Notice: session_start(): Ignoring session_start() because a session is already active in /srv/www/html/dfl2db/include/dbsettings.php on line 3
Story DSnr_06_0_00262

Story DSnr_06_0_00262

Up to stories list

Back to main menu

Story information
ETK index	About the Devil and being in league with him / Om Fanden og forbund med ham
Publication ID	DSnr_06_0_00262

Collection information
Associated informants and places

Story contents
Places mentioned in this story
Keywords associated with this story	himmel 1 væsen 1 omegn 1 stille 2 række 1 rig 1 stad 2 gruelig 1 skrive 2 hjem 1 middag 1 forældre 2 mærkelig 1 bringe 1 fald 1 betale 1 opholde 1 samle 1 løfte 1 stol 1 tung 1 fod 1 trykke 2 kruse 1 sovekammer 1 klemme 1 nytte 1 lov 1 skridt 1 tilbud 1 forundring 1 firkantet 1 øvrig 1 fylde 2 bedrøvet 1 huske 1 føde 2 gjæld 1 indfinde 1 sind 1 længe 1 lette 1 betænkning 1 grund 1 forholde 1 vokse 1 skræk 1 bog 1 ulykke 1 lovlig 1 færde 1 kreds 1 student 4 befale 3 studere 2 udvej 1 tid 1 alle 1 vente 1 drengebarn 1 salt 1 orden 1 forløb 1 afgrund 1 rolig 1 længsel 1 fremgang 1 modsætte 1 røbe 1 haand 1 hestefod 1 fødselsdag 1 exame 2 østen 1 hvorpaum 1 derpaum 1 spørgsmaal 1 traade 1 aabenbare 1
Text of Danish publication	?262. Østen for Resen i Fjends Herred ligger Korshøj, og i Nærheden deraf boede en Mand og en Kone, som begge var aldrende, og Armoden trykkede dem. Da Terminen kom, skulde Renterne betales, og Skat- terne erlægges, men de saa ingen Udvej dertil. En Dag, som Manden sad ved Korshøj og græd, kom Bjærgmanden til ham og spurgte ham om Grunden dertil. Han fortalte, hvor mørkt det saa ud for ham. Efter nogen Betænkning sagde Bjærgmanden: »Jeg vil løse dig ud af din Klemme, naar du vil love mig, at hvis din Kone føder dig en Søn, du da vil møde her med ham paa den Dag, da han fylder det 18de Aar, og overlade mig ham til Ejendom for Tid og Evighed. Du skal møde bestemt KL 12 om Middagen, og i modsat Fald vil en gruelig Ulykke ramme dit Hus.« Manden, som vidste, at hans Kone var over de 50, tog imod Tilbudet, og Bjærgmanden udbetalte ham da hans hele Gjæld. Fra den Dag kom der stor Lykke over hans Ejendom, saa han efter kort Tids Forløb var den rigeste i hele Omegnen. Til alles store Forundring blev hans Kone frugtsommelig og fødte, da Tiden kom, et velskabt Drengebarn. Nu huskede Manden sit Løfte, og han havde hverken Ro Dag eller Nat. Han fortalte ikke Konen noget og Drengen voksede til og røbede stor Lyst til at samle Kundskaber, blev sat til at studere og gjorde mærkelig Fremgang. Som det nu lakkede hen ad Tiden, da Sønnen fyldte det 18de Aar, blev Manden betagen af Skræk og aabenbarede nu for Konen, hvad der trykkede. Hun var sygelig og blev ogsaa meget tvivlraadig. Sønnen opholdt sig i Hoved- staden og studerede der med stor Iver til sin tredje Examen. Der blev nu skrevet til ham, at han bestemt maatte indfinde sig i Hjemmet i nogle Dage inden sin Fødselsdag, og han mødte ogsaa. Da Faderen nu helt tung i Sindet fortalte ham, hvad der var paa Færde, sagde han: »Ikke andet, den Sag skal jeg let bringe i Orden.« Det beroligede noget Forældrene. Om Morgenen siger han til Faderen: »Bring mig en Stol ud til Korshøj og det lille firkantede Bord, der staar i mit Sovekammer.« Det skete, og da Klokken var hen imod 11, befalede han Forældrene at lukke sig inde, forholde sig rolige og ikke se efter ham. Han gik saa mod en Bog i Haanden ud til Højen, stillede Bord og Stol nogle Skridt fra Højen og slog en Kreds rundt omkring sig, hvorpaa han i al Rolig- hed salte sig til at skrive. Da Klokken slog 12, kom et stort sort Væsen med en Hestefod og stillede sig an udenfor Kredsen. Paa Studentens Spørgsmaal, hvad han vilde, svarede han, at han skulde komme ud til ham, da han havde noget at tale med ham om. Studenten sagde: »Du har lige saa nær til mig, som jeg til dig, kom kun herhid.« »Nej, det kan og vil jeg ikke; men jeg befaler dig at komme, for du er min lovlige og retmæssige Ejendom.« Studenten svarede: »Ja, længes du efter mig, skal jeg ogsaa komme til dig.« Derpaa lettede han sig af Stolen, befalede sig i Himlens Varetægt og gik hen til ham med Heste- foden. Denne rakte han en Bog med de Ord: »Tag først den, saa kan vi siden snakkes ved om det øvrige.« Den sorte svarede barsk: »Jeg vil have dig, dine Bøger er mig til ingen Nytte.« »Ja, vil du ikke det ene, saa skal du det andet,« og saa traadte han hen til ham og manede ham ned i Afgrunden, hvor han sidder den Dag i Dag. Man viser endnu Stedet, hvor han blev sat ned. Studenten gik nu hjem til de bedrøvede Forældre, der med Længsel havde ventet efter hans Komme, og nu blev der stor Glæde. Studenten rejste tilbage til Hoved- staden, tog sin Examen og blev med Tiden en stor og navnkundig Mand. R. H. Kruse, Fur. Resen S., Fjends H.