde jo fortalt ham, hvad han havde forbrudt, og saa gaar han til Præsten anden Gang og lægger ham det da saadan paa Sinde at komme til ham. Da kommer Præsten, men der var ingen, der hørte, hvad de snakkede, eller nogen Ting. Saa meget var det da, han kunde ikke dø, førend han fik snakket med ham og aabenbaret den Synd, der trykkede ham saa haardt. Da Præsten var færdig til at gaa, saa havde han et grønt Æble, og det skar han over og gav den syge det halve af, og Præsten var ikke en Gang kom- men ud af Gaarden og havde ikke faaet sig sat ind i Vognen, før Karlen var død. Saa den første Søndag, efter han var begravet, saa siden Præsten var færdig med hans Præken og vilde gaa ud, saa siger han til vi andre, der var i Kirke: »Saa I det Mandfolk, der sad ovre i Fruen- timmerstolene?« Nej, han fik den Besked, at nogen havde set ham og andre havde ikke set ham, de kunde jo ikke se ham allesammen. Det gik lige saadan Søndagen efter, da mødte Skikkelsen igjen og sad der. Men saa tredje Søndagen efter, da Præsten saa ham, gik han ned af Prækestolen, og saa gik Spøgelset ud tilligemed Præsten. Hvad Præsten saa havde talt med ham om, det var der jo ingen, der vidste, men de saa ham da aldrig mere i Kirken. Det var jo ham, der var død, som saadan viste sig. Hans Synd bestod i, at han var gaaet i Kirke og til Alters, og saa havde han beholdt Vin og Brød i Munden, og det havde han spyt ned i hans Bøssepibe og saa skødt paa Kirkemuren med det i Djævelens Navn. Saa havde han jo faaet Friskud. Der var en Blod- plet der, hvor han skød, og den var der i mangfoldige Aar, og de kunde aldrig kalke den ud. Der er enkelte gamle Folk endnu, der troer, det er passeret. Mette Marie Norgaard, Hjorring. Astrup S., Vennebjærg H.
Map